Gå til indhold

Diagnostisk Center

Se kontaktoplysninger
Udredelse af en bred vifte af tilstande og symptomer, for eksempel metastaser uden organspecifik kræfttype, lymfeknudesvulst på uafklaret baggrund, anæmi og uspecifikke almensymptomer.

Undersøgelse og behandling

Vi undersøger og udreder patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom som kan være kræft. Patienter med metastaser uden kendt primærtumor. Patienter med andre almene medicinske sygdomme som kan være feber af ukendt årsag, blodmangel, træthed og patienter med komplekse og uklare symptomer.

Dit forløb

Du bliver tilknyttet en patientansvarlig læge, som lægger en plan for din udredning med blodprøver og undersøgelser før og under dit forløb i Diagnostisk Center. Hvis der er behov for det, inddrager lægen de nødvendige specialer og konferencer, for at finde ud af hvad du fejler.

Det er din patientansvarlige læge, du møder til konsultationer i Diagnostisk Center. Sygeplejersker og sekretærer koordinerer dit forløb med tider til undersøgelser, prøvesvar og fremmøde i Diagnostisk Center. Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende.

Hvis du skal have taget blodprøver på nærmeste sygehus, skal du bestille tid til prøvetagning. 

I nogle tilfælde kan du også få taget blodprøver hos din egen læge. Ring og hør, om det er muligt for dig. Du får telefonisk kontakt med din forløbskoordinator, samtidig med at du modtager informationer og tider sendt til dig skriftlig med post eller i E-Boks.

Det er vigtigt, du ved, hvad der skal ske i dit forløb i Diagnostisk Center, og at du føler dig oplyst og tryg i hele forløbet. Nogle patienter i Diagnostisk Center oplever symptomer, som ikke er et udtryk for sygelige tilstande i kroppen. Alligevel kan symptomerne være så indgribende, at det giver bekymring eller påvirker patienterne i det daglige.

Diagnostisk Center hjælper med at diagnosticere og udrede disse patienter, og henviser patienterne videre til behandling.

Læs mere om funktionelle lidelser: Når kroppen siger fra.

Når du er færdigudredt i Diagnostisk Center, bliver du enten sendt videre til din egen længe, en anden sygehusafdeling eller andet sygehus til videre udredning og behandling.

Information til pårørende

Du kan gøre en forskel. Som pårørende er du altid velkommen til at ringe til Diagnostisk Center. Du kan støtte og hjælpe patienten - både med det praktiske, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset.
  • Hjælp med det praktiske.
  • Lyt efter, og husk hvad personalet fortæller.
  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.

Undersøgelser

Find information om de hyppigste undersøgelser, som udføres for Diagnostisk Center:

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital

Medicinsk Afdeling

Diagnostisk Center

Vestermarksvej 9, stuen

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Åbningstider

Mandag-fredag kl. 8.00-15.30.

Ring til os

Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00​. Fredag kl. 9.00-14.00​.

Sekretær

Tlf. 47 32 34 07

Tlf. 47 32 34 07

Sygeplejerske

Tlf. 47 32 34 37

Tlf. 47 32 34 37