Når døden nærmer sig
Introduktion
Når vi skal dø, opstår der en række forandringer i kroppen, tankerne og i samværet med de nærmeste.
Da den sidste fase af livet kan være forskellig fra menneske til menneske, er det svært at forudsige, hvor lang tid der går, før døden indtræder, og hvordan dette forløber. Der er dog nogle fælles træk for den sidste tid, som bliver beskrevet på denne side.
Den sidste tid bliver også kaldt for den terminale fase og er kendetegnet ved, at den syge med stor sandsynlighed dør inden for dage til uger.
Denne side fortæller om de mest almindelige forandringer i den tidlige del af den terminale fase (når døden nærmer sig) og sene del af den terminale fase (når døden er nært forestående). Vi uddyber nogle af de behandlingsmæssige valg, som læger og andet personale træffer undervejs af hensyn til patientens bedste.
Siden indeholder også forslag til, hvordan du som pårørende kan være omkring og holde kontakten med den syge i den sidste tid. Herudover kommer vi også med forslag til, hvor du som pårørende kan finde støtte og få svar på spørgsmål i processen. Du er altid velkommen til at spørge personalet i afdelingen.
Når døden nærmer sig
Træthed og udmattelse
I takt med at kroppen bliver svagere, oplever den syge tiltagende træthed, udmattelse samt øget behov for hvile. Den syge er mest sengeliggende, og kan have behov for hjælp til at finde en god og aflastende hvilestilling.
Det er vigtigt, at der fortsat er en god balance mellem søvn, hvile og aktiviteter, så kræfterne prioriteres i forhold til det, der har mest betydning for den syge.
Manglende lyst til / behov for mad og væske
Behovet for mad og væske bliver gradvist mindre som en del af den normale dødsproces. Kroppen kan ikke længere omsætte store mængder væske. Af samme grund stopper lægerne ofte med væskebehandling og ernæring givet via en blodåre og sondemad, da der er risiko for at give den syge yderligere gener i form af væskeophobning, åndenød og kvalme.
Det kan dog være lindrende for den syge at få væske i små mængder gennem munden ved hjælp af tudekop, sugerør eller som isterninger. Mundtørhed kan også forebygges gennem god mundhygiejne og ved fugtning af mundslimhinden samt smøring af læberne. Du er som pårørende velkommen til at afhjælpe disse gener.
Smerte- og symptomlindring
Den sidste tid kan den syge have svært ved at synke tabletter. Lægen gennemgår medicinen og stopper ofte en stor del af patientens faste medicin, så patienten kun får medicin til at lindre symptomer og ubehag den sidste tid.
Denne del af medicinen kan gives som injektioner i en lille fastsiddende nål i underhuden (subkutan kanyle), så patienten ikke skal stikkes hver gang, patienten får medicin.
Hos den syge og de pårørende kan der opstå bekymring for, at eventuelle smerter vil tiltage eller blive svære at lindre i den sidste tid. Vi udfører derfor hyppige smertevurderinger, hvor enhver tvivl kommer patienten til gode. I langt de fleste tilfælde er det muligt at give en god smertelindring.
Ifølge dansk lovgivning (Sundhedsloven § 25 stk.3) kan: ”En uafvendeligt døende patient modtage smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selvom dette kan fremskynde dødstidspunktet”.
Formålet med smertebehandlingen er altså at lindre lidelse hos den døende. Personalet er også opmærksomme på øvrige symptomer (kvalme, angst og andet), som kan opstå den sidste tid og belaste den syge. Disse symptomer forsøger personalet at lindre i samarbejde med afdelingens læger.
Hvis lægerne vurderer, at der er behov for at inddrage ekstra viden om symptomlindring, eller hvis patienten på forhånd er tilknyttet Palliativt team, kan de kontaktes og se til patienten på afdelingen.
Hvis der opstår problemer med vandladning og toiletbesøg, eller det kræver for mange af den syges sparsomme kræfter, lægger vi ofte et blærekateter for at aflaste patienten.
Åndelige og eksistentielle behov
Det kan være svært for den syge at skulle forberede sig på livets afslutning. Selv om de pårørende forsøger at dække den syges behov og ønsker for den sidste tid og tiden derefter, kan det være svært at vende eksistentielle og åndelige problemstillinger med personer, der er tæt på.
I dette tilfælde kan I tale med sygehuspræsten, som er vant til at håndtere svære samtaler om livets afslutning, og som kan være en god støtte og sjælesørger for den syge, uanset om den syge er religiøs eller ej.
Såfremt den syge er tilknyttet andre trossamfund, er det også muligt at tale med repræsentanter herfra. Det er også vigtigt at gøre os opmærksom på, hvis vi skal tage særlige hensyn til religiøse aktiviteter, når døden indtræder.
Når døden er nært forestående
Hvornår indtræder døden?
Det kan være vanskeligt at forudsige, hvornår døden indtræffer - selv for erfarne læger og plejepersonale, men i de sidste timer/døgn er der ofte tegn på, at døden er nært forestående.
