Klinik for Hypofysesygdomme

Formålet med undersøgelsen

Du skal have foretaget en ACTH-test (Synacthen-test), dvs. en undersøgelse af binyrernes evne til at danne hormoner.

En nedsat eller manglende dannelse af binyrebarkhormoner ses ved visse sygdomme og efter langvarig behandling med binyrebarkhormon.

Forberedelse

Du må spise og drikke, som du plejer og tage din sædvanlige medicin. Dog må du ikke indtage medicin, som indeholder binyrebarkhormon, som f.eks. Prednisolon, hydrocortison, p-piller eller østrogen-holdig medicin. Hvis du får denne medicin, så tag kontakt til den læge/afdeling, der har bestilt undersøgelsen med henblik på, om du skal holde pause, trappe ned eller skifte til anden medicin før undersøgelsen.

Undersøgelsen

Der tages en blodprøve, hvorefter der indsprøjtes et stof, som får binyrerne til at danne hormon. Der tages en blodprøve igen en halv time senere. Undersøgelsen varer ca. 40 minutter. Enkelte mærker en let varmefornemmelse efter indsprøjtning af det binyrestimulerende hormon.

Svar på undersøgelsen

Du får sædvanligvis svar på undersøgelsen ved næste ambulante besøg eller telefoniske aftale. Hvis du er indlagt får du svar ved stuegang, så snart svaret foreligger. Eventuelt laver afdelingen en anden aftale med dig.

Formålet med undersøgelsen

Du skal have foretaget en kort Dexamethason suppressionstest. Formålet med testen er at undersøge om kunstig binyrebarkhormon påvirker din binyres evne til at udskille kortisol.

Forberedelse

Du har fra ambulatoriet modtaget tablet Dexamethason 1,0 mg.

1. Tag den vedlagte tablet ved sengetid, ca. kl. 23.00, dagen før blodprøvetagningen
2. Næste morgen skal du have taget blodprøver ca. kl. 09.00.

Vi forventer ikke bivirkninger eller ubehag ved denne test.

Husk selv at bestille tid til blodprøvetagningen i laboratoriet, som gøres elektronisk på adressen www.blodproever.dk.

Vi har dermed svar på blodprøveresultatet, når du kommer i vores ambulatorium.

Formålet med undersøgelsen

Du skal have foretaget en glukosebelastningstest for at bestemme, hvor meget væksthormon der bliver dannet i din krop.

Normalt falder udskillelsen af væksthormon når blodsukkeret bliver højt, men ved sygdom (akromegali) hvor der produceres for meget væksthormon, vil man se en stigning eller uændret udskillelse af væksthormon.

Forberedelse

Du skal faste fra midnat inden du kommer til testen. Du må gerne drikke vand og tage din vanlige medicin morgenen inden du kommer til testen.

Det kan være en god ide at medbringe lidt mad til efter testen.

Undersøgelsen

Når du kommer til afdelingen vil der blive anlagt en kanyle i albuebøjningen til blodprøver.
Den første time tages blodprøver hvert 10. min. Herefter skal du drikke 250 ml sukkeropløsning.

Der vil igen blive taget blodprøver 5-6 gange herefter, og du skal regne med, at hele testen tager ca. 4 timer.

Der forventes ingen bivirkninger ved testen.

Svar på undersøgelsen

Svaret på undersøgelsen får du ved næste ambulante kontrol eller per telefon/brev efter et par uger.

Formålet med undersøgelsen

Du skal have foretaget en insulin-tolerance-test (ITT) for at undersøge hypofysens evne til at udskille væksthormon.

Forberedelse

Du skal faste fra midnat inden du kommer til testen. Du må gerne drikke vand og tage din vanlige medicin morgenen inden du kommer til testen, dog må du ikke tage medicin, som indeholder binyrebarkhormon som f.eks. hydrokortison eller prednisolon. Medbring gerne dette til efter testen.Hvis du er i tvivl om du får

binyrebarkhormon kan du kontakte afdelingen, hvor du skal have testen udført.

Undersøgelsen

Inden selve testen vil du blive vejet og målt, samt få taget et EKG til vurdering af hjerterytmen. Herefter vil der blive anlagt en kanyle i albuebøjningen til blodprøvetagning. Der vil blive taget blodprøver 7 gange i løbet af testen. Efter den første blodprøve vil du få indsprøjtet insulin som får dit blodsukker til at falde. Når blodsukkeret faldet udskiller hypofysen væksthormon. Det lave blodsukker kan opleves ubehageligt med symptomer som svedtendens og indre uro. Efter hver blodprøve måles blodtryk, puls og blodsukkeret ved et fingerprik.

Lykkedes det ikke at få blodsukkeret langt nok ned, gentages indsprøjtningen af insulin og testen starter forfra.

Efter blodprøverne får du lidt at spise og når blodsukkeret igen er normalt, og du har det godt, kan du forlade afdelingen. Den samlede varighed af undersøgelsen er typisk mellem 3 og 4 timer.

Svar på undersøgelsen

Svaret på undersøgelsen får ved næste ambulante kontrol eller per telefon/brev efter et par uger.

Formålet med undersøgelsen

Du skal have foretaget en test af, hvor meget væksthormon du producerer.

Ved injektion af en kombination af arginin (naturligt forekommende aminosyre) og et væksthormon-fremmende-hormon (naturligt forekommende hormon - GHRH) kan man undersøge hvor meget væksthormon, du under optimale forhold kan producere. Er din maksimale værdi under den forventede grænse, kan det betyde, at du mangler væksthormon.

