Gå til indhold

Uddannelsesansvar

Se kontaktoplysninger
Uddannelse er en integreret del af den daglige drift på alle afdelinger.

Uddannelsesansvarlig overlæge, uddannelseskoordinerende yngre læger, vejleder

Der er ansat mindst én uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) på alle afdelinger med uddannelseslæger. UAO og afdelingsledelse har til sammen det overordnede ansvar for den lægelig videreuddannelse på afdelingsniveau.

Region Sjælland tilbyder kurset ”Den uddannelsesansvarlige overlæges udfordringer”. Tilmelding til kurset sker i Plan2Learn her: Den Uddannelsesansvarlige Overlæges Udfordringer (REGION H) | Region Sjælland

Uddannelsesansvaret understøttes af en eller flere uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL), der f.eks. kan have ansvaret for undervisningsseancer, initiativer til udvikling og meget mere.

Alle læger kan fungere som kliniske vejledere. Flere læger har også funktion som hovedvejleder.

For at være hovedvejleder skal kurset ”Hovedvejleder- og tutorkursus” gennemføres. Tilmelding til kurset sker i Plan2Learn her: Hovedvejleder- og tutorkursus | Region Sjælland.

Har du som hovedvejleder ikke været på kursus de seneste 5 år, udbydes et opdaterende kursus. 

Læs mere om kursusmuligheder indenfor pædagogik og vejledning her: Pædagogik og Vejledning - Region Sjælland - Vi er til for dig

Uddannelseskoordinering af lægelig videreuddannelse på SUH

Den uddannelseskoordinerende overlæge (UKO) på Sjællands Universitetshospital har, på sygehusledelsens vegne, det koordinerende og overordnede ansvar vedrørende lægelig videreuddannelse. UKO’en har et overordnet ansvar både på tværs af de enkelte afdelinger og i forhold til de øvrige samarbejdspartnere for uddannelse.

Til funktionen er der ansat en uddannelseskonsulent til understøttelse og samarbejde.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital

Staben

Uddannelse og Viden

Lykkebækvej 2

4600 Køge

Ring til os