Gå til indhold

Frysning med flydende kvælstof

Se kontaktoplysninger
Når man fryser på huden med flydende kvælstof, ødelægges hudcellerne og der kommer et sår i det øverste hudlag.

Frysning med flydende kvælstof

Behandlingen er velegnet til at fjerne vorter, solskader med mere.

Hvordan foregår behandlingen?

Det flydende kvælstof påføres området, der skal behandles. Normalt
fryser man et hudområde i 3 x 5 sekunder. Nogle gange skal området behandles flere gange, indtil det, der skal fjernes, er væk.

Hvordan ser huden ud bagefter?

Lige efter frysningen kan huden være rød og hævet. I løbet af det næste døgn kan der opstå en lille blære. Hvis der kommer en stor væskefyldt blære, kan det være en god idé at prikke hul på den med en nål. Der vil komme et lille sår, som normalt heler inden for 2-4 uger. Der kan komme ar eller pigmentering efter såret er helet.

Hvordan holdes såret rent?

Såret holdes rent i forbindelse med almindeligt brusebad, hvorefter det skal duppes tørt. Lad sårskorpen sidde, indtil den selv falder af. Du behøver kun plaster, hvis såret væsker, hvis det skal beskyttes mod
snavs eller sidder på et udsat sted. Hvis såret bliver tørt eller klør, kan du bruge en uparfumeret fugtighedscreme.

Forholdsregler

Ved alle typer sår er der en lille risiko for, at der kan opstå betændelse og dermed at såret tager længere tid om at hele. Du skal derfor holde øje med det behandlede område og om der er tegn på betændelse:

  • Rødme
  • Varme
  • Hævelse
  • Smerter
  • Tiltagende væsken.

Ved tegn på betændelse bør du kontakte Dermatologisk Afdeling eller
egen læge.

Vi anbefaler, at du ikke udsætter det curetterede område for sollys de næste 12 måneder, for at undgå pigmentforandringer. Brug enten plaster eller solcreme med faktor 25.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dermatologisk Afdeling

Sygehusvej 5

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ring til os

Hverdage kl. 8.00-12.00

Tlf. 47 32 26 00

Tlf. 47 32 26 00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af hudsygdomme og kønssygdomme.