Kroppens funktioner ophører langsomt, der er ikke energi til at tale, og evnen til at spise eller drikke forsvinder. Sanserne bliver langsomt svækket, den døende sover mere og kan have svært ved selv at flytte sig i sengen.
Ændringer i bevidstheden
De sidste dage bliver den døende tiltagende døsig og bevidsthedsvækket, og glider ind og ud af bevidsthed for til sidst kun at reagere svagt på tiltale eller berøring.
Nogle døende har klare øjeblikke, mens andre bliver forvirrede, urolige og har vrangforestillinger/hallucinationer uden, at det er muligt at korrigere dem. I denne situation kan vi give beroligende medicin. Det er også vigtigt, at patienten får ro og er omgivet af personer, der skaber tryghed.
Selvom sanserne er svækkede, er høre- og følesansen dog bevaret til det sidste. Derfor er det vigtigt at fortælle den døende, hvad man foretager sig, før man gør det, og fokusere på at tale med og ikke om den døende.
Kontakten med den døende kan bevares gennem nærvær og fysisk kontakt (som at holde i hånd). Det kan også være beroligende for den døende ikke at være alene samt høre velkendte rolige stemmer eller musikstykker.
Forandringer i vejrtrækningen
Når døden er nært forestående, ændrer åndedrættet sig. Vejrtrækningen bliver uregelmæssig og med lange pauser for til sidst at stoppe.
Iltbehandling lindrer ikke længere den døende på dette tidspunkt. Derfor bliver igangværende iltbehandling ofte stoppet eller skruet ned.
Hos døende patienter kan der opstå en højlydende, rallende vejrtrækning, der skyldes slim i luftvejene, som ikke hostes op. Det betyder ikke, at den døende har svært ved at trække vejret, men lyden kan være ubehagelig for de pårørende.
Nogle gange kan det hjælpe at ændre liggestillingen, så vejrtrækningen bliver lettere, eller give medicin, der begrænser slimdannelsen. Vi undgår så vidt muligt at suge i luftrøret, da det er ubehageligt for patienten og stimulerer dannelsen af slim.
Ændringer i udseende
Ofte vil de pårørende opleve, at den døendes udseende ændrer sig de sidste levedøgn. Den nedsatte blodcirkulation kan give den døende kølige, blege/blåmarmorerede arme og ben, og der opstår blåfarvning af læber og fingerspidser.
Den døendes ansigtsudtryk kan ligeledes ændres, så næsen fremtræder spids og huden falder ind og bliver ”voksagtig”.
Når døden indfinder sig
Til sidst stopper vejrtrækningen helt, og døden er indtrådt. Som regel er det fredfyldt at stå ved dødslejet, når døden indfinder sig, og de fleste dør stille og roligt som et lys, der langsomt slukkes.
Nogle pårørende har behov for lidt tid alene på stuen for at tage afsked. De fleste vælger at forlade stuen, mens vi gør afdøde i stand, men for nogle pårørende føles det vigtigt at deltage i processen.
Det er afdelingens læge, der formelt tilser og erklærer patienten for død. Vi gør, hvad vi kan for at den afdøde kan blive på afdelingen, til de pårørende har taget afsked for sidste gang.
For pårørende, der kommer langt væk fra, er det muligt at arrangere at se afdøde i kapellet, ved henvendelse i sygehusets Information.
6-8 timer efter dødens indtræden tilser en læge afdøde anden gang med henblik på at konstatere dødstegn. Afdøde bliver derefter placeret på køl indtil udleveringen til bedemand.
Vi giver en pjece til de pårørende, som indeholder gode råd til, hvordan I som pårørende tackler nogle af de akutte praktiske og formelle problemstillinger, der opstår i relation til, at jeres nærmeste dør.
Rollen som pårørende
Besøg og ophold i afdelingen
I er som pårørende velkomne i afdelingen på alle tider af døgnet.
Når døden er nært forestående, kan vi tilbyde medindlæggelse til en af de nærmeste pårørende, som ved oplysning/registrering af CPR-nummer får mulighed for gratis overnatning og måltider på stuen. Så kan I være tæt på den syge på alle tidspunkter af døgnet.
Selv om I som pårørende ofte prøver at tilbringe mest mulig tid sammen med den syge, så har I som pårørende også brug for lidt tid væk fra sygelejet til at få hvilet jer, kontaktet familie/netværk eller få mulighed for at ordne praktiske ting. Det kan derfor være en god ide, hvis I som pårørende afløser og aflaster hinanden.
Det er en fordel, at I vælger en person blandt de nærmeste pårørende, som står for den primære kontakt i forhold til afdelingens læger og plejepersonale. Personen kan herefter formidle relevante helbredsmæssige informationer videre til resten af de pårørende.
Selv om afdelingen prøver at sikre størst mulig kontinuitet i plejen af den syge, er det ikke muligt at sikre, at den syge bliver plejet af det samme plejepersonale eller tilset af de samme læger hver dag.
Som pårørende er I altid velkomne til at henvende jer til personalet og til at deltage i stuegang. Det er ligeledes muligt at planlægge en lægesamtale, så flere pårørende samlet kan få gennemgået sygdomsforløbet.
