Patientinformationer
Til dig der er indlagt - og dine pårørende
Velkommen til Ortopædkirurgisk sengeafsnit 3
Nedenfor finder du en række praktiske oplysninger, som kan have værdi for dig og dine pårørende i forbindelse med din indlæggelse.
Afdelingen modtager patienter i akutte forløb med knoglebrud og sår, patienter til amputation, samt patienter til planlagt ryg operation.
Anbefalede medbragte ejendele
• Toiletartikler
• Morgenkåbe eller joggingtøj
• Sko du går godt i og som sidder godt fast på fødderne
• Specielle hjælpemidler, som du bruger til daglig
• Medicin som du plejer at tage, i originalpakning eller i doseringsæske hvis du selv plejer at bruge det, så du kan tage din egen faste medicin under indlæggelsen.
Hvis du er indlagt akut, vil det være godt, hvis du kan få en pårørende eller bekendt til at hente dine ting.
Du er velkommen til at benytte dit eget tøj under indlæggelsen, dog ikke i forbindelse med operation. Du skal selv sørge for vask.
Du kan få udleveret rent hospitalstøj af personalet. Snavset hospitalstøj kan du lægge i den hvide pose til snavsetøj på badeværelset.
Døgnets forløb
|
Kl. 06.00 - 07.00: |
Du bliver vækket hvis du skal tidligt til |
|
kl. 07.00 - 07.05: |
Vagtskifte. Nattevagterne giver rapport til dagvagterne. |
|
kl. 07.05 - 08.45: |
Plejepersonalet kommer rundt på stuerne og måler puls, BT m.m. Du kan stille spørgsmål og drøfte eventuelle problemer. Evt. blodprøver Morgenmad. Udlevering af medicin. |
|
kl. 09.00 - 12.00: |
Morgentoilette og mobilisering. Stuegang. Drikkevarer ved behov. |
|
kl. 12.00: |
Middagsmad. |
|
kl. 12.30 - 14.00: |
Mulighed for middagshvil, evt. træning med fysioterapeut. |
|
kl. 14.00: |
Udlevering af medicin. Kaffe / te og drikkevarer. |
|
kl. 15.00: |
Vagtskifte. Dagvagterne giver information til aftenvagterne. |
|
kl. 15.30 - 17.30: |
Aftenvagterne kommer rundt på stuerne |
|
kl. 17.00: |
Servering af aftensmad. |
|
Kl. 20.00: |
Udlevering af medicin. |
|
kl. 19.30 - 23.15: |
Drikkevarer ved behov. Aftentoilette. |
|
kl. 23.00 - 23.15: |
Vagtskifte. Aftenvagterne giver information til nattevagterne. |
|
kl. 23.15 - 07.00: |
Nattevagterne tilser dig på faste runder og ved |
Værdigenstande
Der er en værdiboks på stuen, hvor du har mulighed for at opbevare dine værdigenstande.
Det er på eget ansvar, at medbringe større pengebeløb, dankort, smykker og lignende. Hospitalet erstatter ikke bortkomne eller stjålne ting.
Internetadgang
Der er adgang til internettet via REGSJGUEST.
Besøgstid
Der er fri besøgstid, men der kan forekomme aktiviteter på stuen bl.a. personlig pleje, stuegang, træning, sårbehandling osv., som kan være årsag til at pårørende må vente udenfor stuen.
Pårørende
I forbindelse med din indlæggelse og behandling, kan det være godt at involvere dine pårørende.
Personalet har tavshedspligt. Fortæl derfor, hvem personalet må give oplysninger til ved forespørgsler.
Hvis du har flere pårørende, vil vi bede dig om at fortælle personalet hvem af dine pårørende der er primær kontaktperson.
Der er mulighed for at én pårørende kan overnatte.
Ventetid ved operation
Hospitalet tager imod akutte patienter, som kan have behov for livsvigtig behandling og operation. Der kan derfor forekomme ventetid på ellers planlagte operationer.
Stuegang / lægesamtale
Der er stuegang flere gange om ugen. Lægen informerer dig om undersøgelse, operation, og efterbehandling. Pårørende er vel-kommen til at deltage.
Inden udskrivelsen vil dit forløb blive gennemgået og der bliver lagt en plan for evt. efterbehandling, herunder medicin, ambu-lant kontrol, fjernelse af tråde / metalclips og evt. hjemmehjælp.
Ny medicin under indlæggelsen
Du bliver informeret om virkning og bivirkning af ny medicin, som du er sat i behandling med under indlæggelsen. Du kan få udleveret en opdateret medicinliste, samt evt. skriftlig informa-tion om ny medicin.
Du kan også selv søge informationen på http://min.medicin.dk.
Behandlingsansvarlig læge
Du får ved indlæggelsen tildelt en behandlingsansvarlig læge, som har et særligt ansvar for at dit forløb fungerer tilfredsstil-lende.
Har du og evt. dine pårørende brug for en lægesamtale, kan du aftale det med plejepersonalet eller lægesekretær.
Måltider og drikkevarer
Det er vigtigt, at du drikker rigeligt. Du får tilbudt drikkevarer til måltiderne og ved behov. Ved måltiderne må du meget gerne be-stille til de næste timer.
Du har mulighed for at vælge mad fra et menukort til måltider-ne. Du udfylder en bestilling til morgenmaden ved indlæggelsen, og skal selv sige til hvis du ønsker ændringer.
Rygning ikke tilladt
Hospitalet er røgfrit.
Du kan få udleveret rygesubstitutter.
Sygehuspræst
Der er ansat en præst på hospitalet. Hvis du ønsker at tale med præsten, kan plejepersonalet hjælpe dig med at formidle kontak-ten. Alle patienter og pårørende kan henvende sig til sygehus-præsten uanset medlemskab af Folkekirken og religiøs overbe-visning
Tolk
Ved behov kan personalet bestille telefontolk eller døvetolk. Du skal selv betale et gebyr for tolkning, hvis du har boet i Danmark mere end 3 år og ikke kan føre en samtale og forstå information på dansk.
Patientsikkerhed
For din sikkerhed vil personalet kontrollere dit navn og personnummer ved undersøgelse, behandling og medicinering.
Læs venligst »10 gode råd om patientsikkerhed«, udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed, senere i denne information.
Utilsigtede hændelser UTH
Såfremt du oplever en hændelse (enten utilsigtet eller ved manglende handling), hvor der er risiko for skade på dig, kan du eller dine pårørende anmelde det til Dansk Patientsikkerheds Database via www.dpsd.dk. Er personalet bevidste om en utilsigtet hændelse indberettes denne.
