Gå til indhold

Iontoforese idromed 4

Se kontaktoplysninger
Iontoforese bruges til at behandle sygdommen hyperhidrose, som betyder overdreven sved.

​Iontoforese apparat idromed 4

Hvad bruges iontoforese apparatet til

Iontoforese apparatet bruges til at behandle hyperhidrose.

Hvad er hyperhidrose

Sved produceres ved fysisk aktivitet, varmepåvirkning eller nervøsitet. Man sveder for at kunne regulere kropstemperaturen og forhindre overophedning.

Nogle personer sveder langt mere end, hvad der er nødvendigt for at regulere kropstemperaturen. Det kaldes hyperhidrose. Hvis du sveder meget, lider du måske af hyperhidrose. Det er der mange mennesker, der gør.

Hvordan virker iontoforese apparatet

Apparatet virker ved at danne en strøm, som løber mellem dig og vandet, hvorved det blokerer dine svedkirtler.

Forbehold

Iontoforese apparatet må ikke anvendes uden aftale med den behandlende læge ved:

  • Elektronisk styrede implantater (f.eks. pacemakere)
  • Metal implantater til ændring af kredsløb
  • Indsatse indholdene metal (f.eks. spiraler)
  • Gravide
  • Store hudskader

Smykker på hænder og fødder samt armbåndsure skal tages af under behandlingen

Der skal anvendes:

  • Grundmodul
  • Fodkontrol
  • 2 x plade elektroder (nikkel fri)
  • 2 x elektrodekabler
  • 2 x afdækningsmåtter
  • Et ur
  • 2 stk. plastbakker

Fremgangsmåde:

  • Iontoforese apparatet stilles på et bord
  • Læg en plade elektrode i hver plastbakke og dæk dem med måtterne
  • Fyld de to plastbakker med 3-4 cm lunkent vand, så det dækker hænderne eller føddernes led
  • Forbind plus kablet til iontoforese apparats pluspol og til pladen i plastbakken
  • Forbind minus kablet til minuspolen på iontoforese apparatet og til den anden plade i plastbakken
  • Vær opmærksom på at den sorte drejeknap, til regulering af strømstyrken står på 1 og fod kontrollen står på O
  • Tilslut netdelen til bagsiden af iontoforeseapparatet. Tilslut netdelen til en godkendt 220V stikkontakt
  • Iontoforese apparatet er klar til brug

Behandling på hænderne:

  • Indstil drejeknappen på 1 og fod kontrollen på O
  • Læg en hånd i hver af de vandfyldte plastbakker
  • Med fodkontrollen tændes apparatet og strømstyrken indstilles, så en svag kriblen opnås
  • Strømstyrken skal være under 15mA
  • Den aktuelle værdi kan aflæses på displayet. Noter denne værdi, samt drejeknappens position
  • Ved næste behandling indstilles drejeknappen herefter på den noterede position

Behandling på fødderne:

  • Stil drejeknappen på 1 og fod kontrollen på O
  • Placer nu en fod i hver af de vandfyldte plastbakker
  • Tænd apparatet med fod kontrollen
  • Med fodkontrollen tændes apparatet og strømstyrken indstilles, så en svag kriblen opnås
  • Strømstyrken skal være under 25mA
  • Den aktuelle værdi kan aflæses på displayet. Noter denne værdi, samt drejeknappens position
  • Ved næste behandling indstilles drejeknappen herefter på den noterede position

For begge behandlinger gælder

  • Behandlingstiden er 10-15 minutter, alt efter lægens anvisning
  • Strømstyrken er optimal når der under behandlingen, kan fornemmes en svag kriblen

De nævnte værdier er maximale tilladte:

For behandling af hænder: Max. 15 mA
For behandling af fødder: Max. 25 mA

  • Svedbegrænsningen er mere udpræget ved pluspolen end ved minuspolen. For at opnå et optimalt resultat bør der derfor veksles mellem polerne ved efterfølgende behandling
  • Byt derfor de 2 tilslutninger før hver behandling
  • Efter behandling hældes vandet ud af plastbakkerne, elektroder og kabler aftørres
  • Behandlingen foretages dagligt i 4 uger med mindre lægen har ordineret andet
  • Virkningen indtræder i løbet af 2-4 uger

Efter 4 uger bedes du returnere iontoforeseapparatet til Dermatologisk Afdeling efter aftale.

Det er muligt at købe et tilsvarende apparat.

Søg på hjemmesiden www.sved.dk under links står forhandlerne.

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dermatologisk Afdeling

Sygehusvej 5

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ring til os

Hverdage kl. 8.00-12.00

Tlf. 47 32 26 00

Tlf. 47 32 26 00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af hudsygdomme og kønssygdomme.