Gå til indhold

Sikker sex

Se kontaktoplysninger
Pas på din seksuelle sundhed
At passe på sin seksuelle sundhed er at passe på sig selv – og på sine partnere.

• Brug kondom ved både vaginalt, analt og oralt samleje. Det beskytter mod graviditet og de fleste seksuelt overførte sygdomme.
• Brug glidecreme – det mindsker risikoen for rifter og gør sex mere behageligt.
• Tal åbent med din partner om sikker sex og test. Det viser, at du passer på jer begge.

Test for seksuelt overførte sygdomme

• Nogle sygdomme giver ingen symptomer, men kan stadig smitte.
• Bliv testet, hvis du har haft ubeskyttet sex (uden kondom), skiftet partner, eller bare vil være sikker.
• Testen er nem, og jo tidligere sygdommen opdages, jo lettere kan den behandles.

HUSK: Der er ingen skam i at blive testet – det er et ansvarligt valg.

Spørg personalet, hvis du vil vide mere. Vi hjælper gerne.

Sådan foregår en test

• Klamydia og gonoré: Podning fra hals, urinrør, skede/livmoderhals og endetarm.
• HIV, syfilis og hepatitis: Tages som blodprøve.

Der går lidt tid fra smitte til, at testen kan vise positivt resultat.
• Gonoré og herpes: Ca. 1 uge
• Klamydia: Op til 3 uger
• HIV: Ca. 4 uger
• Syfilis: Ca. 3 måneder
• Hepatitis B og C: Ca. 6 måneder

Hvis du har fået en seksuelt overført sygdom

Hvis du bliver testet positiv, så husk dine partnere. Fortæl dem, at de bør blive testet. På den måde hjælper du med at stoppe smitten og undgå senfølger.

 

Smitteopsporing – hvad betyder det?

• Du kan sammen med læge eller sygeplejerske finde ud af, hvor smitten kan komme fra, og hvem der kan være i risiko.
• Du bør kontakte dine partnere. Du kan få hjælp fra klinikken.

Hvem bør du give besked, hvis du er blevet smittet? Personer du har haft sex med indenfor: 

• Gonoré: 3–4 uger (op til 3 måneder)
• Mycoplasma genitalium: 4 uger
• Klamydia: 6–8 uger (op til 6 måneder)
• Syfilis: 3–24 måneder
• HIV: 3 måneder
• Kondylomer, herpes og hepatitis: Vurderes individuelt

 

At give besked kan føles svært – men det er en omsorgsfuld handling. Du passer både på dig selv og på andre.

 

Husk

Få styr på din seksuelle sundhed – tænk på dine partnere.
• Giv besked, hvis du har fået en kønssygdom.
• Du vælger selv, hvordan du gør det – alene eller med hjælp fra klinikken.
• Smitteopsporing er frivillig, men meget vigtigt for at stoppe smitten!

 

 

For spørgsmål til ovenstående kontakt klinikken tirsdage kl. 14.00-15.00 på tlf. 4732 2637.

Åbningstider

Klinikken er åben tirsdage kl. 8.30-14.00.

Ring og book en tid på tlf. 4732 2600.

Det er ikke muligt at møde op uden en aftale.

 

Med venlig hilsen

Personalet Dermatologisk Afdeling

Klinik for kønssygdomme

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dermatologisk Afdeling

Klinik for Kønssygdomme

Sygehusvej 5

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Åbningstider

Tirsdage kl. 8.30-14.00

Ring til os

Hvis du ønsker at booke en tid tlf. 47 32 26 00.

Angående svar ring tlf. 47 32 26 37. Tirsdag kl. 14.00-15.00.

Sundhedsfaglig med patient der er testet positiv bedes kontakte dermatologisk afdelings vagthavende læge.