KRAM (Kost - Rygning - Alkohol - Motion)
Kost, Rygning, Alkohol og Motion er de livsstilsfaktorer, der har størst betydning for alvorlig sygdom og for tidlig død. Rygning kan hindre sårheling.
Vil du leve sundere?
Din kommune har tilbud om:
• Hjælp til mere sundhed i din hverdag
• Et bedre liv med kronisk sygdom
• Nogle at tale med
Find tilbud selv og meld dig til – eller tal med din læge, som kan hjælpe dig i gang.
Personale i afdelingen
Blandt det sundhedspersonale der er i afdelingen er der en del studerende / elever, til de sundhedsfaglige uddannelser. De indgår i det personale, du vil møde, idet de deltager i din pleje- og behandling. De får opgaver tilpasset deres uddannelsesniveau.
Frivillige fra Røde Kors
Kan besøge og støtte dig ved behov.
Pas godt på dig selv - også når du er indlagt
10 gode råd om patientsikkerhed – udarbejdet af Styrelsen for patientsikkerhed:
1. Spørg hellere for meget end for lidt.
Det er vigtigt, at du forstår, hvad du skal undersøges for, hvad lægerne har fundet ud af indtil nu, og hvilken behandling du får. Acceptér ikke svar, du ikke forstår.
2. Fortæl os om dine vaner.
Informer om hvad du får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud, naturprodukter, samt om du følger særlige kostråd. Du skal også sige til hvis du er overfølsom over for medicin, mad eller andet.
3. Skriv ned undervejs.
Før gerne dagbog over det, du oplever, mens du er syg. Ofte er det også en god ide at skrive dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem til personalet.
4. Flere ører hører bedre.
Tag gerne din pårørende med, når du skal til samtale om undersøgelser og resultater. Det er en fordel at flere har hørt, hvad lægen siger, så alle nuancer kommer med.
5. Lad evt. en anden tage samtalen.
Hvis du selv mangler overskud, er du velkommen til at bede personalet om at gennemgå din sygdom og dine behandlinger med en af dine pårørende.
6. Godkend dig selv.
Tjek dit navn og dit personnummer sammen med personalet, hver gang du skal undersøges, behandles eller have medicin.
7. Hør om operationen.
Hvis du skal opereres, er det en god idé at tale det, der skal ske igennem med lægen. Nogle gange er det også en fordel, at lægen lige inden operationen med en spritpen markerer det sted på din krop, der skal opereres.
8. Sig til hvis det gør ondt.
Det er vigtigt, at vi kender dine symptomer. Også hvis de opstår andre steder, end netop der, hvor du er syg.
9. Spørg hvordan behandlingen skal fortsætte.
Når du skal hjem, er det en god ide at spørge, hvordan behandlingen skal fortsætte, og hvad du selv kan gøre.
10. Kend din medicin.
Du skal vide, hvad din medicin hedder, hvordan den virker samt hvordan og hvor længe du skal tage den. Før en liste over al den medicin du får, eller bed plejepersonalet om en aktuel medicinliste.
Sørg for at kende medicinens eventuelle bivirkninger og spørg om særlige typer mad eller drikkevarer kan påvirke behandlingen negativt.
Til pårørende:
Som pårørende er du velkommen til at være ”aktivt besøgende”
Du er velkommen til:
• At deltage ved stuegang.
• At komme hyppigt på besøg og når du er på besøg evt.:
o Hjælpe din indlagte pårørende til måltider og mellemmåltider, og
gerne medbringe mad og drikke, som din indlagte pårørende
holder af.
o Hjælpe din indlagte pårørende med at blive friseret / barberet mm.
o Hjælpe til med at rydde op på sengebord osv.
o Medbringe noget hjemmefra, som kan gøre det hjemligt og trygt.
o Bidrage til at din indlagte pårørende er aktiv under indlæggelsen:
gå en lille tur sammen, læse højt, løse kryds og tværs osv.
• Spørg meget gerne personalet, om der hos din indlagte pårørende,
skal tages særlige hensyn eller forholdsregler.
• At overnatte efter aftale med din indlagte pårørende. Du skal selv
sørge for mad til dig selv.
Din mening tæller
Vi arbejder løbende på at forbedre kvaliteten og derfor er din og dine pårørendes mening vigtig for os. Fortæl os hvad der fungerer godt og hvad vi kan gøre bedre. Du kan aflevere en skriftlig tilbagemelding til sekretæren i receptionen ved udgangen fra afdelingen.
Ortopædkirurgisk afdelingsledelse
Kons. Cheflæge: Amir Pasha Attarzadeh
Chefsygeplejerske: Cristina Andersen
Afsnitsledelse:
Oversygeplejerske: Ann Jensen
Ledende overlæge: Tue Smith Jørgensen
Til dig der er indlagt - og dine pårørende
Velkommen til Ortopædkirurgisk sengeafsnit 3
I denne folder finder du en række praktiske oplysninger, som kan have værdi for dig og dine pårørende i forbindelse med din indlæggelse.
Afdelingen modtager patienter i akutte forløb med knoglebrud, patienter til planlagt operation i skulder, albue, knæ og hofte.
Anbefalede medbragte ejendele
• Toiletartikler
• Morgenkåbe eller joggingtøj
• Sko du går godt i og som sidder godt fast på fødderne
• Specielle hjælpemidler, som du bruger til daglig
• Medicin som du plejer at tage, i originalpakning eller i doseringsæske hvis du selv plejer at bruge det, så du kan tage din egen faste medicin under indlæggelsen.
Hvis du er indlagt akut, vil det være godt, hvis du kan få en pårørende eller bekendt til at hente dine ting.
Du er velkommen til at benytte dit eget tøj under indlæggelsen, dog ikke i forbindelse med operation. Du skal selv sørge for vask.
Du kan få udleveret rent hospitalstøj af personalet. Snavset hospitalstøj kan du lægge i den hvide pose til snavsetøj på badeværelset.
