Gå til indhold

Erhvervspraktik på Sjællands Universitetshospital

Som erhvervspraktikant kan du få erfaring med livet inden for sundhedsvæsenet og indblik i opgaver og arbejdsvilkår i forskellige funktioner hos os.

Vil du opleve, hvordan det er at arbejde på et hospital?
Sjællands Universitetshospital tilbyder elever i 9. og 10. klasse muligheden for at komme i 3 dages erhvervspraktik to gange om året og få et indblik i en stor og spændende arbejdsplads.

 

Hvad kan du opleve?

  • Du følger en bestemt faggruppe i 3 dage (mandag-onsdag).
  • Du får indsigt i hverdagen på et hospital – både sundhedsfaglige, servicefaglige og administrative opgaver.
  • Du får mulighed for at prøve kræfter med udvalgte opgaver (nogle opgaver kræver dog særligt personale).
  • Du lærer om samarbejde, regler og vilkår på en arbejdsplads.

 

Formål

  • At give unge et realistisk indblik i sundhedsvæsenet.
  • At vise bredden af de mange fagligheder og funktioner på SUH.
  • At vække interesse for en sundhedsfaglig uddannelse og karriere.
  • At profilere SUH som uddannelsessted og fremtidig arbejdsplads.

 

Praktiske oplysninger

  • Praktikken varer 3 dage og tilbydes to gange årligt uge 12 og uge 41.
  • Der er ca. 130 pladser fordelt på SUH’s forskellige fagområder.
  • Elever skal være fyldt 15 år ved opstart.
  • Praktikken er ulønnet.
  • UU-vejledere i de tilknyttede kommuner udvælger og tilmelder elever samt indhenter underskrevet tavshedserklæring fra elev og forældre/værge.

 

Organisation

Erhvervspraktikken er organiseret af SUH’s uddannelseskonsulenter, som sørger for:

  • Velkomst og introduktion
  • Uniform og praktiske rammer
  • Afslutning på praktikopholdet

 

Kommuner i samarbejdet

Erhvervspraktikken udbydes i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i følgende kommuner:
Stevns, Solrød, Greve, Køge, Roskilde, Vordingborg, Lolland, Guldborgsund og Faxe

 

 

 

Erhvervspraktik på SUH
Erhvervspraktik på SUH