Gå til indhold

Tremfya (Guselkumab)

Se kontaktoplysninger
Tremfya er et biologisk lægemiddel, der bruges til behandling af moderat til svær plaque psoriasis.

Tremfya (Guselkumab)

Tremfya virker ved at neutralisere proteinet IL-23. Ved at neutralisere det overskydende IL-23 med Tremfya, mindskes hud symptomer.

 

Behandlingen

Din hudlæge vurderer, hvilken dosis du skal have og hvor længe du skal have Tremfya. Behandlingen stoppes, hvis der ikke sker forbedringer af dine hud symptomer efter 16 uger.

 

Før behandlingen

  • Du skal have taget blodprøver
  • Røntgen af lungerne
  • Test for tuberkulose
  • Et foto af din hud

Sådan kommer du i gang med behandlingen

Lægen vil informere dig om virkning og bivirkning af Tremfya.

Sygeplejersken vil lære dig, hvordan behandlingen foregår.

Du skal bl.a. lære at sprøjte medicinen ind i huden. Hvis du ikke kan stikke dig selv, kan en pårørende måske lære det, eller du kan få hjælp af en hjemmesygeplejerske.

Du vil få dine første 2 doser med 4 ugers mellemrum.

Derefter hver 8. uge.

Kontrol af behandlingen efter:

  • måneder hos en læge

Derefter:

  • Kontrol 1 gang årligt hos en læge.

Blod prøver:

  • Før kontrol besøg hos lægen

 

Udlevering af Tremfya

Du får udleveret medicinen i medicinboks via afdelingen.  

Sygeplejersken aftaler med dig, hvordan du kan hente medicinen.

Medicinen skal opbevares mellem 2-8 grader, også under transport.

Du får udleveret en køletaske og køleelement første gang du får medicin med hjem.

Husk køletasken og køleelement, når du henter medicin.

Bivirkninger

Nogle mærker rødme, ømhed og kløe der hvor medicinen er stukket ind. Det går over i løbet af få dage.

Nogle får ledsmerter, diarré, hovedpine, fodsvamp eller herpes udbrud.

Når du er i behandling med Tremfya, er du mere modtagelig for at få tuberkulose og andre infektioner.

Hvis du får feber, infektioner eller andre ukendte symptomer, skal du kontakte afdelingen.

 

Vaccinationer

Nogle vacciner gives ikke samtidig med Tremfya. Du bør derfor tale med din hudlæge før vaccination.

Graviditet og amning

Du må ikke få Tremfya, hvis du er gravid eller ammer dit barn. Hvis du ønsker at blive gravid, bør det tidligst være 12 uger efter sidste injektion.

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at møde til aftalte tider, bedes du meddele dette til afdelingen, i så god tid som muligt.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dermatologisk Afdeling

Sygehusvej 5

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ring til os

Hverdage kl. 8.00-12.00

Tlf. 47 32 26 00

Tlf. 47 32 26 00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af hudsygdomme og kønssygdomme.