Generelt om behandling af kræft

Hvis kræften er begrænset, kan en kirurg ofte fjerne det syge væv ved en operation. Medicinsk kræftbehandling og stråleterapi kan bruges forebyggende efter operation for at mindske risikoen for senere tilbagefald af sygdommen. Kræftbehandling er ofte en kombination af de tre behandlingstyper.

Er kræften mere udbredt, bruges stråleterapi og/eller medicinsk kræftbehandling. Det normale væv tåler mere end kræftvæv, og kan derfor bedre tåle stråleterapi og medicinsk kræftbehandling. Behandlingen tilsigter derfor, at kræftvævet dør, mens det normale væv lever videre.

Medicinsk kræftbehandling omfatter kemoterapi, hormoner og antihormoner og nye former, der kaldes for målrettet biologisk behandling. 

Kemoterapi og de målrettede biologiske behandlinger gives enten direkte i en blodåre (drop) eller i tabletform. Hormoner og antihormoner gives oftest i tabletform. Normalt kombineres flere forskellige stoffer afhængig af sygdommen.

Til strålebehandling anvendes røntgenstråler og elektrostråler. Stråleapparatet sender strålerne præcist igennem det afgrænsede område af din krop, hvor kræften sidder.

Strålebehandling gives oftest som udvendig behandling, men ved visse sygdomme kan indvendig strålebehandling bruges. 

Læs mere om strålebehandling i Stråleterapien på Næstved Sygehus​​.

Træthed er en meget hyppig bivirkning i forbindelse med operation og behandling af kræft. Træthed kaldes i denne forbindelse også fatigue og opleves anderledes end den træthed, som du ellers kender. Du kan således opleve, at der ikke altid er sammenhæng mellem, hvor meget du laver, og hvor træt du bliver.

Almindelig træthed forsvinder, når kroppen får søvn og hvile, men søvn og hvile hjælper ikke nok på den længerevarende træthed. Trætheden kan påvirke dit humør og føles mere udmattende, end du er vant til. Det er meget forskelligt, i hvor høj grad man oplever træthed. Trætheden kan have mange årsager, blandt andet:

• Operation
• Behandling
• Bivirkninger
• Bekymringer
• Angst
• Usikkerhed for fremtiden.

Det kan være nødvendigt at hvile mere. Samtidig er det vigtigt, at det kun bliver små hvil i løbet af dagen for ikke at påvirke nattesøvnen.

Motion har vist sig at have en gavnlig effekt på trætheden. Selv lidt motion har betydning, så det er vigtigt med daglig bevægelse. Prioritering af dine aktiviteter kan blive nødvendigt for, at du har kræfter til det, som du helst vil.

Det er også en god idé at lave nogle mindre mål for dine aktiviteter, så du har større mulighed for at nå målene. Efter endt behandling aftager trætheden, men det er individuelt, hvor lang tid der går, før den er helt forsvundet. Oplever du træthed, så tal med personalet på din afdeling.

Sygdom og behandling kan give problemer med hukommelsen og koncentrationen. Disse problemer aftager og forsvinder oftest af sig selv i løbet af et års tid efter afsluttet behandling.

De fleste, der får en kræftsygdom og skal i behandling, har brug for ekstra omsorg og støtte fra familie og venner. Det kan have stor betydning, for dig og dine nærmeste, at være sammen med familie og venner i det omfang, du har overskud til det.

Det kan være svært for din familie og omgangskreds at vide, hvordan de bedst kan hjælpe dig. De fleste har ikke erfaring med at håndtere den situation, du er i, og holder sig måske tilbage for ikke at gøre eller sige noget forkert.

Andre tager måske for meget over i en grad, du ikke bryder dig om. Det kan derfor hjælpe at være åben omkring dine tanker og behov, og sige til, hvis du har brug for hjælp. 

En hjælp kan være app'en "Sammenholdet" fra Kræftens Bekæmpelse. Her kan du oprette opgaver, som tilmeldte pårørende kan byde ind med at løse i et lukket forum.

Skal du til en familiefest eller andre vigtige begivenheder, forsøger personalet at planlægge dine behandlinger, så du har mulighed for at deltage.

Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Som pårørende skal du også forholde dig til en ny og ukendt verden med undersøgelser, behandling og kontrol.

Der skal indhentes informationer, og der er samtaler på sygehuset, med familien, børnene, vennerne og andre. Måske er du som gennemgående person den, der bedst lægger mærke til forandringer og kan pege på ting, der skal søges hjælp til.

