Hidrosadenitis Suppurativa (HS)

Hvad er Hidrosadenitis Suppurativa​​ (HS)?

Generelt er der tale om en sygdom, der sidder i de områder, hvor der er hud mod hud. Sygdommen ses oftest i armhuler og i lyskeområdet. Nogle gange ses HS dog også under brysterne, i mavefolder, på balderne, omkring kønsorganerne og omkring endetarmsåbningen.

Hvad er sympto​merne?

Ved udbrud af bylder er der hævelse og rødme i de angrebne områder, og der kan være svære smerter. Der er ofte ildelugtende udflåd fra bylder, der har åbnet sig. Ved svære udbrud kan man få let feber.

De enkelte bylder heler typisk med ar, og der dannes ofte små gange (fistler) i huden, der ender blindt. Der kan komme ildelugtende udflåd fra disse kroniske gange. Udover bylderne finder man ofte også knuder (noduli) dybt i huden. Det kan være bylder på vej eller ar efter tidligere udbrud, og de er typisk ikke ømme.

Hvorfor opstår sygdommen?

Sygdommen opstår omkring hårrødderne i de angrebne områder. Her sker en række reaktioner, som ender i en inflammation, det vil sige en reaktion i huden med hævelse, rødme og ømhed. Som udgangspunkt udløses den ikke af bakterier. I nogle tilfælde kan bakterier dog komme til og forværre tilstanden. 

Nogle faktorer antages at kunne medvirke til sygdommen eller kunne forværre den:

• Forbigående bakterielle infektioner
• Visse former for medicin (lithium og rapamycin)
• Tobaksrygning
• Overvægt
• Fysisk belastning ved gnidning og stræk af huden.

Smitter sygdommen?

Nej, sygdommen smitter ikke.

Sværhedsgraden varierer

Der kan være en eller flere bylder, og de kan optræde i et eller flere områder. Bylderne kan også variere i størrelse, og i sjældne tilfælde kan sygdommen dække store hudområder.

Hyppighed

Udbruddene kommer med varierende interval. Hos kvinder ses de dog ofte før menstruation.

Forekomst

HS opstår typisk lige efter teenageårene og synes at være hyppigst blandt kvinder. Undersøgelser i Danmark og Frankrig tyder på, at cirka 1% af den voksne befolkning lider af HS i varierende grad. Selv om HS anses for at være forholdsvis hyppig, er den endnu ikke særlig velkendt blandt patienter og læger. Mange patienter lider i stilhed og er intetanende om deres diagnose og behandlingsmulighederne. Samtidig er nogle læger ikke helt opmærksomme på, at der skal skelnes mellem almindelige bylder og HS.

Andre sygdomme, som kan optræde sammen med HS

Leddegigt kan optræde sammen med HS. Nogle patienter udviser kun få påvirkede led, mens andre har mere udbredte gigtsymptomer.

En del rapporter tyder endvidere på, at der er en sammenhæng imellem tarmsygdommen Morbus Crohn og HS.

Behandl​ing

Selv om sygdommen ikke skyldes dårlig hygiejne, vil lægen i perioder anbefale at bruge antiseptisk sæbe på de berørte områder. Til milde tilfælde anvendes generelt lokalbehandling.

Kirurgisk behandling

En af de mest effektive behandlingsformer med længerevarende effekt synes i dag at være kirurgisk behandling. Til enkelte kroniske elementer vil man ofte anvende kirurgisk fjernelse eller laser behandling med brug af CO2-laser til præcis destruktion af det syge væv og efterfølgende åben heling (det vil sige, såret ikke sys). Kirurgisk åbning af bylderne frarådes, da det ikke har den ønskede effekt, men tværtimod på længere sigt kan forværre situationen på grund af ar. Ved mere udbredt sygdom kræves ofte meget store plastikkirurgiske operationer. Nye bylder vil eventuelt blive behandlet med injektion af binyrebarkhormon.

Medicinsk behandling

Til mere udbredte former af sygdommen suppleres eller erstattes lokalbehandling med medicinsk behandling af forskellig art. Der er også erfaring for, at stofferne dapson, prednisolon, cyclosporin og såkaldt biologisk behandling (med TNF-alfa hæmmere) virker på sygdommen. Effekten af medicinsk behandling varer længere tid og giver mange patienter god sygdomskontrol. Ingen af de medicinske behandlinger synes dog at være egentligt helbredende. Ved alvorlige udbrud af sygdommen kan det være nødvendigt at bruge smertestillende præparater.

Studier

Sygdommens årsag er fortsat ukendt. I enkelte familier optræder den som en arvelig sygdom. Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital er meget aktiv inden for den internationale forskning i HS og foretager jævnligt undersøgelser blandt patienterne for at opnå større viden om sygdommen. 

Mere information om sygdommen

• Patienthåndbogen på Sundhed.dk​
• Patientforeningen HS Danmark​
• Facebook-gruppen »Alle os der lider af HS«. Gruppen er lukket og der skal søges om optagelse. 
  OBS: Dermatologisk Afdeling fralægger sig ethvert ansvar for indholdet på de nævnte hjemmesider og sociale medie.