Gå til indhold

Ole Birger Pedersen tiltræder som ny professor i Klinisk Immunologisk Afdeling

Oles tiltrædelse markerer en spændende tid, hvor vi fortsætter med at styrke vores forskning og udvikling indenfor bloddonorers helbred og tidlig individualiseret diagnostik.
Overlæge og professor Ole Birger Pedersen

Oles tiltrædelse markerer en spændende tid, hvor vi fortsætter med at styrke vores forskning og udvikling indenfor bloddonorers helbred og tidlig individualiseret diagnostik.

Med Ole om bord intensiverer vi vores forskning og udvikling inden for donorområdet og tidlig individualiseret diagnostik. Forskningen fokuserer på viden opnået fra biomarkørmålinger på store genetiske karakteriserede forskningskohorter, som Ole har opbygget gennem de sidste 14 år.

Det skal være sikkert at donere blod
Vi har en forpligtelse til at sikre, at det er sikkert at donere blod, og derfor har vi etableret Det Danske Bloddonorstudie, hvor vi gennem genetik og registerdata forsker i donorhelbred og eventuelle risici forbundet med at give blod. Ole vil anvende infrastrukturen fra Det Danske Bloddonorstudie og Region Hovedstadens Biobank til at forbedre diagnostikken for patienter ved at identificere tidlige individuelle prediktorer for sygdomsudvikling.

Med udnævnelsen af Ole som professor står Klinisk Immunologisk Afdeling nu som en fuldgyldig universitetsafdeling. Cheflæge på Klinisk Immunologisk Afdeling, Keld Homburg er stolt og begejstret på afdelingens vegne og udtaler:

- Ole blev ansat som speciallæge på afdelingen i 2012, og har været en nøglefigur i arbejdet med at opbygge specialet lægefagligt og forskningsmæssigt. Han påtog sig hurtigt at etablere en forskningsenhed og siden er det gået støt fremad. Nu leder han enorm forskningsproduktion, med stort nationalt og internationalt indflydelse og betydning i højprofilerede tidsskrifter. Vi er stolte af have ham med os, og ser frem til forsat samarbejde, siger han.

Velkommen Ole og stort tillykke!