Døgnets forløb
|
Kl. 06.00 - 07.00: |
Du bliver vækket hvis du skal tidligt til |
|
kl. 07.00 - 07.05: |
Vagtskifte. Nattevagterne giver rapport til dagvagterne. |
|
kl. 07.05 - 08.45: |
Plejepersonalet kommer rundt på stuerne og måler puls, BT m.m. Du kan stille spørgsmål og drøfte eventuelle problemer. Evt. blodprøver Morgenmad. Udlevering af medicin. |
|
kl. 09.00 - 12.00: |
Morgentoilette og mobilisering. Stuegang. Drikkevarer ved behov. |
|
kl. 12.00: |
Middagsmad. |
|
kl. 12.30 - 14.00: |
Mulighed for middagshvil, evt. træning med fysioterapeut. |
|
kl. 14.00: |
Udlevering af medicin. Kaffe / te og drikkevarer. |
|
kl. 15.00: |
Vagtskifte. Dagvagterne giver information til aftenvagterne. |
|
kl. 15.30 - 17.30: |
Aftenvagterne kommer rundt på stuerne |
|
kl. 17.00: |
Servering af aftensmad. |
|
Kl. 20.00: |
Udlevering af medicin. |
|
kl. 19.30 - 23.15: |
Drikkevarer ved behov. Aftentoilette. |
|
kl. 23.00 - 23.15: |
Vagtskifte. Aftenvagterne giver information til nattevagterne. |
|
kl. 23.15 - 07.00: |
Nattevagterne tilser dig på faste runder og ved |
Værdigenstande
Der er en værdiboks på stuen, hvor du har mulighed for at opbevare dine værdigenstande.
Det er på eget ansvar, at medbringe større pengebeløb, dankort, smykker og lignende. Hospitalet erstatter ikke bortkomne eller stjålne ting.
Internetadgang
Der er adgang til internettet via REGSJGUEST.
Besøgstid
Der er fri besøgstid, men der kan forekomme aktiviteter på stuen bl.a. personlig pleje, stuegang, træning, sårbehandling osv., som kan være årsag til at pårørende må vente udenfor stuen.
Pårørende
I forbindelse med din indlæggelse og behandling, kan det være godt at involvere dine pårørende.
Personalet har tavshedspligt. Fortæl derfor, hvem personalet må give oplysninger til ved forespørgsler.
Hvis du har flere pårørende, vil vi bede dig om at fortælle personalet hvem af dine pårørende der er primær kontaktperson.
Der er mulighed for at én pårørende kan overnatte.
Ventetid ved operation
Hospitalet tager imod akutte patienter, som kan have behov for livsvigtig behandling og operation. Der kan derfor forekomme ventetid på ellers planlagte operationer.
Stuegang / lægesamtale
Der er stuegang flere gange om ugen. Lægen informerer dig om undersøgelse, operation, og efterbehandling. Pårørende er vel-kommen til at deltage.
Inden udskrivelsen vil dit forløb blive gennemgået og der bliver lagt en plan for evt. efterbehandling, herunder medicin, ambu-lant kontrol, fjernelse af tråde / metalclips og evt. hjemmehjælp.
Ny medicin under indlæggelsen
Du bliver informeret om virkning og bivirkning af ny medicin, som du er sat i behandling med under indlæggelsen. Du kan få udleveret en opdateret medicinliste, samt evt. skriftlig informa-tion om ny medicin.
Du kan også selv søge informationen på http://min.medicin.dk.
Behandlingsansvarlig læge
Du får ved indlæggelsen tildelt en behandlingsansvarlig læge, som har et særligt ansvar for at dit forløb fungerer tilfredsstil-lende.
Har du og evt. dine pårørende brug for en lægesamtale, kan du aftale det med plejepersonalet eller lægesekretær.
Måltider og drikkevarer
Det er vigtigt, at du drikker rigeligt. Du får tilbudt drikkevarer til måltiderne og ved behov. Ved måltiderne må du meget gerne be-stille til de næste timer.
Du har mulighed for at vælge mad fra et menukort til måltider-ne. Du udfylder en bestilling til morgenmaden ved indlæggelsen, og skal selv sige til hvis du ønsker ændringer.
Rygning ikke tilladt
Hospitalet er røgfrit.
Du kan få udleveret rygesubstitutter.
Sygehuspræst
Der er ansat en præst på hospitalet. Hvis du ønsker at tale med præsten, kan plejepersonalet hjælpe dig med at formidle kontak-ten. Alle patienter og pårørende kan henvende sig til sygehus-præsten uanset medlemskab af Folkekirken og religiøs overbe-visning
Tolk
Ved behov kan personalet bestille telefontolk eller døvetolk. Du skal selv betale et gebyr for tolkning, hvis du har boet i Danmark mere end 3 år og ikke kan føre en samtale og forstå information på dansk.
Patientsikkerhed
For din sikkerhed vil personalet kontrollere dit navn og personnummer ved undersøgelse, behandling og medicinering.
Læs venligst »10 gode råd om patientsikkerhed«, udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed, senere i denne information.
Utilsigtede hændelser UTH
Såfremt du oplever en hændelse (enten utilsigtet eller ved manglende handling), hvor der er risiko for skade på dig, kan du eller dine pårørende anmelde det til Dansk Patientsikkerheds Database via www.dpsd.dk. Er personalet bevidste om en utilsigtet hændelse indberettes denne.
KRAM (Kost - Rygning - Alkohol - Motion)
Kost, Rygning, Alkohol og Motion er de livsstilsfaktorer, der har størst betydning for alvorlig sygdom og for tidlig død. Rygning kan hindre sårheling.
Vil du leve sundere?
Din kommune har tilbud om:
• Hjælp til mere sundhed i din hverdag
• Et bedre liv med kronisk sygdom
• Nogle at tale med
Find tilbud selv og meld dig til – eller tal med din læge, som kan hjælpe dig i gang.
Personale i afdelingen
Blandt det sundhedspersonale der er i afdelingen er der en del studerende / elever, til de sundhedsfaglige uddannelser. De indgår i det personale, du vil møde, idet de deltager i din pleje- og behandling. De får opgaver tilpasset deres uddannelsesniveau.
Frivillige fra Røde Kors
Kan besøge og støtte dig ved behov.
Pas godt på dig selv - også når du er indlagt
10 gode råd om patientsikkerhed – udarbejdet af Styrelsen for patientsikkerhed:
1. Spørg hellere for meget end for lidt.
Det er vigtigt, at du forstår, hvad du skal undersøges for, hvad lægerne har fundet ud af indtil nu, og hvilken behandling du får. Acceptér ikke svar, du ikke forstår.
2. Fortæl os om dine vaner.
Informer om hvad du får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud, naturprodukter, samt om du følger særlige kostråd. Du skal også sige til hvis du er overfølsom over for medicin, mad eller andet.
3. Skriv ned undervejs.
Før gerne dagbog over det, du oplever, mens du er syg. Ofte er det også en god ide at skrive dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem til personalet.
4. Flere ører hører bedre.
Tag gerne din pårørende med, når du skal til samtale om undersøgelser og resultater. Det er en fordel at flere har hørt, hvad lægen siger, så alle nuancer kommer med.
5. Lad evt. en anden tage samtalen.
Hvis du selv mangler overskud, er du velkommen til at bede personalet om at gennemgå din sygdom og dine behandlinger med en af dine pårørende.