Efterfølgende vil vi evt. teste dine binyres evne til at udskille binyrebarkhormon (kortisol).

Forberedelse

Du skal faste fra midnat inden du kommer til testen. Du må gerne drikke vand og tage din vanlige medicin morgenen inden du kommer til testen, dog ikke medicin i form af binyrebarkhormon som f.eks. hydrokortison eller prednisolon.

Det kan være en god ide at medbringe lidt mad til efter testen.

Undersøgelsen

Når du kommer til afdelingen vil du blive vejet og målt og efterfølgende anlagt en kanyle i albuebøjningen til blodprøver.

Efter den første blodprøve vil der gennem kanylen blive injiceret de to stoffer arginin og GHRH.

Der vil herefter blive taget blodprøver 6 gange. Hvis der samtidig skal undersøges for din evne til at producere kortisol, vil der blive injiceret Synacthen (naturligt forekommende hormon).

Du skal regne med, at hele testen tager ca. 3-4 timer. I forbindelse med injektion af GHRH kan nogen kortvarigt opleve varmefornemmelse eller ændringer i smags- og lugtesans.

Svar på undersøgelsen

Svaret på undersøgelsen får ved næste ambulante kontrol eller per telefon/brev efter et par uger.

Sådan foregår en MR-skanning

Engelsk: MRI scan

Tyrkisk: MR tarama

Bosnisk: MRI skeniranje

Hvordan bliver et MR-billede dannet?

MR er en forkortelse af Magnetisk Resonans. Ved hjælp af et magnetfelt og radiobølger kan vi lave detaljerede billeder, der viser tværsnit af dele af din krop.

Undersøgelsen foregår i en kraftig magnet, der er cirka 30.000 gange stærkere end jordens magnetfelt. Maskinen sender radiobølger til det område, der skal undersøges. Så sender kroppen ekkoer (resonans) tilbage. En computer laver disse ekkoer om til billeder.

Før undersøgelsen

Ved henvisning til MR-skanning, skal du sammen med den er henviser dig, have udfyldt et kontrolskema med oplysninger om klaustrofobi, indopereret pacemaker eller andet metalmateriale mm.

Metal påvirkes af magneten i skanneren. Hvis du har pacemaker eller andet metal opereret ind i kroppen, skal du give os besked.

• Før undersøgelsen: Fjern make-up, medicinske plastre, hårspænder, smykker, piercinger og tøj, der indeholder metal, og tømme dine lommer.
• Læg din mobiltelefon, nøgler og magnetkort (fx Dankort) uden for rummet.
• Undersøgelsen tager mellem 15 og 90 minutter. Det er en god idé at gå på toilettet inden.

Blodprøve

Lægen, som henviser dig til MR-skanningen, vil vurdere, om du skal have taget en blodprøve inden MR-skanningen. Blodprøven viser din nyrefunktion. Det er ikke alle der skal have taget en blodprøve.
Spørg din læge, om blodprøven skal tages og om den allerede kan være taget.

Hvis du skal have taget blodprøven, skal svaret være klar til den dag du skal MR-skannes. Er der ikke svar, kan vi blive nødt til at udsætte MR-skanningen.

Hvis du har svært nedsat nyrefunktion, er der en meget lille risiko for at udvikle bindevævssygdommen Nefrogen Systemisk Fibrose (NSF). I de tilfælde giver vi ikke kontraststof.

Hvordan foregår MR-skanningen?

Du ligger på et leje. Det er vigtigt, at du ligger stille. Lejet bevæger sig ind i magnetfeltet gennem en rund åbning. Undersøgelsen er delt op i perioder, hvor du hører en række bankelyde, mens maskinen udsender radiobølger. Lejet kan også ryste lidt.

Personalet kan hele tiden se dig, og du kan hele tiden komme i kontakt med personalet.

Kontraststof

Til nogle skanninger er det nødvendigt at bruge kontraststof. Vi bruger to slags.

Det ene stof skal du drikke. Kontraststoffet fordeler sig i mavesæk og tarme. På den måde kan vi skelne organerne fra hinanden.

Det andet kontraststof sprøjter vi ind i en åre i armen. Stoffet ændrer de magnetiske signaler. På den måde bliver forskellen på blodkar, organer og væv tydeligere.

Kontraststofferne giver som regel ikke ubehag eller bivirkninger.

Meget sjældent opleves moderat eller svære bivirkninger i form af  åndenød, udbredt udslæt eller andre allergilignende reaktioner (anafylaksi). Reaktionerne ses hyppigere hos personer der har astma, allergi eller som tidligere har reageret på kontraststof.

Hvis du får kontrast, anbefaler vi, du bliver i afdelingen indtil 30 minutter efter.

Hvis du får begyndende åndenød, når du har forladt afdelingen, skal du kontakt din egen læge eller Lægevagten. 

Hvis du får svære bivirkninger f.eks. tiltagende åndenød, besvimelsestendens eller anden tiltagende alvorlig påvirkning så ring 112.

Er en MR-skanning farlig?

Nej, hverken det kraftige magnetfelt eller radiobølgerne er skadelige for dig.

MR-skanning og graviditet

Hvis du er gravid, eller hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet. Vi skanner ikke gravide kvinder i første tre måneder af graviditeten.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål inden undersøgelsen, så kontakt lægen, der har henvist dig.

Læs mere om MR-skanninger på www.patienthaandbogen.dk