Selve fødslen
Latensfasen
I latensfasen ”lærer” kroppen at lave veer og finder ud af, hvad den skal. Latensfasen tilbringes ofte derhjemme og kan vare alt fra få timer til flere døgn. Nogle oplever veerne i latensfasen som smertefulde, men for andre er de ikke noget særligt. I denne fase er det vigtigt at skabe de bedste rammer for kroppen til at lave veer, så fødselshormonet oxytocin fremmes. Her kan ro, nærhed, afspænding og berøring hjælpe din krop godt på vej.
Det kan du gøre for at slappe af i latensfasen:
- Få blid massage
- Tage et varmt bad
- Brug en varmepude til smertelindring
- Tag gode dybe vejrtrækninger
- Lytte til god musik.
Husk at alt hvad der føles rart og beroligende, samtidig virker fremmende på din krops evne til at håndtere veerne. Barnets rotation er også bestemmende for, hvordan fødslen skrider fremad. Derfor kan det også være en god ide at være i bevægelse.
Vi ved at lange latensfaser på over et døgn kan skyldes, at barnet ikke er helt optimalt indstillet i bækkenet. Fasen kan derfor koste mange kræfter, og I er altid velkomne til at ringe og få vejledning til, hvordan I bedst kommer videre i fødslen. Der er også mulighed for at komme og få smertelindrende medicin.
Varighed
Latensfasen varer per definition, indtil livmodermunden er 4-6 cm åben.
Læs om de hormoner, der påvirker din krop under fødslen (pdf)
Udvidelsesfasen
Udvidelsesfasen er der, hvor det tunge vearbejde begynder og kroppen virkelig arbejder. Når kroppen går ind i den del af fødslen, har kvinden ofte brug for vejledning fra en jordemoder, og for mange vil det være tid til at komme ind på fødegangen. På dette tidspunkt kommer veerne ofte med 3 minutters interval og varer et godt minut.
Som under latensfasen er det i udvidelsesfasen vigtigt, at kvinden føler sig tryg og så vidt muligt er afspændt, så kroppen kan arbejde og hun kan åbne sig. Bevægelse er godt, fordi det fremmer barnets rotation og nedtrængning gennem bækkenet. Prøv at klare veerne ved hjælp af dybe rolige vejrtrækninger og tænk på at hvile og lade batterierne op, når der er pause. Der bruges meget energi, så det er også godt at spise og drikke jævnligt.
I denne fase er jordemoderen meget hos dig/jer og for at give støtte og vejledning. Du kan have god gavn af smertelindring i denne fase.
Varighed
Det er vanskeligt at sætte tid på, hvor hurtigt livmodermunden udvider sig, da det ofte sker i ryk. Normalbegrebet er bredt og nogen udvider sig hurtigt mens andre er længere tid om det. Vi vil dog helst at livmodermunden åbner sig mindst ½ cm i timen, vurderet over 3-4 timer. Hvis fremgangen er langsommere end det, vil jordemoderen tale med jer om ve-fremmende tiltag/opsætning af vestimulerende drop. Udvidelsesfasen varer frem til, at livmodermunden er fuldt åben, det vil sige 10 cm.
Nedtrængningsfase
Barnet skal trænge ned gennem bækkenet, for at kunne blive født. Ofte begynder nedtrængningen samtidig med kvinden udvider sig, men ligeså tit står barnet i bækkenindgangen, når livmodermunden er helt åben, og begynder først derefter at trænge ned. I denne fase skal der skal gode veer til, som bedst opnås med tryghed, afspænding, energi og bevægelse. For at kunne trænge ned gennem bækkenet skal barnet rotere, og det vil hjælpe, hvis kvinden er i bevægelse og ændrer stilling undervejs. Det er normalt at have tiltagende lyst til at presse i denne fase. Din jordemoder vil hjælpe dig med at håndtere det.
Varighed
Denne fase kan vare kort eller længe, og der kan være en glidende overgang til næste fase, pressefasen. Hvis fasen skønnes at vare mere end 3 timer, anbefaler vi brug af vestimulerende medicin, eller lignende tiltag, for at fremme processen.
Pressefase
Pressefasen begynder sædvanligvis, når barnets hoved er kommet så langt ned, at man kan mærke det lige indenfor skedeindgangen. Når man presser, føles det ligesom at skulle på toilettet med afføring. Tit kommer pressetrangen spontant og kroppen ved nøjagtigt, hvad den skal gøre. Andre gange hjælper jordemoderen til, for at få en god presseteknik. Det er hårdt arbejde at presse, men der er pauser mellem presseveerne, hvor det er vigtigt at hvile og lade op, få ros, få lidt at drikke eller lignende. Det er ofte en god idé at skifte stilling undervejs i pressefasen - din jordemoder vil guide dig. Lige inden barnet fødes arbejder jordemoderen tæt sammen med dig om at få barnet skånsomt ud, så du undgår store bristninger. Måske skal du gispe, for at barnet ikke kommer alt for hurtigt ud.
Varighed
Det er meget forskelligt, hvor lang tid pressefasen varer. Den kan varer alt fra 5 minutter til 2 timer.
Indgreb i fødslen
Af forskellige årsager, kan det nogle gange være nødvendig at gribe ind i fødslen og fremme barnets fødsel. Det kan man gøre ved brug af:
Indgreb i fødslen
Det kan fremme fødslen at ”tage vandet”. Det vil sige at prikke hul på fosterhinden så fostervandet løber ud. Vi bruger dels dette indgreb, som et led i at sætte fødslen i gang og det kræver at livmodermunden er lidt åben. Vi bruger det også nogen gange i løbet af fødslen, hvis den trækker ud. Hvis det kommer på tale at tage vandet, vurderer vi fordele og ulemper og inddrager selvfølgelig jer i overvejelserne.