6. Godkend dig selv.
Tjek dit navn og dit personnummer sammen med personalet, hver gang du skal undersøges, behandles eller have medicin.
7. Hør om operationen.
Hvis du skal opereres, er det en god idé at tale det, der skal ske igennem med lægen. Nogle gange er det også en fordel, at lægen lige inden operationen med en spritpen markerer det sted på din krop, der skal opereres.
8. Sig til hvis det gør ondt.
Det er vigtigt, at vi kender dine symptomer. Også hvis de opstår andre steder, end netop der, hvor du er syg.
9. Spørg hvordan behandlingen skal fortsætte.
Når du skal hjem, er det en god ide at spørge, hvordan behandlingen skal fortsætte, og hvad du selv kan gøre.
10. Kend din medicin.
Du skal vide, hvad din medicin hedder, hvordan den virker samt hvordan og hvor længe du skal tage den. Før en liste over al den medicin du får, eller bed plejepersonalet om en aktuel medicinliste.
Sørg for at kende medicinens eventuelle bivirkninger og spørg om særlige typer mad eller drikkevarer kan påvirke behandlingen negativt.
Til pårørende:
Som pårørende er du velkommen til at være ”aktivt besøgende”
Du er velkommen til:
• At deltage ved stuegang.
• At komme hyppigt på besøg og når du er på besøg evt.:
o Hjælpe din indlagte pårørende til måltider og mellemmåltider, og
gerne medbringe mad og drikke, som din indlagte pårørende
holder af.
o Hjælpe din indlagte pårørende med at blive friseret / barberet mm.
o Hjælpe til med at rydde op på sengebord osv.
o Medbringe noget hjemmefra, som kan gøre det hjemligt og trygt.
o Bidrage til at din indlagte pårørende er aktiv under indlæggelsen:
gå en lille tur sammen, læse højt, løse kryds og tværs osv.
• Spørg meget gerne personalet, om der hos din indlagte pårørende,
skal tages særlige hensyn eller forholdsregler.
• At overnatte efter aftale med din indlagte pårørende. Du skal selv
sørge for mad til dig selv.
Din mening tæller
Vi arbejder løbende på at forbedre kvaliteten og derfor er din og dine pårørendes mening vigtig for os. Fortæl os hvad der fungerer godt og hvad vi kan gøre bedre. Du kan aflevere en skriftlig tilbagemelding til sekretæren i receptionen ved udgangen fra afdelingen.
Ortopædkirurgisk afdelingsledelse
Kons. Cheflæge: Amir Pasha Attarzadeh
Chefsygeplejerske: Cristina Andersen
Afsnitsledelse:
Oversygeplejerske: Laus Lyving
Ledende overlæge: Wjeha Malik
I ortopædkirurgisk afdeling ønsker vi at styrke og udvikle samarbejdet med de pårørende, og ønsker at se de pårørende som en naturlig samarbejdspartner i forhold til patienten.
Hvis patienten ønsker det, foregår samarbejdet med den person som patienten har opgivet som nærmeste pårørende.
Tavshedspligt
Personalet har tavshedspligt og må kun udlevere informationer til pårørende efter aftale med patienten.
Samtaler
Efter aftale med patienten er du meget velkommen til at deltage til stuegang. Andre samtaler aftaler du med patienten og personalet i afdelingen.
Forespørgsler
Som pårørende kan du ringe til afdelingen, det er bedst mellem kl. 9.30 og kl. 14. På hverdage taler du med en lægesekretær, som giver besked til dem der passer patienten. Du vil blive ringet op, når det er muligt.
Hvis I er flere pårørende vælger patienten hvem der er primær kontaktperson, som personalet kan kontakte.
Øvrig information
I denne folder finder du en række praktiske oplysninger, som kan have betydning for dig som pårørende.
Ved indgangen til sengeafsnittet, kan der være oplysninger om særlige hensyn du skal tage, når du er i afdelingen.
Besøgstid
Der er fri besøgstid
Som besøgende beder vi dig tage hensyn til din pårørendes behov for ro og hvile. Der kan forekomme aktiviteter på stuen bl.a. personlig pleje, træning, stuegang og sårbehandling og her vil vi bede dig om at vente udenfor patient-stuen.
Besøgende skal selv medbringe drikkevarer og mad, mens de er i afdelingen.
Som pårørende er det muligt at overnatte på patientstuen, det forventes at man som pårørende kan klare sig selv og støtter op om patientens behov.
Blomster
Der er pap vaser på afdelingen.
Det er ikke tilladt at medbringe blomster med jord, fordi jord kan indeholde bakterier.
Hygiejne / undgå smitte
Før besøg er der mulighed for at vaske hænder på toiletterne i vandre hallen. Brug også gerne hånddesinfhånddesinfektion før du går ind i sengeafsnittet. Du må ikke besøge indlagte, hvis du har symptomer på smitsom sygdom.
Du må ikke sidde eller ligge i patientens seng.
Mobiltelefon
Pårørende og patienter er velkommen til at bruge egen mobiltelefon i afdelingen.
Du kan derfor med fordel kontakte din pårørende for information om planer og behandling.
Som pårørende - prøv at undgå opkald i nattetimerne mellem kl. 22 og kl. 7.
Patienttelefon
Har din pårørende ikke egen mobiltelefon, har afdelingen en mobiltelefon som det er muligt at låne.
Du kan ringe til afdelingen, og personalet kan, såfremt de har tid og det er udenfor hviletiden, bringe telefonen ind til patienten.
Internetadgang
Der er adgang til internettet via REGSJGUEST.
Før og under operation
Når din pårørende er til operation, er du velkommen til at vente på din pårørendes patientstue, hvis der er blevet tildelt en. Ellers findes der siddepladser ved elevatoren på etagen.
Følgende har patienten brug for under indlæggelsen
Ved akut indlæggelse, vil det være godt, hvis du som pårørende eller bekendt kan hente følgende:
• Medicin, som patienten plejer at tage
• Evt. medicinliste
• Toiletartikler
• Mobiltelefon
• Oplader til mobiltelefon
• Morgenkåbe eller joggingtøj
• Sko som er gode at gå i og som sid der godt fast på fødderne
• Specielle hjælpemidler, som patienten bruger til daglig
Patienter er velkommen til at benytte eget tøj under indlæggelsen. Pårørende må dog sørge for vask af tøjet.
