Gå til indhold

CT-skanning med kontrast og væske (urografi)

CT-skanning med kontrast og væske (urografi) foregår i skannerafsnittet. Læs informationer om undersøgelsen her.

Film: Sådan foregår en CT-skanning​

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Watch the video in other languages

Engelsk: CT Scan

Tyrkisk: CT tarama

Bosnisk: CT-skeniranje

Hvad er en CT-skanning?

​​En CT-skanning er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af en computer fremstiller tværsnitsbilleder af kroppen og organerne.​

​Kontraststof

For at få det bedste resultat af undersøgelsen, skal du have kontrastvæske. Kontrastvæsken sprøjtes ind gennem et tyndt plastikrør som lægges i en blodåre i albuebøjningen. Kontrastvæsken er en farveløs væske som kun er synlig på skanningsbillederne og som udskilles gennem nyrerne i løbet af et døgn.

​Blodprøver inden CT-skanning

Lægen som henviser dig til CT-skanningen vil vurdere, om du skal have taget en blodprøve inden CT-skanningen. Blodprøven viser din nyrefunktion. Det er ikke alle der skal have taget en blodprøve.

Spørg din læge, om blodprøven skal tages og om den allerede kan være taget. Hvis du skal have taget blodprøven, skal svaret være klar til den dag du skal CT-skannes. Er der ikke svar, kan vi blive nødt til at udsætte CT-skanningen.​

Vigtigt for dig med sukkersyge

Er du i tabletbehandling for sukkersyge er der mulighed for, at du skal holde pause med tabletbehandlingen i 2 dage efter undersøgelsen. Når du møder til undersøgelsen, bliver du informeret, om du skal holde pause med tabletbehandlingen. 
Hvis du skal holde pause, skal du, hos din egen læge, have taget en ny blodprøve, inden du må starte tabletbehandlingen igen.

Døgnet før CT-skanning

Da kontrasten udskilles gennem nyrerne, skal du huske at drikke rigeligt med væske i døgnet inden undersøgelsen. Du må gerne gå på toilettet inden undersøgelsen.

På undersøgelsesdagen

En time før undersøgelsestidspunktet skal du begynde at drikke en liter væske (vand/saft). Der skal være væske i din blære, men du må gerne gå på toilettet indtil 15 minutter før undersøgelsen.

Du skal fjerne metalgenstande (f.eks. halskæder, piercinger, BH og trøjer/bluser med metal) fra det område, der skal undersøges.​

Har du allergi?

Har du allergi eller har du tidligere fået kontrast og haft en overfølsomhedsreaktion, skal du oplyse os om det, når du møder til undersøgelsen.​

Selve undersøgelsen

Undersøgelsen tager 15 - 30 minutter.

Personalet, der udfører undersøgelsen, vil være i kontakt med dig hele tiden. Mens du bliver skannet ligger du på et leje, der bevæger sig.

Du har god plads omkring dig.

Det er vigtigt, at du ligger helt stille under undersøgelsen.

Mens du bliver skannet, får du kontrastvæsken sprøjtet ind i blodåren. Kontrastvæsken bliver ført rundt med blodet i hele kroppen og du kan måske få en fornemmelse af varme i kroppen.


Efter CT-skanning

Af hensyn til en eventuel overfølsomhedsreaktion på kontrastenvæsken anbefaler vi, at du venter i afdelingen i ca. 30 minutter efter undersøgelse.​

Hvordan får du svar på CT-skanningen?

Radiologisk Afdeling sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.

Nogle vigtige oplysninger

Vi beder dig snarest kontakte Radiologisk Afdeling, hvis:

  • der er mulighed for, at du er gravid
  • du har spørgsmål til undersøgelsen
  • du er forhindret i at komme på aftalte tidspunkt.​​

Kontaktoplysninger med telefonnummer og mailadresse er oplyst i dit indkaldelsesbrev.

Kontakt Køge

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Røntgen og skanning (Billeddiagnostisk Afdeling)

Orange Fløj C

Lykkebækvej 1

4600 Køge

Se kort

Kort over Sjællands Universitetshospital, Køge

Ring til os

Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 og fredag kl. 9.00-14.00.

Tlf. 47 32 54 00

Tlf. 47 32 54 00

Skriv til os

Øvrig information

Røntgen, ultralyd, MR- og CT-skanning.

Kontakt Roskilde

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Røntgen og skanning (Billeddiagnostisk Afdeling )

Sygehusvej 6

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Åbningstider

​​Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.00-15.00
Onsdag kl. 9-15.00.

Drop-in hverdage Kl. 8.00-13.00. Onsdag dog fra kl. 9.00-13.00.

Ring til os

Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 og fredag 9.00-14.00

Tlf. 47 32 53 00

Tlf. 47 32 53 00

Skriv til os

Øvrig information

MR-skanninger, CT-skanninger og undersøgelser med røntgen og ultralyd.