Gå til indhold

Hæmodialyse

Se kontaktoplysninger
Vi behandler dig, hvis du for eksempel har nyresvigt, affaldsstoffer i nyrerne eller overflødig væske i blodet.

Undersøgelse og behandling

Nyrernes funktion er blandt andet at rense blodet. Affaldsstofferne bliver sendt med urinen ud af kroppen. Når nyrerne svigter, er der behov for at hjælpe kroppen med at rense blodet. Nyresvigt kan være både akut og kronisk og kan have mange årsager, for eksempel:

  • Diabetes
  • Højt blodtryk
  • Nyresygdomme.

Dialyse er en metode til at fjerne affaldsstoffer og overflødig væske fra blodet, når nyrerne svigter. 

Hæmodialyse

​Ved hæmodialyse cirkulerer blodet gennem et filter i en dialysemaskine, der renser blodet for affaldsstoffer og overskydende væske. Syreindholdet og koncentrationen af forskellige salte som natrium og kalium i blodet normaliseres, og blodet bliver sendt tilbage i kroppen. 

Dit forløb

Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt, du ved hvad der skal ske, og at du føler dig tryg. Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb. Det kan være en god idé at skrive spørgsmålene ned hjemmefra, så du husker at få svar alle dine spørgsmål.​​​ 

Behandlingstilbud

Dialyseafsnittet er åbent for flere behandlingsformer:

  • Hæmodialyse i Dialyseafsnittet: Dialysebehandlingen sker ambulant, oftest tre gange om ugen, og varer fra tre til fem timer.
  • Hæmodialyse i hjemmet: For bedre livskvalitet kan du blive trænet op til at få behandling af hæmodialyse i dit eget hjem.
  • Akut dialysebehandling: Vi behandler akut dialyse på intensivafdelingen eller – hvis det er muligt, i dialyseafsnittet.
  • Gæstedialyse: Vi tilbyder gæster fra ind- og udland hæmodialysebehandling, hvis vi har plads.

Udskrivelse

Det er vigtigt, du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Det kan være en god idé at skrive spørgsmålene ned, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.​ Du får blandt andet svar på:

  • Hvilken medicin skal jeg tage?
  • Er der noget, jeg være særligt opmærksom på?
  • Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?

Hvis du har spør​gsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn, efter du er kommet hjem. Derefter skal du ringe til din egen læge.​

 

Mere om dialyse

Find flere informationer om dialyse på:

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Medicinsk Afdeling

Hæmodialyse

Sygehusvej 11

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ring til os

Tlf. 47 32 21 40

Tlf. 47 32 21 40

Skriv til os

Øvrig information

I dialyseafsnittet til byder vi flere forskellige behandlinger til vores patienter.