Afdelingsledelsen
Kons. Cheflæge: Amir Pasha Attarzadeh
Chefsygeplejerske Cristina Andersen
Kontakt til sengeafsnittene
Sengeafsnit 1: tlf. 47 32 33 10
Sengeafsnit 3: tlf. 47 32 33 30
|
Du har pådraget dig en skade som kræver operation. Vi gør vort bedste for, at du bliver opereret så hurtigt som muligt. En aktiv indsats fra din side vil påvirke forløbet i positiv retning. |
![]() |
Før operationen
Du kommer til at tale med en læge, som blandt andet spørger dig om din medicin og sociale forhold. Lægen informerer dig om operationen og du har mulighed for at spørge.
En narkoselæge taler med dig om bedøvelsen.
Du får evt. tilført væske gennem en tynd plastikkanyle (drop) i hånden.
Du får evt. lagt en slange op i urinblæren.
Du må ikke have make-up, neglelak, smykker eller ringe på under operationen.
Du får en pose med til operation, til at opbevare eventuel tandprotese i.
Briller, kontaktlinser og høreapparat kan du tage af lige inden operation.
Når tidspunkt for din operation nærmer sig, bliver du hentet i seng og kørt til operationsafdelingen.
Bedøvelse
Du kan blive bedøvet på følgende måder:
• Fuld bedøvelse
Du får sprøjtet et sovemiddel ind i kanylen på hånden, og du falder i søvn i løbet af få minutter. Du vil herefter sove smertefrit under operationen.
• Bivirkninger
Du kan få kvalme og opkastning. Du kan få medicin mod kvalme, hvis du har behov for det.
Rygbedøvelse
Du får sprøjtet et bedøvelsesmiddel ind omkring nerverne i lænden.
Stikket er at sammenligne med en blodprøve. Efter nogen tid får du varmefornemmelse i benene, og derefter fornemmer du hele underkroppen tung og følelsesløs.
Operationen kan nu foregå smertefrit. Du er vågen under operationen, men ønsker du at døse, kan du få et let sovemiddel. Du kan lytte til musik i hovedtelefoner.
Bedøvelsen aftager langsomt, og efter ca. 6 timer vil du kunne stå på dine ben.
• Bivirkninger: Du kan have svært ved at lade vandet. Det behandler vi ved at lægge et kateter op i blæren. Når bedøvelsen er helt aftaget, får du fjernet kateteret igen.
Lokal bedøvelse
Du får lagt et bedøvelsesmiddel i underhuden, i det område hvor du skal opereres eller svarende til en af nerverne. Stikket er at sammenligne med en blodprøve.
Operationen kan nu foregå smertefrit. Du er vågen under operationen, men ønsker du at døse, kan du få et let sovemiddel. Du kan lytte til musik i hovedtelefoner.
Bedøvelsen aftager langsomt, og efter ca. 6 timer vil det meste være væk.
Operationsdagen
Faste og morgenmedicin:
• Du må spise indtil 6 timer før din mødetid.
• Du må drikke kaffe/te uden mælk, samt vand / saftevand, ikke juice,
indtil 2 timer før operationen.
• Du må tage den aftalte medicin, gerne med et glas sød saft, indtil 2
timer før mødetid.
• Husk at medbringe din vanlige medicin i originalemballage, dog ikke
smertestillende medicin.
Operationsafdelingen
Du bliver modtaget af det personale, der skal deltage i din ope-ration. De sikrer sig din identitet, og ortopædkirurgen sætter et tusch-mærke på den side, der skal opereres.
Du får elektroder på brystet.
Du får evt. forebyggende medicin mod betændelse.
Operationen
Kirurgen informerer om hvilken type operation der er bedst eg-net for dig.
Efter operationen laver kirurgen en plan der bestemmer:
• Om der er begrænsninger i hvor meget du må belaste din opererede
ekstremitet.
• Om du skal have bandage på.
• Hvornår du evt. skal have fjernet tråde.
• Hvornår du evt. skal komme til ambulant kontrol.
• Forventet sygemelding, hvis det er relevant.
• Ovenstående vil du blive informeret om inden udskrivelse.
Efter operationen
Efter operationen er du på opvågningsstuen nogle timer, inden du bliver kørt tilbage til afdelingen.
På afdelingen hjælper personalet dig ud af sengen og på toilettet.
Ilt gennem næsen
Du får evt. tilført ilt gennem næsen, når du ligger i sengen.
Mad, drikke og rygning
Måltiderne bliver serveret på stuen og det er vigtigt, at du sidder i stolen til måltiderne.
Det er vigtigt, at du får rigelig med proteiner, som medvirker til opbygning af muskler. Din ernæringstilstand bliver undersøgt og du får tilbudt proteindrikke.
Drik rigelig væske.
Du bør indtage 1,5 l vand daglig, udover mad og kaffe/te.
Alkohol og rygning
Alkohol og rygning har en negativ indflydelse på sårets evne til at hele. Det er derfor vigtigt, at du ikke har et alkoholforbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens anbefalinger og du bør stoppe med at ryge.
Smerter
Efter operationen kan du evt. få stærke smertestillende tabletter flere gange i døgnet.
Plejepersonalet vil flere gange dagligt spørge, om du har smer-ter, og ved behov vil du få yderligere smertestillende medicin.
Den smertestillende behandling bliver justeret efterhånden som dine smerter aftager.
Medicin
Du får evt. medicin:
• For at holde maven i gang
• Mod kvalme
• Til forebyggelse af mavesår
• Mod afkalkning af knogler
• Til forebyggelse af blodpropper, i de dybe vener i benene.
Genoptræning
Behovet for genoptræning afhænger af hvilken operation der er foretaget. Du skal evt. i gang med genoptræningen inden for det første døgn.
En fysioterapeut eller ergoterapeut vil evt. træne med dig, instruere dig i øvelser og udlevere et skriftligt træningsprogram.
Til hjælp ved gangtræningen får du udleveret gangredskaber.
Hvis du efter udskrivelsen skal fortsætte genoptræningen, udarbejder fysioterapeuten sammen med dig en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen sendes til din hjemkommune, som indkalder dig, så din træning kan fortsætte efter udskrivelsen.
Udskrivelse
Inden udskrivelse vil der blive afholdt en udskrivelsessamtale med en læge. Her har du mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål om den videre behandling.
Har du behov for hjælp efter udskrivelsen, vil plejepersonale kontakte visitator i din hjemkommune. Hvis det bliver nødvendigt kan der blive arrangeret et møde med en visitator fra din hjemkommune.
Der bliver lagt recepter på receptserver.
Din praktiserende læge får et udskrivnings brev med oplysning om dit forløb.
Hjælpemidler
Hvis du har brug for hjælpemidler når du kommer hjem, bliver de udleveret ved udskrivelsen.
Ambulant kontrol
Inden du tager hjem, vil du evt. få udleveret en tid til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium.
