Gå til indhold

Ny dato for indflytning i fløj R fastlagt

Den nye flytteuge for indflytning i fløj R er fastlagt til perioden 4. – 8. oktober 2022.

​Totalentreprenørens færdiggørelse af byggeriet blev forsinket med to måneder, idet entreprenøren ikke kan komme i mål med de afsluttende tests af de samlede nye løsninger. Derfor er der indgået aftale om, at indflytningen også udskydes to måneder.

SUH får nøglerne til den nye bygning den 16. august.
I perioden fra nøgleoverdragelsen til flytteugen skal bygningen aktiveres, lokalerne gennemgås og gøres klar til hospitalsdrift, ligesom den planlagte træning af personale også vil foregå her – tættere på indflytningsdagen.

Patientflyttedatoen – den endelige indflytningsdato for fløj R – bliver lørdag den 8. oktober.