Gå til indhold

Ægdonation som behandling

Har du brug for ægdonation for at b​​live gravid?

Fertilitetsklinikken tilbyder ægdonation som behandling. Ventetiden kan variere fra 6 til 24 måneder afhængig af, om vi har den rigtige donor til dig.

Recipienten må max. være 39 år, for at kunne komme på venteliste til at modtage donor æg

Siden nytår i 2018 tillader loven også dobbeltdonation, altså samtidig donation af både æg og sæd. Når der gøres dobbelt-donation, skal mindst en af donorerne være "ikke-anonym".

Der er forskellige typer af ægdonation, der har betydning for, om dit kommende barn kan møde donoren, når barnet fylder 18 år.

Ægdonation kan være:
  • Anonym: Donors identitet vil forblive anonym for altid, og du vil ikke kunne få noget at vide om hende, fraset højde, vægt, hår- og øjenfarve, samt alder på donationstidspunktet.
  • Åben ægdonor: Donor beslutter, hvilke oplysninger ud over dem for anonym donor, du og dit kommende barn må få at vide, og hvornår oplysningerne må frigives. Barnet må kontakte donor, når barnet fylder 18 år.
  • Kendt donor: Hvis du kender din egen donor. Donor har ingen retslige forpligtigelser overfor barnet, men donors identitet er åben og kendt for parret.

Har du din egen donor, kan vi i nogle tilfælde starte på behandlingen inden for kortere tid.

Behandling med donor æg

Den mest almindelige måde er, at æg udtages fra æg-donor, befrugtes med mandens sæd eller med sæd fra en sæddonor (dobbeltdonation), dyrkes til blastocyster og fryses. Et æg er en blastocyst, når det i de første dage efter befrugtning deler sig i 100-150 celler.

Herefter gøres du klar til, at en optøet blastocyst kan lægges tilbage i livmoderen. Hvis du har en meget stabil cyklus, kan oplægningen foretages i egen normale cyklus.

Hvis du ikke har en stabil cyklus, opbygges slimhinden med østradiol-tabeletter og før embryooplægningen suppleres med progesteron stikpiller.

Klinikken kan tilbyde:

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Fertilitetsklinikken

Lykkebækvej 14

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Ring til os

Sekretær:
Træffes mandag-fredag kl. 9.00-12.00 og 13.00-15.00
Tlf. 47 32 12 60

Sygeplejerske:
Træffes mandag-fredag kl. 13.00-14.00
Tlf. 47 32 12 60

Fertilitetsklinikken