Bandagen skal altid anvendes med en velsiddende snøre- eller kondisko, når der støttes på foden. Der skal altid anvendes en bomuldstrømpe under bandagen, for at absorbere fugt fra fod og underben.
Den første uge bør du kun gå det mest nødvendige og skal ellers sidde eller ligge med benet højt for at mindske hævelsen.
Når du sidder med benet højt, må den ankelstabiliserende bandage løsnes i remmene.
Remmene på bandagen skal til enhver tid justeres til et behageligt tryk om anklen og underbenet.
Den ankelstabiliserende skinne skal anvendes hele døgnet, med mindre du har fået andet oplyst inden, du forlader akutmodtagelsen.
Mindst én gang om dagen skal bandagen aftages. Benet skal vaskes og tørre, og huden have luft og efterses for sår eller trykmærker.