Hjemme igen
Du kan forvente at være lidt træt, hvilket skyldes eftervirkning af operationen. De daglige gøremål kan tage længere tid, men det er en væsentlig del af din træning at udføre dem, sammen med de øvelser, du lærte under indlæggelsen.
Mulige komplikationer
I forbindelse med operation er der en lille risiko for problemer med hjerte og lunger.
Hvis du lider af forhøjet blodtryk, sukkersyge m.m., vil risikoen være lidt større.
Betændelse
Du kan få betændelse i operationssåret.
Årebetændelse - Risikoen for årebetændelse er ca. 10 – 15 %.
I tilfælde af:
• Tiltagende smerter
• Rødme, varme eller hævelse
• Temperatur over 38°
• At såret væsker
• Andre komplikationer
Kontakt
De første døgn efter udskrivelsen kan du kontakte det sengeafsnit du har været indlagt på.
Sengeafsnit 1: 47 32 33 10 eller Sengeafsnit 3: 47 32 33 30.
Adgang til din sundhedsjournal
Enten via »Min Sundheds-platform« eller Sundhed.dk Sundhedsjournalen samler dine sundhedsdata i et overblik, som giver dig hurtig adgang til dine seneste oplysninger, laboratoriesvar og dine behandlinger på sygehuse.
Kontakt
På operationsdagen ved akutte komplikationer (relateret til operationen)
som:
• Tiltagende smerter
• Rødme, varme og hævelse omkring operationssåret og du får
temperatur over 38°
• Såret væsker eller større gennemsivning af forbindingen.
• Andre komplikationer
kan du henvende dig i Dagkirurgisk afsnit i følgende tidsrum:
Mandag: kl. 08.00 - 16.00
Tirsdag: kl. 09.00 - 19.00
Onsdag/torsdag: kl. 08.00 - 19.00
Fredag: kl. 08.00 - 16.00
på tlf.nr.: 4732 3186
Efter disse tidspunkter henvendelse til afsnit H1 tlf.: 4732 3310
Dagen efter operationen eller senere i forløbet kan du kontakte ortopædkirurgisk ambulatorium på tlf.: 4732 3350, praktiserende læge eller vagtlæge på tlf.: 7015 0700
Adgang til din sundhedsjournal
Enten via ”Min Sundhedsplatform” eller Sundhed.dk
Sundhedsjournalen samler dine sundhedsdata i et overblik, som giver dig hurtig
adgang til dine seneste oplysninger, laboratoriesvar og dine behandlinger på sy
gehuse.
Generelt
Der kan opstå forskellige gener efter operationen. Nedenfor er en vejledning i, hvor- dan du skal reagere i de forskellige situationer:
Operationssår/ forbinding eller plaster
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Det kan sive / bløde lidt fra såret de første døgn. |
Plaster kan sidde i op til 7 dage. |
Hvis det fortsætter med at sive fra såret flere dage efter operationen. Kontakt os. |
Efter fod- og ankeloperation:
Forbinding lagt på ved operationen skal blive på indtil første ambulante kontrol.
Gips og bandager
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Det kan klø og blive varmt under gipsen. Gipsen kan stramme lidt efter operationen på grund af hævelse. |
Hold dit operationssted over hjertehøjde. Tage smertestillende ved behov |
Hvis gipsen er knækket eller er blevet våd. Hvis gipsen fortsat strammer, du har vold- somme smerter og det ikke hjælper at have operationsstedet over hjerte-højde. Kontakt os. |
Smerter
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Når bedøvelsen aftager, kan du forvente, at du får smerter, som du kan afhjælpe med smertestillende medicin. |
Overvej dit aktivitetsniveau. Du kan supplere din faste smertestillende medicin med ”smertestillende efter behov”. Bevægelse og øvelser kan være med til at mindske smerter. |
Ved uudholdelige smerter og hvis du ikke er i stand til at bevæge dig. Kontakt os i ambulatoriets åbningstid, ellers egen læge / vagtlæge. |
Feber
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Temperatur op til 38° er normalt. Operationsstedet kan føles varmere end resten af kroppen. |
Mål din temperatur et par gange dagligt. |
Hvis temperaturen er over 38°, operationsstedet er rødt, varmt og hævet. Kontakt os. |
Hævelse og blå mærker
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Dit operationssted kan hæve og du kan forvente at få blå mærker. Hævelsen kan medføre smerter. |
Placér arm eller ben over hjertehøjde. Evt. tage støttstrømpe / flystrømpe i brug, hvis du er opereret i benet. |
Hvis du på grund af hævelse ikke kan støtte på benet. Kontakt os. |
Medicin
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Inden udskrivelse får du udleveret en medicinliste. |
Hvis lægen har ordineret andet medicin, kan medicinen hentes på apoteket. |
Henvend dig til din praktiserende læge, hvis du har spørgsmål angående din vanlige medicin og smertebehandling. |
Kvalme
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
At have kvalme de første par dage, men ingen op- kastninger. |
Du kan tage kvalmestillende medicin. Smertestillende medicin kan give kvalme og det er en normal bivirkning. |
Hvis du har vedvarende kvalme og opkastninger, ikke kan holde føde i dig og kvalmestillende ikke virker. Kontakt din Praktiserende læge |
Daglig mobilisering og genoptræning
Det er vigtigt, at du udfører de vanlige, daglige gøremål derhjemme, såsom personlig pleje, bevæger dig rundt i hjemmet og sidder oppe i en stol. Derud-over skal du træne efter den instruks du evt. har fået af fysioterapeuten / er-goterapeuten eller ortopædkirurgen.
Hvis du efter udskrivelsen skal have genoptræning i kommunen, bliver der sendt en genoptræningsplan til din kommune, som vil følge op på den videre genoptræning efter udskrivelsen. Du får indenfor en uge en indkaldelse i E-boks eller med posten.
Forstoppelse
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Forstoppelse kan være en bivirkning til stærk smertestillende medicin.
|
Du kan forebygge forstoppelse ved at drikke rigelig væske, spise fuldkorn, samt bevæge dig mest muligt. |
Du kan købe afføringsmiddel i håndkøb på apoteket, hvor du også kan få yderligere vejledning. |
Fjernelse af tråde og metal-clips
Efter fod- og ankeloperation:
Du skal have fjernet tråde i ambulatoriet 2-3 uger efter operationen, eller når evt. cirkulær bandage skal fjernes.
For øvrige operationer gælder:
At du evt. skal have fjernet tråde eller metalclips 2 – 3 uger efter operationen. Hvis ikke andet er aftalt, skal du selv bestille tid hos din praktiserende læge.
Ambulant kontrol
Hvis du efter udskrivelse skal møde til ambulant kontrol, får du enten tiden udleveret inden udskrivelsen, modtager den i din E-boks eller med posten.
