Gå til indhold

Gertrud Thøfner

Medlem af Brugerrådet, brugerrepræsentant

Jeg er uddannet lærer og uddannelsesvejleder og nu pensionist på fuld tid.

Jeg søgte om at komme med i Brugerrådet på SUH, da jeg som pårørende til min multisyge mand havde fået indsigt i mange forskellige afdelingers kultur og arbejdsgange, stuegang, travle medarbejdere og tabt information dem imellem blandt andet i MinSP, diagnoser, journaler, prøveresultater, kommunikation til patient og pårørende mm.

Jeg mener, dette har givet mig indsigt i en del på SUH og vil gerne bidrage med forslag til forbedringer og ændringer.

I sygehusvæsenet og sundhedssektoren er det vigtigt at vælge klogt - måske helt ændre rutiner/strukturer. Det er vigtigt med god, forståelig og nærværende kommunikation.

Det er vigtigt, at der er kort fra idé til handling, og det er vigtigt, at SUH’s arbejde med god, brugeroplevet kvalitet sker i tæt kontakt med patienter og pårørende.

Jeg mener, jeg kan bidrage med input til dette arbejde i Brugerrådet. Jeg deltager desuden nu i SUH’s Akademiske Råd for forskning og uddannelse - med fokus på kommunikation og formidling og evidensbaseret praksis, planlægning af ”Hvad er vigtigt for dig?”-dagen, er SUH-repræsentant i regionen for borgeres brug af MinSP og med i følgegruppen vedr. projekt ”Styrkelse af den basale palliative indsats på SUH”.