Gå til indhold

Kirurgisk Bariatrisk Ambulatorium (Overvægtskirurgi)

Se kontaktoplysninger

Kirurgisk Bariatrisk Ambulatorium består af et fælles team både i Kirurgisk Afdeling og Medicinsk Afdeling. Vi undersøger for og behandler svær overvægt.

Undersøgelse og behandling

Vi varetager den kirurgiske behandling for svær overvægt af alle patienter i Region Sjælland. Teamet består af medicinske og kirurgiske speciallæger, kliniske diætister, sygeplejersker og lægesekretærer. Alle er specialuddannede inden for den kirurgiske behandling af svær overvægt. Det gælder også vores team på operationsgangen. 

Vi udfører Gastrisk Bypass og Gastric Sleeve​-operationer som kikkertoperation.

En Gastrisk Bypass-operation virker ved at reducere fødeindtagelsen og optagelsen af kalorier, og har en appetitregulerende effekt.

Ved en Gastric Sleeve-operation fjernes omkring 85% af mavesækken, og mavesækken bliver til et langt rør, der kan rumme mellem 50-200 ml. (Sleeve betyder ærme).

Følgesygdomme kan reduceres ved Gastrisk Bypass- og Gastric Sleeve-operationer. Der kan opnås varigt vægttab, hvis operationen kombineres med livsstilsændringer. Formålet med operationen er, at vores patienter opnår en forbedret sundhed og livskvalitet.

Operationen betyder væsentlige ændringer i patienternes hverdag. Vores tværfaglige team underviser, vejleder og støtter patienterne i ændringer af kost, motionsvaner og livsstil allerede inden operationen. Alle patienter, der får foretaget et fedmekirurgisk indgreb, bliver fulgt tværfagligt i 2 år i vores ambulatorium.​​

 

Hvis du overvejer bariatrisk kirurgi, skal du kontakte din egen læge omkring henvisningskriterier.

Dit forløb

Hvis du har spørgsmål om dit patientforløb, overvægtskirurgi, retningslinjer, eller er bare i tvivl og har brug hjælp, er du også velkommen til at ringe til Bariatrisk Klinik.

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du ka​n gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset.
  • Hjælp med det praktiske.
  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller.
  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.

Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder.
  • Vis hensyn til personalet og andre patienter.
  • Sæt din telefon på lydløs.
  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer.

Hygiejne

Rene hænder redder liv – bakterier og virus spreder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre. 

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Kirurgisk Afdeling

Kirurgisk Bariatrisk Ambulatorium

Blå fløj R1

Lykkebækvej 1, 1. etage

4600 Køge

Åbningstider

Hverdage

Ring til os

Mandag-torsdag: Kl. 9.00-15.00. Fredag: Kl. 9.00-14.00

Ring til os

Tlf. 47 32 15 05

Tlf. 47 32 15 05

Skriv til os

Øvrig information

Hvis du er nødt til at melde afbud: Ring til os med det samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.​