Byggeprojektet blev igen en publikumsmagnet til Åbent Hospital
mandag den 8. september 2025
Udstillingen bestod af syv forskellige besøgsposter, der gav indblik i byggeriets status, historik og mere nørdede detaljer om robotter, helikopter og udfordringerne med at bygge om i forhold til at bygge nyt.
I år deltog også modelbyggerne bag skibet Dannebroge og projektgruppen med ansvar for indflytningsplaner. Her kunne gæsterne afprøve metoden med bordsimulation, som benyttes til at træne nye arbejdsgange til de nye bygninger.
- Det er dejligt at møde brugerne af fremtidens hospital ansigt til ansigt, og fortælle om hvad der sker, og at vi har styr på både økonomi og tidsplaner, siger projektdirektør Helle Gaub, Projekt Universitetshospital Køge.
- En ting jeg er særlig stolt over at fortælle om i år, er selvfølgelig, at vi er lykkes med at færdiggøre B2, den næste senge- og behandlingsbygning, et helt år tidligere end planen. Det kommer både patienter, medarbejdere og byggeriet til gavn, at vi ikke flytter ind i tre nye bygninger på en gang, men kan forberede det i etaper.
Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en kompliceret opgave at overtage en bygning, tjekke for småmangler, flytte patienter og komme i fuld drift. Og nu har vi mulighed for at overtage en bygning før tid, er det bare med at komme ud over stepperne og gøre den indflytningsklar, parallelt med at de to øvrige bygninger bygges færdigt.
Det skaber mere ro både for os og medarbejderne, der skal have mulighed for at lære de nye faciliteter at kende, siger Helle Gaub.
De sidste etaper i byggeprojektet
Tilbage i byggeprojektet af Sjællands Universitetshospital i Køge er der nu kun: De sidste to senge- og behandlingsbygninger, helikopterplatformen, 20 ombygningsprojekter i det eksisterende hospital og at færdiggøre udearealerne.
FAKTA
TIDSPLAN: I 2026 er de sidste sengebygninger færdige og afleveret til bygherre. B2 afleveres september 2025, men modtager først patienter i 2026. Det skyldes bl.a. at strålekanoner skal installeres og kalibreres i op til ni måneder, før de er funktionsdygtige.
OMKOSTNINGER: For at bygning B2 kan fungere selvstændigt kræver det midlertidige tekniske foranstaltninger, indtil de to sidste bygninger står færdige og kan sammenkobles. Omkostningerne finansieres med 12 mio. kr. fra projektets reservepulje (puljen afsat til uforudsete udgifter). Økonomien til byggeprojekt og driftsøkonomien til hospitalet er to forskellige kasser, der ikke lovligt kan sammenblandes.
AREAL: Det samlede areal for de tre resterende sengebygninger er ca. 90.000 m2, heraf udgør B2 ca. 25.000 m2.
ØKONOMI: Den samlede totalramme for kvalitetsfondsprojektet er 5,5 mia.kr. (nutidspenge), heraf udgør B2 ca. 400 mio.kr.
BYGHERRE: Projekt Universitetshospital Køge er bygherre på fremtidens Sjællands Universitetshospital.
SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL: Som Danmarks yngste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation