Gå til indhold

Rifampicin og Clindamycin

Se kontaktoplysninger
Rifampicin og Clindamycin er betændelsesdæmpende antibiotikum. De bruges til mere udbredte former af Hidrosadenitis Suppurativa (HS) og vælges altid som kombinationsbehandling.

Hvordan skal jeg tage medicinen?

Tag altid medicinen nøjagtigt som lægen anviser.

Du skal tage kapslerne sammen med mindst 1 glas vand ½-1 time før et måltid.

Hvor længe skal jeg tage medicinen?

Det forventes, behandlingen varer i ca 3 måneder. I enkelte tilfælde kan behandlingen forlænges.

Bivirkninger ved Rifampicin

Urin, afføring og tårevæske bliver farvet rødt. Kontaktlinser kan derfor blive misfarvede (orange-røde). Bivirkningen er harmløs og forsvinder, når behandlingen stopper.

Overvej at lade være med at bruge kontaktlinser samtidig, da misfarvningen kan være permanent.

Fælles bivirkninger for Rifampicin og Clindamycin

Medicinen tåles som regel uden problemer, men kontakt lægen, hvis du mærker følgende:

  • Ingen appetit
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Opkastninger
  • Diarré
  • Gul i øjnene (der hvor der plejer at være hvidt)
  • Eller andet unormalt.

Hvad skal du være særlig opmærksom på?

  • Brug kondom, pessar eller lignende som svangerskabsforebyggelse, mens du er i behandling med Rifampicin og 4 uger efter. Rifampicin nedsætter virkningen af p-piller og minipiller.
  • Undgå indtagelse af større mængder alkohol ved behandling med Rifampicin.
  • Det kan være nødvendigt at justere antiepileptisk behandling (medicin mod kramper), når du tager Rifampicin.
  • Rifampicin må aldrig bruges til patienter med Addisons sygdom, meget dårligt fungerende nyrer eller porfyri.
  • Clindamycin må ikke bruges, hvis du lider af nedsat leverfunktion, lider af sygdommen myasthenia gravis eller tager muskelafslappende medicin.
  • Rifampicin og Clindamycin må aldrig bruges, hvis du tidligere har haft allergisk reaktion mod Rifampicin eller Clindamycin.
  • Det er vigtigt at fortælle lægen, hvad du får af anden medicin. Der kan være medicin, der ikke kan tages sammen med Rifampicin eller Clindamycin.

Graviditet og amning

Graviditet frarådes, fordi der er begrænset erfaring med gravide, der
tager Rifampicin eller Clindamycin. Rifampicin går i modermælken. Tal med din læge, hvis du ammer, mens du er i behandling med Rifampicin og Clindamycin.

Hvis du glemmer at tage Rifampicin og Clindamycin

Fortsæt med næste dosis til planlagt tid uden ændringer.

Hvis du kommer til at tage for meget Rifampicin og Clindamycin

Kontakt Dermatologisk Ambulatorium på telefon 47322600.

Tilskud til Clindamycin

Der ydes normalt ikke generelt tilskud til Clindamycin. Derfor søger den behandlende læge altid enkelt tilskud til Clindamycin. Du får svar fra Lægemiddelstyrelsen ca 2-3 uger efter afsendt ansøgning.

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at møde til den aftalte kontrol, skal du melde afbud til afdelingen så hurtigt som muligt. På den måde kan en anden få tiden.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dermatologisk Afdeling

Sygehusvej 5

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ring til os

Hverdage kl. 8.00-12.00

Tlf. 47 32 26 00

Tlf. 47 32 26 00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af hudsygdomme og kønssygdomme.