Gipsbandage
Gipsbandage holder bruddet stabilt, indtil det er helet.

Når du kommer hjem
Det er sjældent at der forekommer komplikationer, men du skal ringe til 1818-Skadetelefonen hvis:
- Du får tiltagende smerter i armen/benet
- Du får vedvarende følelsesløshed i arm/fingre og fod/tæer
- Gipsen bliver våd og blød eller knækker
- Gipsbandagen trykker, gnaver eller strammer
- Du får blege, kølige eller blåfarvede fingre/tæer
- Gipsen er ved at falde af
Symptomer og behandling
Det er vigtigt at bevare bevægeligheden i de led, der ikke er i gips, så bevæg dem (fingre, tæer og skulder) mest muligt til smertegrænsen.
Gipsen er først hærdet efter 24 timer.
Hvis du har fået gips på armen, benyttes slyngen i max. 24 timer. Kun let belastning af armen.
Løft armen over hjerteniveau flere gange om dagen, så den ikke hæver.
Hvis du har gips på benet, må du ikke støtte på gipsen.
Løft benet over hjerteniveau flere gange om dagen, så det ikke hæver.
Gipsbandagen bevirker, at armen/benet får ro og smerterne mindskes.
Der kan dog stadig være smerter de første dage. Det kan afhjælpes med smertestillende håndkøbsmedicin.
Gipsen kan ikke tåle vand, derfor skal du have en plastikpose, eller en badebeskytter, på når du bader.
Udskrivelse
Hvis der er behov for efterfølgende hjælp i hjemmet, vil akutmodtagelsens personale være behjælpelig med at bestille hjemmehjælp.
Du bedes bestille tid hos egen læge til at få fjernet gipsen i henhold til lægens notat.
Hvis der er behov for ambulant kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, modtager du en indkaldelse i E-boks med fremtidig behandlingsplan og evt. genoptræning.
Armen/benet har ikke sin fulde styrke umiddelbart efter, at gipsen er fjernet. Du må gradvis øge belastningen til smertegrænsen gennem de næste 14 dage.
Værd at vide
På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet se en oversigt over dit forløb, kommende aftaler og prøvesvar.
I sundhedsjournalen på www.sundhed.dk har du adgang til alle de sundhedsdata, som det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Du kan hente begge dele som app: MinSP og MinSundhed. Log på med dit MitID.
Vi sender information om dit besøg på hospitalet til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.
Vi vil meget gerne høre fra dig med både ris og ros omkring dit ophold på hospitalet. Du kan finde kontaktoplysninger på vores hjemmeside www.sjaellandsuniversitetshospital.dk. Hvis du overvejer at klage over din behandling, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. På Råd og rettigheder - Sjællands Universitetshospital kan du læse mere om mulighederne for at klage.
Region Sjælland anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på Kend dine rettigheder som patient i Sundhedsvæsnet - Sjællands Universitetshospital.
Få mere viden
Kontakt - Køge
Adresse
Sjællands Universitetshospital
Akutafdelingen, Køge
Akutmodtagelse og Skadestue
Lykkebækvej 1
4600 Køge
Se kort
Find vej til Sjællands Universitetshospital, KøgeRing til os
Skriv til os
Øvrig information
Behandling af akutte skader og sygdomstilfælde 24 timer i døgnet.
Opdateret onsdag den 11. mar. 2026