Gå til indhold

Anlæggelse af dræn i nyren

Ultralydsskannning med anlæggelse af dræn i nyren foregår i røntgenafsnittet. Læs informationer om undersøgelsen her.

Før undersøgelsen

Du skal være indlagt, og du vil blive kørt i seng til undersøgelsen.

Senest dagen før undersøgelsen får du taget blodprøver på din afdeling.

Du får besked på afdelingen, om du må spise og drikke normalt, eller om du skal faste.

Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du ophøre med dette nogle dage før undersøgelsen og starte med tabletterne igen samme aften, som undersøgelsen er lavet. Personalet på afdelingen orienterer dig om det.

Er der noget du er i tvivl om, kan du spørge på din afdeling. Hvis personalet ikke kan besvare dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Radiologisk Afdeling.

Selve undersøgelsen

Undersøgelsen varer ca. 45 min.

Du skal enten ligge på maven eller på siden i din seng.

Området, der skal ultralydsskannes, skal være bart og smøres med vandopløselig gelé. Lægen fører et ultralydshoved hen over huden. Ultralydssignalerne ses på en skærm. Lægen starter med at skanne nyren, for at finde det rigtige sted til placering af drænet, og herefter bliver du lokalbedøvet i området.

Når lokalbedøvelsen virker, fører lægen drænet ind i det valgte område. Selvom du har fået lokalbedøvelse, kan det ikke undgås, at det kan mærkes, når drænet stikkes ind i nyren. Når der kommer urin ud af drænet, ligger det korrekt. For at sikre at drænet bliver på sin plads, fastgør plejepersonalet drænet med et specielt plaster. Drænet skal blive siddende til der ikke er brug for det længere. Plejepersonalet vil sørge for, at drænet bliver koblet til en drænpose, som urinen kan løbe ned i.

Efter undersøgelsen

Afdelingens personale fortæller dig, hvornår du må spise og drikke.

Du bliver lidt øm på det sted, hvor du er blevet stukket. Du skal være varsom med, at der ikke bliver trukket i drænet, da det så vil falde ud.

Du skal være indlagt til observation til dagen efter drænanlæggelsen, medmindre andet bliver besluttet af din afdeling.

Hvor er der svar på undersøgelsen?

Radiologisk Afdeling sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.​

Kontakt Køge

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Røntgen og skanning (Billeddiagnostisk Afdeling)

Orange Fløj C

Lykkebækvej 1

4600 Køge

Se kort

Kort over Sjællands Universitetshospital, Køge

Ring til os

Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 og fredag kl. 9.00-14.00.

Tlf. 47 32 54 00

Tlf. 47 32 54 00

Skriv til os

Øvrig information

Røntgen, ultralyd, MR- og CT-skanning.

Kontakt Roskilde

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Røntgen og skanning (Billeddiagnostisk Afdeling )

Sygehusvej 6

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Åbningstider

​​Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.00-15.00
Onsdag kl. 9-15.00.

Drop-in hverdage Kl. 8.00-13.00. Onsdag dog fra kl. 9.00-13.00.

Ring til os

Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 og fredag 9.00-14.00

Tlf. 47 32 53 00

Tlf. 47 32 53 00

Skriv til os

Øvrig information

MR-skanninger, CT-skanninger og undersøgelser med røntgen og ultralyd.