Gå til indhold

Hudskrab (Curettage)

Se kontaktoplysninger
Hudskrab (Curettage) vil sige, at lægen skraber den syge hud væk ved hjælp af en lille kniv.

Hudskrab som behandling (Curettage)

Hvad er curettage af huden

Curettage vil sige, at lægen skraber den syge hud væk ved hjælp af en lille kniv.

Hvordan foregår behandlingen

Du bliver bedøvet der, hvor huden skal fjernes. Det kan kortvarigt svie.
Lægen skraber den syge hud væk og brænder efterfølgende.
Når behandlingen er overstået, får du et plaster på.
Det materiale lægen har skrabet væk, sendes til undersøgelse.

Svar på prøven

Du kan forvente at få svar indenfor ca. 6 uger. Svaret får du enten ved opringning fra lægen eller ved din næste kontrol på afdelingen.
Hvordan ser huden ud bagefter
Der kommer et lille sår, som heler inden for 2 - 4 uger. Der kan komme et lille ar eller pigmentændringer, efter at såret er helet.

Pleje af området

Plastret skal tages af dagen efter. Det er en god ide at gøre det efter et bad, hvor plastret er vådt, og derfor slipper lettere.
Derefter behøver du kun plaster hvis såret væsker, hvis det skal beskyttes mod snavs eller sidder er udsat sted.
Hvis huden bliver tør og klør, kan du bruge fugtighedscreme uden parfume.

Infektion

Hvis du oplever smerter, rødme, varme eller dannelse af pus i forbindelse med såret, kan dette tyde på infektion. I så fald bør du kontakte afdelingen eller vagtlæge, hvis det er uden for vores åbningstid.


Vi anbefaler, at du ikke udsætter det behandlede område for sollys de næste 12 måneder, for at undgå pigmentforandringer. Brug enten plaster eller solcreme med faktor 25.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dermatologisk Afdeling

Sygehusvej 5

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ring til os

Hverdage kl. 8.00-12.00

Tlf. 47 32 26 00

Tlf. 47 32 26 00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af hudsygdomme og kønssygdomme.