Samværet med den syge/døende og deltagelse i plejen
Vi arbejder for at skabe et miljø på stuen, hvor vi naturligt inddrager de pårørende i plejen og samværet med den syge, i det omfang det ønskes.
Vi varetager den personlige hygiejne og pleje under størst mulig hensyn til den syges ønsker og tilstand. Når den syge ikke længere selv har kræfter til at hjælpe til, kan det være forbundet med ubehag og smerter at blive vendt og drejet i sengen. Vi vurderer løbende, om visse plejehandlinger bør udsættes/undlades på grund af hensynet til den syge.
Det vil dog ofte føles rart for den syge at blive frisket op med en fugtig klud i ansigtet og på hænderne, få vædet mund og læber samt en nænsom tandbørstning. Det kan også bidrage til den syges velvære at få smurt kroppen med creme, at få blid massage på fødder/ben og hjælp til at finde god og aflastende hvilestilling.
Selvom den syge sover eller døser hen, er det vigtigt, at man siger, hvad man foretager sig, før man gør det. Det kan for eksempel være at sige til, når man kommer ind eller forlader rummet, og før man rører ved den syge.
Som pårørende kan det være svært at være hos den døende. Det føles dog ofte rart og trygt for den døende, at en eller flere pårørende sidder ved sengen og taler roligt til den døende eller med hinanden, læser højt, synger, spiller musik eller gør andet, som har betydning.
Når døden nærmer sig, kan det være en hjælp, hvis I som pårørende har gjort jer overvejelser om, hvilket tøj den afdøde skal have på, og hvad der skal ske med de personlige ejendele på stuen. Ellers bliver ejendele af værdi indsamlet og sendt til skifteretten.
Den svære tid som pårørende
Som pårørende kan I have forskellige følelser og oplevelser, som det er vigtigt at få bearbejdet løbende. Nogle pårørende har et stærkt netværk bestående af familie og venner, som de kan have glæde af at tale med. Andre føler sig alene i den svære situation som pårørende til en døende eller afdød.
Det er altid muligt at tale med os og ved behov arrangere en opfølgende samtale nogle uger efter jeres pårørendes død. Undervejs kan der også være behov for at snakke med professionelle rådgivere (for eksempel egen læge, præst, psykolog, patientforeninger med flere). Spørg os, hvis du er i tvivl.
Børn
Børn er velkomne til at være hos den døende på stuen, også når døden er indtruffet. Som voksen kan man tænke, at det er for voldsomt for børnene at se den syge og døende. I de fleste tilfælde anbefaler vi, at børnene også er med.
Det er dog vigtigt, at I forbereder barnet på de indtryk, de kan få, når de er sammen med den syge eller de døde. Det gør, at barnet ikke bliver så forskrækket, hvis de eksempelvis synes, at personen ser meget anderledes ud i forhold til, hvad de plejer. Du kan fortælle om de forskellige synsindtryk, lugte og temperaturer, som barnet vil opleve i situationen.
Fortæl også barnet, at alle reaktioner er i orden – både at græde, og hvis de ikke har lyst til at græde. Er du selv meget følelsesmæssigt berørt, kan det være en god idé at lade en anden voksen, som kan koncentrere sig om deres reaktioner, være med dem.
Hvis barnet ikke har lyst til at se den syge eller døde, skal I respektere dets ønske. Her er det i stedet en god idé, hvis I får en anden voksen til at tage sig af ham/hende.
Hvor kan jeg finde hjælp?
Forskellige professionelle og foreninger tilbyder forskellige former for rådgivning og støtte til kræftpatienter og deres pårørende. For eksempel:
Psykologer
Som pårørende til kritisk syg patient kan I efter henvisning fra jeres egen læge få tilskud fra Sygesikringen til samtaler hos en privatpraktiserende psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Er I medlem af Sygeforsikringen Danmark, dækker de også en del af egenbetalingen.
Find en oversigt over psykologer i Danmark.
Det er muligt at søge efter psykologer fra jeres eget lokalområde og se hvilke, som modtager lægehenvisning.
Rehpa (Videncenter for Rehabilitering og Palliation)
I kan også se, hvor der er hjælp at hente, og hvad hjælpen kan bestå af.
Kræftens Bekæmpelse
Kræftens bekæmpelse har flere forskellige tilbud indenfor rådgivning og støtte til pårørende (herunder børn og unge).
- Information om flere af disse tilbud kan findes på deres hjemmeside.
- Onlinerådgivning: Rådgivning online med en rådgiver fra Kræftlinjen
- Kræftlinjen: Gratis telefonrådgivning for kræftpatienter, pårørende, efterladte: Tlf. 80 30 10 30
Cancerforum.dk
Cancerforum.dk er et online forum for kræftpatienter og pårørende, som har lyst til at dele erfaringer og viden med andre i samme situation.
Helbredsprofilen
Helbredsprofilens hjemmeside indeholder viden og gode råd fra andre med livstruende sygdom, deres pårørende og fagfolk samt værktøjer og øvelser, der kan støtte dig, hvis du har mistet en, du holder af.
Opdateret tirsdag den 23. jan. 2024