Gå til indhold

Bliv ægdonor

Se kontaktoplysninger
Ø​nsker du at hjælpe par eller enlige på vej med dine æg, er det muligt at donere æg på Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital.

Overvejer du at donere æg?

Går du med et ønske om at hjælpe par eller enlige på vej med dine æg, og er du mellem 18 og 35 år, kan det være muligt at donere æg på Fertilitetsklinikken på Sjællands Universitetshospital, Køge.

På klinikken tilbyder vi både ægdonation og dobbeltdonation (æg og sæd), og har stor efterspørgsel på behandlingerne.

Donation til ufrivillige barnløse​​

Mange kvinder kan desværre ikke blive gravide med deres egne æg. Dette kan for eksempel skyldes sygdom eller for tidlig overgangsalder. De har brug for æg som andre kvinder har doneret, for at blive gravide. 

For disse kvinder er muligheden for at modtage æg fra andre kvinder, den største gave de kan få.

Du kan donere æg, hvis du opfylder følgende kriterier:​
  • Du skal være fysisk og psykisk rask.
  • Der må ikke være alvorlige, arvelige lidelser i familien.
  • Du ikke er blevet tatoveret eller have fået piercing indenfor de sidste 6 måneder.
Du kan væl​ge at donere æg som:
  • Anonym: Din identitet vil forblive anonym for altid, og du vil ikke kunne få noget at vide om evt. barn og forældre. Kvinden, der modtager dine æg, kender kun til din hårfarve, hudfarve og højde.
  • Åben ægdonor: Du aftaler nærmere, hvilke oplysninger barn og forældre må få at vide om dig, og hvornår oplysningerne må frigives. Barnet må kontakte dig, når barnet fylder 18 år.
  • Kendt donor: Hvis du kender et par, der har brug for og ønsker donoræg, kan I aftale, at du bliver deres donor. Du har ingen retslige forpligtigelser overfor barnet, men din identitet er åben og kendt for parret.

Forløb​ ved ægdonation som donor:​​

  • Kontakt Fertilitetsklinikken og tal med vores ægdonationsteam.
  • Du får tilsendt et spørgeskema, du skal udfylde og medbringe.
  • Samtale hos læge (30 min) med UL-skanning af din livmoder og æggestokke.
  • Blodprøve (AMH) for at undersøge din ægreserve, dvs. antal æg i dine æggestokke.
  • Planlægning af donationstidspunkt, når det passer dig.
  • Du må gerne anvende prævention i form af p-piller, mini-piller, kobberspiral eller hormonspiral. Spiralen får lov til at blive siddende. Under behandlingen holder du pause med p-piller/mini-piller.
  • Ægdonationsbehandling: Du kommer til en skanning på din anden blødningsdag. Du får taget blodprøver for smitsom leverbetændelse og HIV. Du får grundig instruktion i at tage medicinen, som du får udleveret. Medicinen består af hormonsprøjter, du skal stikke dig med. Læs mere om hormonbehandlingen.
  • Du skal regne med yderligere 1-2 besøg på Fertilitetsklinikken inden ægudtagning.
  • Efter behandlingen modtager du 7000 kr fra Sygehuset på din Nem-Konto for din donation. Beløbet bliver automatisk indberettet til Skat.

Vores sygeplejerske vil være klar med yderligere informationer på tlf: 47321260.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Fertilitetsklinikken

Lykkebækvej 14

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Ring til os

Sekretær:
Træffes mandag-fredag kl. 9.00-12.00 og 14.00-15.00

Sygeplejerske:
Træffes mandag-fredag kl. 13.00-14.00

Laboratorie:
Tidsbestilling til sædanalyse
mandag-fredag kl. 11.00-12.00

Sekretariat

Tlf. 47 32 12 60

Tlf. 47 32 12 60

Sygeplejerske

Tlf. 47 32 12 60

Tlf. 47 32 12 60

Laboratorie

Tlf. 47 32 12 59

Tlf. 47 32 12 59

Skriv til os

Øvrig information

Behandling af ufrivillig barnløshed for kvinder og par, der ønsker sig et barn, baseret på nyeste viden.