Gør det ondt?
Med to fingre indfører jordemoderen hindesprængeren i skeden. Den ligner en hæklenål. Den har en lille spids i enden, som kan prikke hul i fosterhinderne. Det gør ikke ondt, for der er ikke nerver i hinderne. Til gengæld kan du mærke fingrene og nogen gange skal vi strække dem lidt langt, for at kunne komme til.
Hvis der er langsom fremgang i fødslen og vi skønner at det skyldes utilstrækkelige veer, tilbyder vi behandling med et vestimulerende drop.
Som allerede skrevet kan det være helt normalt med pauser i vearbejdet og nogle gange kan det være mest hensigtsmæssigt at give kroppen en hvilepause inden vestimulation. Vi anbefaler ofte at man prøver om et lavement, en gåtur, mad og drikke, rebozo, akupunktur, massage el.lign. kan sætte gang i veerne, før opsætning af vestimulerende drop.
Det vestimulerende drop indeholder kunstigt oxytocin og kan derfor give bedre og mere effektive veer. Medicinen gives via et drop i hånden og vi doserer det meget nøjagtigt for at få fremgang i fødslen, samtidig med at vi holder øje med, at der stadig er pauser mellem veerne. Pauserne er nemlig der, hvor både mor og barn lader batterierne op. Vi kører kontinuerlig CTG (fosterhjertelydsovervågning), når veerne stimuleres med drop.
Gør det ondt?
Ja, veerne bliver i nogle tilfælde mere smertefulde, når der bruges vestimulerende drop og man kan have behov for mere smertelindring. Vi taler om det og finder ud af, hvad du har brug for.
I ca 7% af vores fødsler bliver der anlagt en sugekop til sidst. Det kan enten skyldes, at presseperioden har varet meget længe eller at fosterhjertelyden ændrer sig, på en måde, der kunne tyde på, at der er for meget pres på barnets ressourcer.
Sådan foregår det, når du skal have lagt sugekop
Sugekoppen anlægges af en læge, som sætter koppen på barnets hoved inde i skeden.
Når koppen sidder som den skal, tilslutter vi vakuum til koppen og så er det muligt at forstærke kvindens eget pres med et godt træk i koppen. Vi arbejder meget tæt sammen omkring kopanlæggelse, så barnet kommer sikkert ud, på en både effektiv og skånsom måde. Vi vil helst at barnet senest er ude efter 3 veer.
Livmodermunden skal være helt åben inden anlæggelse og barnets hoved mindst halvvejs nede i bækkenet. Inden anlæggelse tømmes blæren med et kateter, hvis du ikke har ladt vandet kort forinden, for at sikre bedst mulig plads.
Gør det ondt på barnet?
Det er svært at vide. Langt de fleste børn virker efterfølgende til at have det fint og lader sig trøste ved brystet. Nogle græder dog mere end gennemsnittet, særligt hvis vi rører dem på hovedet. Til dem kan vi tilbyde lidt panodil-mikstur.
Gør det ondt på mor?
Ja, det kan godt gøre ondt på mor – både at indføre sugekoppen og det at vi forcerer fødslen ved hjælp af sugekoppen. Hvis du har en epiduralblokade, virker den måske også i forhold til smerter i skeden og mellemkødet og ellers kan vi anlægge lokalbedøvelse, inden vi anlægger sugekop
Som ved sugekop, kan der også overordnet set være to årsager til at få lavet et akut kejsersnit:
- Hvis fødslen tager lang tid og vi skønner, at barnet ikke kan fødes vaginalt. Inden man træffer sådan en beslutning vil vi sammen have forsøgt mange tiltag, for at hjælpe fødslen på vej.
- Vi overvåger barnets hjertelyd undervejs i fødslen og hvis der er tegn til, at barnet ikke kan tåle veerne eller fødslen, kan kejsersnit også komme på tale.
De fleste akutte kejsersnit foregår så roligt, at partneren kan komme med, og vi har god tid til at forklare, hvad der skal ske. I de tilfælde vil det akutte kejsersnit foregå på stort set samme måde, som det planlagte. Se særskilt side om kejsersnit.
I visse tilfælde skal kejsersnittet dog foregå meget hurtigt, og det kan være nødvendigt, at moderen kommer i fuld bedøvelse. I disse tilfælde kan partneren ikke være med under operationen, men vi vil hurtigst muligt informere og bringe familien sammen.
Hent Indgreb i fødslen som pdf
Hjemmefødsel
Hjemmefødsel er en mulighed, hvis din graviditet og fødsel forløber helt normalt. Din egen læge vil visitere dig til hjemmefødselsordningen, hvis du allerede fra start ved, at du vil føde hjemme.
Hvis du senere i graviditeten bestemmer dig for at føde hjemme, vil din konsultationsjordemoder omvisitere dig til hjemmefødselsordningen.
Læs mere om hjemmefødsel i Region Sjælland.
Efterfødselssamtale
Du har mulighed for at få en efterfødselssamtale ved behov. Du kan kontakte sektretæren på tlf: 47 32 40 43
Mere information
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Graviditet, fødsel og barsel
Sygehusvej 10
4000 Roskilde
Se kort
Find vej til Sjællands Universitetshospital, RoskildeBesøgstider
Ring til os
Fredage fra kl. 9.00-14-00
Giv os besked, hvis du er nødt til at melde afbud, ændre din tid eller er forsinket. Så kan vi indkalde en anden, og undgå lange ventetider.
Tlf. 47 32 40 40
Tlf. 47 32 40 40Opdateret tirsdag den 21. nov. 2023