Gå til indhold

Stritøreoperation – (Aures alatae plastik)

Se kontaktoplysninger
Se, hvad der skal ske ved operationen, og hvordan du kan forberede dig.

Formål

Vi opererer dine udstående ører, så de sidder tættere til hovedet. Operationen foregår i lokalbedøvelse.

Forundersøgelse

​Forundersøgelsen foregår i ambulatoriet inden operationen. Her skal du og dine forældre tale med:

  • Lægen om operationen
  • Sygeplejersken om forløbet

Tag gerne en liste med dine spørgsmål med.

Hvis du har feber eller er syg inden operationen

Kontakt os så hurtigst som muligt, hvis du har feber eller andre tegn på sygdom i dagene inden operationen. Så kan vi vurdere, om vi skal udsætte operationen.

Forbered dig inden operationen

Dagen før din operation (en hverdag) skal du ringe på telefon 4732 3820 mellem kl. 14.30-15.30 eller efter kl. 18.00, og få oplyst dit mødetidspunkt på operationsdagen.​ Køb eventuelt smertestillende medicin i håndkøb; vi anbefaler Paracetamol eller Ibuprofen. Efter operationen får du udleveret recept på smertestillende medicin, hvis det skønnes nødvendigt i din situation.

Tjek håret for lus. Du må ikke have lus eller luseæg, når du skal opereres. Hvis andre hjemme hos jer har lus, skal de også behandles.

Din medicin

Hvis du tager medicin, skal du følge de aftaler, du har lavet med de forskellige læger ved forundersøgelsen. Husk at medbringe din medicin ved indlæggelsen.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling

Operationsafsnit

Opgang N

Lykkebækvej 1, 1. sal

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Åbningstider

Operationer gennemføres:
Mandag til torsdag kl. 8.00 - 18.00
Fredag kl. 8.00 - 15.30.

Hvis du er nødt til at melde afbud!
Ring til os med det samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.

Ring til os

Mandag til torsdag kl. 9.00 til 15.00
Fredag kl. 9.00 til 14.00

Tlf. 47 32 38 00

Tlf. 47 32 38 00