Transport
Du skal selv sørge for kørsel til og fra den ambulante kontrol. Hvis du ikke har mulighed for at køre / blive kørt og du ikke helbredsmæssigt er i stand til at benytte offentlig transport, kan du henvende dig til Region Sjælland befordringsservice tlf. 70 15 35 15.
Hvis du selv sørger for transport, har du mulighed for at søge om befordringsgodtgørelse, hvis du har mere end 50 km fra din bopæl til hospitalet, dette gøres digitalt på www.befordring.regionsjaelland.dk, eller ved at ko-takte befordringsservice eller afdeling / ambulatorie.
Adgang til din sundhedsjournal:
Sundhedsjournalen samler dine sundhedsdata i et overblik, som giver dig hurtig adgang til dine seneste oplysninger, laboratoriesvar og dine behandlinger på syge-huse. Du kan finde dine sundhedsdata enten via ”Min Sundhedsplatform” eller Sundhed.dk.
Kan du det første døgn efter udskrivelsen henvende dig på det sengeafsnit hvor du har været indlagt:
Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1 tlf. 47 32 33 10
Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 3 tlf. 47 32 33 30
Herefter i Ortopædkirurgisk ambulatorium tlf. 47 32 33 50, hverdage kl. 9.00 – 12.00.
Egen læge eller vagtlæge tlf. 1818
Generelt
Der kan opstå forskellige gener efter operationen. Her er en vejledning i, hvor- dan du skal reagere i de forskellige situationer:
Operationssår/ forbinding eller plaster
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Det kan sive / bløde lidt fra såret de første døgn. |
Plaster kan sidde i op til 7 dage. |
Hvis det fortsætter med at sive fra såret flere dage efter operationen. Kontakt os. |
Efter fod- og ankeloperation:
Forbinding lagt på ved operationen skal blive på indtil første ambulante kontrol.
Gips og bandager
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Det kan klø og blive varmt under gipsen. Gipsen kan stramme lidt efter operationen på grund af hævelse. |
Hold dit operationssted over hjertehøjde. Tage smertestillende ved behov |
Hvis gipsen er knækket eller er blevet våd. Hvis gipsen fortsat strammer, du har vold- somme smerter og det ikke hjælper at have operationsstedet over hjerte-højde. Kontakt os. |
Smerter
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Når bedøvelsen aftager, kan du forvente, at du får smerter, som du kan afhjælpe med smertestillende medicin. |
Overvej dit aktivitetsniveau. Du kan supplere din faste smertestillende medicin med ”smertestillende efter behov”. Bevægelse og øvelser kan være med til at mindske smerter. |
Ved uudholdelige smerter og hvis du ikke er i stand til at bevæge dig. Kontakt os i ambulatoriets åbningstid, ellers egen læge / vagtlæge. |
Feber
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Temperatur op til 38° er normalt. Operationsstedet kan føles varmere end resten af kroppen. |
Mål din temperatur et par gange dagligt. |
Hvis temperaturen er over 38°, operationsstedet er rødt, varmt og hævet. Kontakt os. |
Hævelse og blå mærker
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Dit operationssted kan hæve og du kan forvente at få blå mærker. Hævelsen kan medføre smerter. |
Placér arm eller ben over hjertehøjde. Evt. tage støttstrømpe / flystrømpe i brug, hvis du er opereret i benet. |
Hvis du på grund af hævelse ikke kan støtte på benet. Kontakt os. |
Medicin
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Inden udskrivelse får du udleveret en medicinliste. |
Hvis lægen har ordineret andet medicin, kan medicinen hentes på apoteket. |
Henvend dig til din praktiserende læge, hvis du har spørgsmål angående din vanlige medicin og smertebehandling. |
Kvalme
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
At have kvalme de første par dage, men ingen op- kastninger. |
Du kan tage kvalmestillende medicin. Smertestillende medicin kan give kvalme og det er en normal bivirkning. |
Hvis du har vedvarende kvalme og opkastninger, ikke kan holde føde i dig og kvalmestillende ikke virker. Kontakt din Praktiserende læge |
Daglig mobilisering og genoptræning
Det er vigtigt, at du udfører de vanlige, daglige gøremål derhjemme, såsom personlig pleje, bevæger dig rundt i hjemmet og sidder oppe i en stol. Derud-over skal du træne efter den instruks du evt. har fået af fysioterapeuten / er-goterapeuten eller ortopædkirurgen.
Hvis du efter udskrivelsen skal have genoptræning i kommunen, bliver der sendt en genoptræningsplan til din kommune, som vil følge op på den videre genoptræning efter udskrivelsen. Du får indenfor en uge en indkaldelse i E-boks eller med posten.
Forstoppelse
|
Helt normalt |
Hvad kan du gøre |
Søg hjælp |
|
Forstoppelse kan være en bivirkning til stærk smertestillende medicin.
|
Du kan forebygge forstoppelse ved at drikke rigelig væske, spise fuldkorn, samt bevæge dig mest muligt. |
Du kan købe afføringsmiddel i håndkøb på apoteket, hvor du også kan få yderligere vejledning. |
Fjernelse af tråde og metal-clips
Efter fod- og ankeloperation:
Du skal have fjernet tråde i ambulatoriet 2-3 uger efter operationen, eller når evt. cirkulær bandage skal fjernes.
For øvrige operationer gælder:
At du evt. skal have fjernet tråde eller metalclips 2 – 3 uger efter operationen. Hvis ikke andet er aftalt, skal du selv bestille tid hos din praktiserende læge.
Ambulant kontrol
Hvis du efter udskrivelse skal møde til ambulant kontrol, får du enten tiden udleveret inden udskrivelsen, modtager den i din E-boks eller med posten.
Transport
Du skal selv sørge for kørsel til og fra den ambulante kontrol. Hvis du ikke har mulighed for at køre / blive kørt og du ikke helbredsmæssigt er i stand til at benytte offentlig transport, kan du henvende dig til Region Sjælland befordringsservice tlf. 70 15 35 15.
Hvis du selv sørger for transport, har du mulighed for at søge om befordringsgodtgørelse, hvis du har mere end 50 km fra din bopæl til hospitalet, dette gøres digitalt på www.befordring.regionsjaelland.dk, eller ved at ko-takte befordringsservice eller afdeling / ambulatorie.
Adgang til din sundhedsjournal:
Sundhedsjournalen samler dine sundhedsdata i et overblik, som giver dig hurtig adgang til dine seneste oplysninger, laboratoriesvar og dine behandlinger på syge-huse. Du kan finde dine sundhedsdata enten via ”Min Sundhedsplatform” eller Sundhed.dk.
