Gå til indhold

Medarbejdere midt i en forandringstid

Inventarlister, digital diktering og fokus på fællesskabsfølelsen. Med en blanding af teknologi, kig til forskningen, andres erfaringer og afprøvning i praksis forbereder medarbejderne på Kirurgisk Afdeling forandringerne og flytningen.

​Flytteplanen for afdelingens inventar tog nogle administrative dage at få registreret og på plads for sygeplejerske Laila Larsen.
​"Vi er alle blevet inddraget meget i de forskellige faser af forberedelserne, og det gør, at flytningen kommer tættere på. Man får en bedre fornemmelse af, hvordan det kommer til at være i det nye, og kan også bedre rumme flytningen, når man er en del af forberedelserne," fortæller sygeplejerske Laila Larsen fra Kirurgisk Afdeling A1.

Hun står for at udfylde afdelingens flytteplan i et stort Excel-skema med mere end 700 inventarnumre og planlægger, hvornår det inventar, der skal med over i den nye bygning, skal flyttes.

Forberedelserne godt i gang

De seneste uger har sekretariatet for Fremtidens SUH holdt møde med hver af de flyttende afdelinger og gennemgået, hvor afdelingerne står med forberedelserne til flytningen. Afdelingsledelserne og nøglepersoner for forandring har meldt tilbage, hvad status er for områder, hvor der kommer forandringer – eksempelvis medicinrum og varebestilling, som bliver anderledes i fløj R.

Det samlede indtryk er, at afdelingerne er godt i gang med forberedelserne – både internt og afdelingerne imellem - og der er et stort fokus på at være løsningsorienteret. De forberedelser og svar, der endnu mangler, er i fuld gang med at blive afklaret.

Digital diktering – ny, gammel løsning til patientstuen
Funktionsansvarlig overlæge dr.med. Frederik Helgstrand og hans kolleger på Kirurgisk Afdeling har været bekymrede for dokumentation på patientstuens storskærm, hvor patienten kan kigge med og se, hvad og hvordan lægen skriver.

"For det første tager det lang tid – og ikke alle skriver hurtigt og fejlfrit. For det andet er journalen vores arbejdsredskab, og vi vil gerne formulere notaterne sammenhængende efter dialogen med patienterne og undgå forstyrrelser. Derfor vil vi prøve at bruge digital diktering på patientstuen, så patienten kan høre, hvad der kommer i journalen og hvad vi aftaler. Jeg bruger det allerede, og det fungerer fint," siger Frederik Helgstrand.

Diktering er en tilbagevenden til et gammelkendt og velafprøvet format – kombineret med ny og forbedret teknologi, som gør det mere brugbart.
Digital diktering foregår med talegenkendelsesprogrammet Dragon Medical, der omsætter diktatet til tekst direkte ind i SP. Programmet genkender efter Frederik Helgstrands vurdering 90-95 pct. af ordene fra dag ét – uden at skulle lære stemmen at kende over tid – og det er en stor forbedring.

”Diktering i patientens påhør er også et godt dobbelttjek for os – i og med, at man har patienten lige foran sig og ikke er gået til et arbejdsrum, så er det nemt at stille uddybende spørgsmål. Vi har testet forskellige måder at inddrage sekretærerne i setuppet. De vil gerne hjælpe, og vi er kommet frem til, at de læser korrektur på notaterne i SP og tager fat i os, hvis noget er blevet til volapyk,” forklarer han.

Er vi stadig gode i den nye bygning?

De kliniske sygeplejespecialister på A1, Susie Kirk Andersen og Tine Lumbye Thomsen stod også med en bekymring ift. den nye patientstue. På Kirurgisk Afdeling arbejder sygeplejerskerne i makkerpar og tager sig af to firesengsstuer sammen, og samarbejde bliver set som grundstenen i afdelingens gode arbejdsmiljø med trivsel, læring og faglighed.

”Der var en ulmende bekymring om at skifte til enestuer. Vi søgte i forskning og litteratur om enestuer, og der arbejder man mere alene, står med ansvaret for sine egne patienter og sig selv og kan blive usikker. Så ville vi stadig være gode i den nye bygning? Og ville alt det, som vi er superglade for, blive væk?” Det spørgsmål stillede Susie Kirk og Tine Lumbye hinanden og deres kolleger.

Fællesskabet fastholdes

”Vi snakkede om det, og så blev det til spørgsmålet: Hvordan fastholder vi følelsen af fællesskab? Det er det, det handler om – følelsen af, at man ikke står alene, at man har nogen at gå til, og at vi kommer i mål sammen. Det har vi lavet mindmap på og arbejder videre med i oplæg og på personalemøder. En læring fra covid-perioden, som vi flytter med over, er timeouts – at gå ud af enestuerne i hvert fald to gange på en vagt og se og mærke sin makker – er du ok, har du brug for hjælp?” fortæller de.

Et besøg på Herlev og Gentofte Hospital i januar i år, et halvt år efter Herlevs flytning, manede også mange bekymringer i jorden.

”At høre, hvad de havde gjort sig af overvejelser, og hvordan de var kommet på plads – der var masser af gode ting at trække på, også i forhold til meget af det praktiske. Mange bekymringer, som de havde haft, var blevet løst. Vi gik derfra med en god følelse indeni af, at det her også nok skal gå,” siger Tine Lumbye Thomsen.

Næste skridt for fløj R og afdelingerne

Møderne om afdelingernes parathed viste også nogle fælles områder for bekymringer, som går på tværs af de flyttende afdelinger – eksempelvis ”fælles udstyrsordning” og spørgsmålet om, hvilke opgaver der skal foregå i henholdsvis det urene logistikrum og på patientbadeværelset i fløj R. Det er også nogle af de områder, der bliver arbejdet allermest intenst på at skabe de sidste løsninger på i Staben og Driftsafdelingen. De nyeste opdateringer kan man finde i Forandringskataloget på FSUH hjemmesiden.

Næste skridt er, at flytningens fase 3 – aktivering af fløj R, oplæring og træning – begynder, og at de flyttende afdelinger har fællesmøder med Staben, Driftsafdelingen og sygehusledelsen om de sidste opgaver inden flytningen.