Gå til indhold

Høreapparatsbehandling i Region Sjælland

Se kontaktoplysninger
Informationer til dig med nedsat hørelse og med behov for et høreapparat.

Hvis du ikke har høreapparat, men oplever nedsat hørelse, skal du først rette henvendelse til din lokale praktiserende øre–, næse– og halslæge. Du behøver ingen henvisning fra praktiserende læge.

Er du i tvivl, kan du altid rådføre dig med din praktiserende læge.

Hvis det vurderes af en øre-, næse-, og halslæge, at din hørelse er nedsat i en grad, der kan afhjælpes med et høreapparat, skal du i samråd med din ørelæge tage stilling til, om du ønsker høreapparatbehandling på en offentlig høreklinik eller en privat høreklinik.

Ørelægen sender herefter din henvisning videre til Hørecenter Sjælland, som vil indkalde og informere dig om det videre forløb. Du kan orientere dig om din tid på Min Sundhedsplatform

Du kan også se ventetider på høreapparatbehandling for Hørecenter Sjælland på www.venteinfo.dk

I Region Sjælland kan du få høreapparatbehandling på:

Der er forskel på, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at få behandling via de forskellige tilbud. De forskellige tilbud for høreapparatbehandling, kan du læse om nedenfor.

Du kan også læse mere om høreapparatbehandling i Sundhedsstyrelsens pjece: Hvis du skal ha' høreapparat.

Du kan se film om høreapparater, f.eks. hvordan du skifter batterier, slanger og filtre, på Helbredsprofilen.dk.

Hvis du har spørgsmål omkring høreapparatbehandling i Region Sjælland, er du velkommen til at kontakte Patientvejledningen for uvildig rådgivning.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Hørecenter Sjælland/Høreklinik

Lykkebækvej 12

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Åbningstider

Mandag-torsdag kl. 7.30-15.00
Fredag kl. 7.30-13.00

Ring til os

Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00
Fredag kl. 09.00-14.00


Hvis du er nødt til at melde afbud på dagen, kan du ringe og aflyse din tid fra kl. 7.30, så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.

Tlf. 47 32 38 80

Tlf. 47 32 38 80