Kan du det første døgn efter udskrivelsen henvende dig på det sengeafsnit hvor du har været indlagt:
Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1 tlf. 47 32 33 10
Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 3 tlf. 47 32 33 30
Herefter i Ortopædkirurgisk ambulatorium tlf. 47 32 33 50, hverdage kl. 9.00 – 12.00.
Egen læge eller vagtlæge tlf. 1818
Beskrivelse af lidelsen
Langvarig overbelastning eller forkert belastning af muskler og
sener kan føre til kronisk inflammation (betændelseslignende til
stand). Denne inflammation fører til smerte, hævelse samt indskrænket bevægelighed, og på længere sigt til svækkelse af vævet.
En normal reaktion hos personer med en sådan lidelse er derfor at
holde vævet i ro, hvilket ofte vil være tilstrækkelig behandling.
Af og til sker det imidlertid, at lidelsen / inflammationen ikke går
i ro af sig selv og tidsrummet med smerter bliver forlænget. Dette
medfører yderligere svækkelse af vævet med risiko for bristning,
samt henfald af normal sene- og muskelvæv
Formål
I disse tilfælde kan der være grund til at give en blokade med bi
nyrebarkhormon og lokalbedøvelse. Anlæggelse af blokade sker
for at dæmpe den inflammatoriske reaktion i og omkring vævet.
I de tilfælde, hvor det er vigtigt for behandlingen, bliver blokaden
lagt vejledt af ultralyd eller uden ultralyd vejledning.
Blokaden består af 1 – 2 ml. binyrebarkhormon samt lokalbedøvelse. Lokalbedøvelsen virker ofte umiddelbart og smerterne for
svinder eller bliver mærkbart mindre.
Hvis smerterne forsvinder, er der stor sandsynlighed for, at blokaden også hjælper på længere sigt. Ofte er blokaden en hjælp til
udredning og planlægningen af det videre forløb. Det er derfor
vigtigt, at du registrer hvor lang tid blokaden virker.
Virkningen af lokalbedøvelsen svinder efter ca. 6 timer. Herefter
kan du opleve en lille forværring af smerterne, få oplever en større
forværring i ca. 1 døgn. Du kan tage almindelige hovedpinetablet
ter i den dosering og styrke, som du plejer at tage mod hovedpine.
Fx. Panodil 1 gr. maks. 4 x dagligt.
Binyrebarkhormonets virkning indtræder ofte først efter 1-2 døgn
og kan vare op til 6 uger.
Genoptræning
En blokade kan sjældent stå alene, men skal følges op af genoptræning, samt effektiv udspænding. Du kan begynde genoptræningen samtidig med blokadeanlæggelsen.
Uden genoptræning er der dels risiko for at symptomerne med
smerter og indskrænket bevægelighed vil komme tilbage, dels risiko for at tilstanden i de beskadigede væv forværres og evt. yder
ligere bristninger støder til. Sidstnævnte vil kunne medføre at sener rives over.
Bivirkninger
Nogle oplever en forværring af deres symptomer. Den indtræder
som hovedregel efter nogle timer og varer over et døgn. Det skyl
des binyrebarkhormonets lokalirriterende virkning.
Smerterne kan også skyldes, at det kan være nødvendigt, at
sprøjte en stor mængde væske ind i et område, hvor der i forvejen
er meget lidt plads.
Nogle oplever opstemthed (eufori) og en kraftig rødmen af ansigtet, som om man har fået for meget sol. Det er ufarligt og svinder
hurtigt.
Ved injektioner af enhver art er der en lille risiko for at indføre
bakterier i vævet. Denne risiko bliver mindre, når huden er sprittet af inden injektionen.
En mindre mængde af blokaden kan lægge sig langs nålens forløb
og lægge sig under huden. Dette vil medføre at fedtcellerne skrumper, hvilket kan give et blegt let forsænket område i huden.
Dette har kun en kosmetisk betydning, giver ingen gener og for-
svinder af sig selv.
Ved indstik af nålen kan lægen ramme et blodkar eller en nerve
og du kan efterfølgende få et blåt mærke, som forsvinder af sig
selv.
En lille mængde af det indsprøjtede binyrebarkhormon kan optages i kroppen, dette kan hos diabetikere medfører udsving i blod
sukkerværdier primært i det første døgn efter blokadeanlæggelsen. Hos enkelte kan disse udsving vare ved i op til en uge.
Allergiske reaktioner er meget sjældne, idet binyrebarkhormonet
virker mod allergi og dermed dæmper en allergisk reaktion.
Komplikationer
Der kan opstå betændelse efter indgrebet. Det sker meget sjæl
dent, men er alvorligt og skal behandles.
I tilfælde af:
• Der opstår rødme, varme eller hævelse af det behandlede led.
• Du får temperatur over 38 gr.
• Såret siver.
Skal du ringe på tlf. 47 32 33 50 eller vagtlægen.
Tidsbestilling, afbud og spørgsmål
Tlf. 47 32 33 50 eller via »Min Sundhedsplaform«
Hvert år får ca. 2000 danskere amputeret et ben. Årsagen til amputation er hyppigst dårligt blodomløb, hvor vævet i benet har
dårlige livsbetingelser, som følge af åreforkalkning eller sukkersyge. Herved kan der opstå sår og smerter.
Amputation foretages kun, når det er absolut nødvendigt og der
ikke er andre behandlingstilbud. Der bevares altid så meget af benet som muligt. I enkelte tilfælde, som ved manglende sårheling
eller infektion, kan det blive nødvendigt senere at amputere højere oppe.
Det påvirker alle at få amputeret en legemsdel. En amputation vil
medføre større eller mindre ændringer for ens liv og levevis. På helbredsprofilen.dk kan man læse nærmere om livet efter en amputation.
Læs mere i Helbredsprofilen: Amputation
På Helbredsprofilen.dk kan man læse mere om, hvad det vil sige at få en ny hofte - om selve operationen, det efterfølgende forløb og genoptræningen.
Læs mere på: Helbredsprofilen "Operation og behandling"
På Helbredsprofilen.dk kan man læse mere om, hvad det vil sige at få et nyt knæ - om selve operationen, det efterfølgende forløb og genoptræningen. læs mere i Helbredsprofilen "Operation og behandling"
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital, Køge
Ortopædkirurgisk Afdeling
Lykkebækvej 1
4600 Køge
Se kort
Find vej til Sjællands Universitetshospital, KøgeRing til os
Skriv til os
Øvrig information
Jævnfør databeskyttelsesloven (GDPR) må personfølsomme oplysninger, herunder CPR-numre, ikke sendes via e-mail.
