Gå til indhold

Penge og værdigenstande

Lad større pengebeløb, dyre ure og andre genstande med høj værdi blive hjemme, når du skal undersøges, behandles eller indlægges på hospitalet

Du er som udgangspunkt selv ansvarlig for dine ejendele som for eksempel penge, mobiltelefon, smykker, tøj, sko, tandproteser og høreapparater, når du er på hospitalet i forbindelse med undersøgelse, behandling eller indlæggelse.

Vi ved, at det er rigtig ærgerligt at miste dyre ting eller vigtige genstande. Derfor fraråder vi, at du medbringer værdigenstande som for eksempel smykker, dyre ure, større kontantbeløb og lignende.

Har du behov for at deponere ejendele under din indlæggelse på en sengeafdeling, så tal med personalet på afdelingen.