De praktiske opgaver i hjemmet kan i højere grad komme til at hvile på de pårørende. Måske har du brug for at gemme dine egne følelser væk for at kunne klare det hele.

Som pårørende har man brug for at tale om usikkerheden og bekymringen, eller brug for, at nogen spørger: "Hvordan har du det?" – og eventuelt få tilbud om aflastning til de praktiske opgaver, så der bliver plads til, at man kan gøre noget godt for sig selv og familien.

Det kan være en god idé at fortælle din arbejdsgiver og/eller dine kollegaer om din situation. Du kan måske få brug for at tage fri til at være med til lægesamtaler og undersøgelser, eller få brug for aflastning i forbindelse med arbejdsopgaver.

Du kan læse flere råd til pårørende i Kræftens Bekæmpelse pjece "Et liv som pårørende".

Åbenhed mellem forældre og børn kan styrke familiens fællesskab og forhindre, at børnene føler sig uden for eller ladt alene med deres fantasier og følelser.

Initiativet til at tale om sygdommen og dens betydning for familiens liv bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene.

Nogle børn vil gerne tale om sygdom og behandling, mens andre helt vil være fri. Barnets temperament, alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind.

Det kan være svært at finde overskuddet til at være forældre, når man selv eller ens partner er syg. Derfor kan det være en god idé at inddrage andre voksne, som børnene har et godt forhold til. Det kan være en moster, onkel eller en god ven, der har barnets fortrolighed, og som kan hjælpe både med det praktiske og det følelsesmæssige.

Læs mere om børn og unges sorg.

Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som sædvanligt. Mange kræftpatienter bliver derfor sygemeldt i kortere eller længere tid. Det er vigtigt, at du giver dig selv tid til at forholde dig til din sygdom og behandling, og til de konsekvenser de måtte have hver for sig. 

Det er først og fremmest din sygdom og den behandling, du skal have som afgører, om du kan arbejde. I nogle behandlingsforløb er det ikke muligt at arbejde. I andre behandlingsforløb kan du arbejde på nedsat tid eller med enkelte fraværsdage. Der er desuden forskel på, hvor meget du magter og har overskud til.

Tal med din arbejdsgiver. Der kan være mulighed for, at I sammen finder en løsning, der tilgodeser netop dit behov.

Mens du er i behandling, kan det ikke altid lade sig gøre at tage på ferie i udlandet. Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt at afklare forsikringsforhold og mulighed for at få lægehjælp på turen. Vær opmærksom på at disse forhold er i orden, inden du planlægger din rejse.

Derfor anbefaler vi, at du kontakter dit forsikringsselskab forhøre dig om muligheden for en "Medicinsk Forhåndsvurdering", inden du planlægger ferie i udlandet. Hos sygeplejersken kan du få en pjece om forsikringsforhold ved udlandsrejse under sygdom eller behandling. 

Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende og den måde, du opfatter dig selv på. Det er forskelligt, hvor meget ændringer i udseendet betyder for den enkelte. Der findes ingen opskrift på, hvordan du bedst forholder dig til, at du ikke ser ud som du plejer.

Mange har glæde af at være åbne om det over for sig selv og omgivelserne, for eksempel ved at tale om udseende.

Det er ikke blot det ydre, der kan forandres. Mange oplever også ændringerne i kropsopfattelsen. Det kan vise sig som utryghed ved kroppen, og en følelsen af at have mistet kontrollen over kroppen.

Sådan nogle forandringer kan påvirke selvopfattelsen og selvtilliden, som det kan tage lidt tid at genvinde for nogen. Tal med dine pårørende eller personalet på afdelingen om det. Mange har også glæde af at tale med andre patienter i samme situation. Derudover kan motion være med til at skabe kontrol over tryghed ved kroppen.

Hvis det er muligt, er det en god idé at holde sig fysisk i form under og efter et behandlingsforløb. I perioder kan det imidlertid knibe med energi til motion og sport. 

Er du vant til at dyrke sport, er det ikke sikkert, du kan fortsætte på samme måde som før. Daglig motion i form af spadsereture, en tur i svømmehallen eller cykelture er god erstatning, og kan betyde, at du får ekstra energi. 

Motion kan afhjælpe bivirkninger til behandling, såsom træthed, angst og depression, og kan fremme livskvalitet og trivsel. Tal med din Onkologisk Afdeling, hvis du er i tvivl om, hvilken motion du må dyrke.

Der findes ofte kommunale eller regionale tilbud til motion, som er tiltænkt mennesker, som er eller har været syge eller i behandling.