Henvisning til Afdeling for Øjensygdomme
For at komme i forløb på afdelingen kræver det henvisning fra en praktiserende øjenlæge.
Telefonnumre til de praktiserende øjenlæger kan findes på sundhed.dk - find behandler.
Undersøgelse og behandling
Ved det første besøg skal du regne med at bruge cirka to timer i ambulatoriet til samtale og undersøgelse.
Som oftest vil det være nødvendigt at dryppe dine øjne med pupiludvidende dråber. Det betyder, at dit syn bliver sløret i de følgende timer, og du må derfor ikke selv køre bil efter besøget.
Du skal medbringe dine briller.
Ring til os med det samme, hvis du får akutte symptomer efter behandlingen.
Dit forløb
Under dit første besøg på afdelingen bliver der lagt en plan for undersøgelse og behandling.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til undersøgelser eller behandling, eller hvis der er noget, du er bekymret for eller i tvivl om.
Mens du venter
Vi har mange patienter til undersøgelse og behandling, og der kan opstå ventetid. Du kommer til så hurtigt som muligt.
Mens du venter kan du benytte vores gæstenet (wifi).
Information til pårørende
Som pårørende kan du gøre en forskel:
- Tag med på sygehuset
- Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller
- Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling
- Vask og sprit dine hænder: Rene hænder redder liv!
Som pårørende er du altid velkommen.