Gå til indhold

Konference - Sammen om almen medicin er vi bedst – fremtidens uddannelse

Konferencen er for uddannelseslæger i almen medicin og alle, der arbejder med at uddanne almen medicinere i Region Sjælland.

DATO
fredag den 25. oktober 2024
TID
Kl. 08:00 - 15:50
STED
Psykiatrisygehuset, Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Pris: Gratis

Hvordan skal fremtidens uddannelse af almen medicinere se ud?

Det kan du blive klogere på, når Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse inviterer til konferencen ”Sammen om almen medicin er vi bedst – Fremtidens uddannelse” og sætter fokus på, hvordan vi uddanner fremtidens dygtige almen medicinere i Region Sjælland. Samtidig får du mulighed for at deltage i debatten, når Jakob Kjellberg præsenterer Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.

Formål og målgruppe

Med konferencen sætter vi fokus på uddannelse af almen medicinere, på aktuelle temaer og fremtidige forandringer med et mål om at formidle både viden og løsninger, inspirere og skabe netværk.

Sammen om almen medicin er vi bedst – fremtidens uddannelse

Dagen starter med en indflyvning fra lægelig vicedirektør Henrik Stig Jørgensen, hvor det overordnede tema er fokus på uddannelse af nye læger på NSR og Region Sjælland.

På dagen kører der seks sessioner om formiddagen og efter frokost, så du kan deltage i to forskellige. Når du tilmelder dig konferencen, skal du prioritere fire ud af seks sessioner. Vær opmærksom på, at når du har valgt sessioner, er det desværre ikke muligt at ændre på beslutningen efterfølgende.

  1. Multisygdom: Samspil mellem almen praksis og sygehus
  2. Selvstændig erhvervsdrivende
  3.  Ledelse af praksis
  4. Tutor og UAO-samarbejde om uddannelseslægers kompetencer
  5. Praksisformer og praksisfællesskaber
  6. Simulationsmarkedsplads

Vi ser frem til at se dig til en spændende og inspirerende dag.

Tilmed dig her