Gå til indhold

Øre-, Næse- og Halskirurgisk sengeafdeling

Se kontaktoplysninger
Indlæggelse af både børn og voksne ved operationer for kirurgiske lidelser i ørerne, næsen og halsen.

Undersøgelse og behandling

Hvis du skal opereres for øre-, næse- eller halskirurgiske sygdomme bliver du enten indlagt, eller kommer i et dagkirurgisk forløb. Lægen vurderer, hvad der er bedst for dig. De mest almindelige operationer er:

  • Brækket næse
  • Fjernelse af mandler
  • Polypper
  • Stritøreoperation
  • Operation af næseskillevæg.

Patientinformationer

Vi sender relevante patientinformationer ud med din elektroniske indkaldelse. Du kan også få dem udleveret i vores ambulatorium eller sengeafsnit. Vi anbefaler, du læser patientinformationerne, så du er forberedt bedst muligt.

Find vores ​patientinformationer​​​​.

Indlæggelse

Når du skal indlægges, skal du huske:

  • Din medicin
  • Toiletartikler
  • Hjemmesko
  • Morgenkåbe
  • Løsthængende tøj
  • Briller
  • Høreapparat
  • Hvad du ellers har brug for.

Af hensyn til hygiejne og sikkerhed under operationer og undersøgelser skal du: 

  • Fjerne piercinger, smykker, ur, makeup, kunstige negle og neglelak.
  • Tage eventuelle kontaktlinser ud og briller af.
  • Fjerne øreringe og hårspænder.

Du kan også læse mere om os i vores velkomstfolder.​

Døgnrytme

  • 6.00-7.00: Personalet giver intravenøs antibiotika.
  • 7.00-8.00: Dagvagterne møder ind, siger godmorgen til indlagte patienter og klargøring af operationspatienter.
  • 8.00-9.00: Vi serverer morgenmad, tager blodprøver og giver morgenmedicin. 
  • 9.00-15.00: Personalet går stuegang.
  • 12.00-13.00: Vi serverer middagsmad og giver middagsmedicin.
  • 14.00-15.00: Vi serverer kaffe og kage.
  • 15.00-16.00: Aftenvagten kommer forbi og hilser på patienterne.
  • 17.00-22.00: Vi går aftenstuegang hos opererede patienter.
  • 17.30-19.00: Vi serverer aftensmad og giver aftenmedicin.
  • 22.00-23.00: Personalet giver intravenøs antibiotika.
  • 23.00-24.00: Nattevagterne ser til patienterne.
  • 3.00-04.00: Nattevagterne ser til patienter.

Vi tilbyder morgenmad, middagsmad og aftensmad på ovennævnte tidspunkter, men du kan få mad på alle tidspunkter af døgnet.

Alle indlagte patienter får målt blodtryk, puls og temperatur på forskellige tidspunkter i løbet af døgnet. Vi har vagtskifte kl. 7.00, 14.45 og 22.45.

Mad og drikke

Sig til, hvis du er allergiker eller har særlige behov. Du skal give os besked om særlige behov for kost et par dage inden indlæggelsen. Dine pårørende skal købe mad i sygehusets kiosk.

​Læs mere om mad og drikke på Sjællands Universitetshospital.

Udskrivelse

Det er vigtigt, at du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Det kan være en god idé at skrive ned, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.​ Du skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilken medicin skal jeg tage?
  • Er der noget, jeg skal være særligt opmærksom på?
  • Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?

Hvis du har spør​gsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn efter du er kommet hjem. Derefter skal du ringe til din egen læge.​ 

Hvornår bliver jeg udskrevet?

Du bliver normalt udskrevet om formiddagen dagen efter operationen. Der kan stå noget andet i det informationsmateriale, du får udleveret. Inden du skal hjem, skal du snakke med personalet om dit forløb, din medicin og planen for den kommende tid.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn, efter du er kommet hjem. Hvis vi har lavet en anden aftale, skal du følge den aftale. Derefter skal du ringe til din egen læge.​​

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du kan gøre en forskel

​Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk i forbindelse med pleje, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset.
  • Hjælp med det praktiske.
  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller.
  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.

Kontaktpårørende

Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være den kontaktperson, vi informerer. Kontaktpersonen er også den, der kan ringe til os, og derefter give information videre til resten af familien.

Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder.
  • Vis hensyn i hviletiden, og når personalet skal tale med eller behandle andre patienter.
  • Sæt din telefon på lydløs.
  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din tablet eller computer.

Hygiejne

Rene hænder redder liv – bakterier og virus spreder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre. 

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling

Sengeafdeling

Fløj R

Lykkebækvej 1, 5. etage

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Åbningstider

Døgnåbent

Ring til os

Tlf. 47 32 38 20

Tlf. 47 32 38 20