Gå til indhold

Tyk- og Endetarmskræft Ambulatorium - Kirurgisk Ambulatorium 3

Se kontaktoplysninger

Ambulatoriet er nøje sammenkørt med Kirurgisk Sengeafsnit 3, hvor patienter bliver indlagt i forbindelse med operation.

Undersøgelse og behandling

Vi undersøger for og behandler en række kirurgiske sygdomme, blandt andet:​​

  • Kræft i tyktarm og endetarm
  • Kræft i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, galdeveje og bugspytkirtel
  • Knuder i endetarmen
  • Sygdomme, hvor milten skal fjernes.

Ambulatoriet er nøje sammenkørt med Kirurgisk Sengeafsnit 3, hvor patienter indlægges i forbindelse med operation. Det er de samme sygeplejersker og læger, du ser begge steder.

Dit forløb

Ved første ambulante besøg bliver der lagt en behandlingsplan og en eventuel plan om videre udredning. Hvis du skal opereres, planlægger vi en operationsdato. Samtidig får du tider med hjem til patientskole, mødetid i Kirurgisk Sengeafsnit 3 og eventuelt tid til en samtale med stomisygeplejersken.

Du får tildelt en kontaktsygeplejerske og en kontaktlæge i ambulatoriet. Disse vil så vidt muligt være de samme gennem hele dit forløb.

Vi har mulighed for at tilbyde: 

  • Klinisk kontrol
  • Tjek af sår/sårbehandling
  • Opfølgende samtaler med sygeplejerske i relation til eventuelle udfordringer efter udskrivelse
  • Fjernelse af blærekateter
  • Opfølgende telefonopringning 2-3 dage efter udskrivelsen
  • Stomivejledning, -hjælp og -pleje ved en specialuddannet stomisygeplejerske
  • Opfølgende samtaler med stomisygeplejerske
  • Præhabiliteringsforløb i relation til ernæring
  • Præhabiliteringsforløb i relation til afføringsproblemer efter operation.

Vi lægger meget stor vægt på at vores patienter gennemgår veltilrettelagte og planlagte forløb. Her er information, tillid og tryghed vigtige værdier. Blandt andet er fysisk aktivitet, kost og smertebehandling efter operationen i høj grad baseret på at inddrage og samarbejde med patient og pårørende. Dette samarbejde begynder i ambulatoriet.

Mens du venter

Hver dag har vi mange patienter til undersøgelse og behandling. Hvis der kommer alvorligt syge patienter med akut opstået eller livstruende sy​gdom, kan der opstå ventetid, så vi bliver nødt til at rykke vores aftale med dig.

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde de aftalte tider, og er der ventetid i ambulatoriet, informerer vi dig løbende.​​

Mens du venter kan du tage plads i venteværelset, tage noget at drikke og benytte vores gæstenet (wifi). Eventuel kode kan du få udleveret af personalet.

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du ka​n gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset.
  • Hjælp med det praktiske.
  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller.
  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.

Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder.
  • Vis hensyn til personalet og andre patienter.
  • Sæt din telefon på lydløs.
  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer.

Hygiejne

Rene hænder redder liv – bakterier og virus spreder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre. 

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Kirurgisk Afdeling

Kolorektal Cancer Ambulatorium (Ambulatorium 3)

Blå fløj R1

Lykkebækvej 1, 1. etage

4600 Køge

Åbningstider

Hver dag - kun efter aftale.

Ring til os

Alle hverdage mellem kl. 9.00-14.00

Ring til os

Tlf. 47 32 31 60

Tlf. 47 32 31 60

Skriv til os

Digital post

Øvrig information

Hvis du er nødt til at melde afbud: Ring til os med det ​samme. Så kan vi indkalde en anden patient og un​dgå lange ventelister.​​​​​​​​​​​​