Gå til indhold

Neonatalafsnit C74

Se kontaktoplysninger
Vi yder intensiv pleje og behandling af for tidligt fødte og syge nyfødte født efter 28. graviditetsuge, ved indlæggelse eller ambulant behandling.
Sygeplejerske holder en for tidligt født nyfødt i armene.
Modelfoto

Tillykke med at I er blevet en familie

​Vi ser frem til at samarbejde med jer om pleje og behandling af jeres barn i en særlig periode i jeres liv.

At få et barn indlagt på Neonatalafsnittet kan være overvældende. For mange kommer det uventet, og det er helt naturligt at opleve blandede følelser.

Vi er her for at støtte jer – både fagligt og menneskeligt – gennem hele forløbet.

Vi anvender begreberne ’forældre’ og ’jeres barn’ - uanset og med respekt for, at der findes mange familieformer. 

Modtagelse

Hyppige årsager til indlæggelse

Værd at vide ved indlæggelse

Hvem møder I hos os?

Afsnittets personale består af læger, sygeplejersker, lægesekretær og servicemedarbejdere.

Vi er en stor personalegruppe og tilstræber så meget kontinuitet i jeres indlæggelsesforløb som muligt. Vi sammensætter derfor et fast pleje- og behandlingsteam omkring jeres barn. Teamet består af en kontaktsygeplejerske, et plejeteam af sygeplejersker og en behandlingsansvarlig læge.

Vi har desuden et tæt samarbejde med:

Sådan arbejder vi

På Neonatalafsnittet arbejder vi udviklingsstøttende og familiecentreret, hvilket vil sige, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie. 

Vores tilgang er baseret på NIDCAP (Newborn Individualized Development Care and Assessment Program), hvor man ser det enkelte barns evner til at kommunikere og interagere i et samspil. NIDCAP principperne har fokus på at aflæse det enkelte barns signaler, så man bedst mulig kan støtte det til at finde ro og være i balance - og dermed støtte til udvikling i eget tempo. 

Sygeplejerskerne er desuden uddannet i FINE (Family and Infant Neurodevelopmental Education), en uddannelse som udvikler kompetencerne til at aflæse det enkelte barns signaler og klæder os på til - i samarbejde med jer - at støtte jeres barns videre udvikling.  

Det betyder, at I som forældre blandt andet vil opleve, at vi:

•    Tager udgangspunkt i netop jeres barns signaler
•    Tilpasser lys, lyd og håndtering
•    Hjælper barnet med at finde ro og selvregulere.

Samtykke

I vil under en indlæggelse få udleveret en samtykkeerklæring til underskrivelse.

Vi bruger den til at kunne dele informationer om jeres barns indlæggelsesforløb med sundhedsplejersken, egen læge eller andre relevante samarbejdspartnere. 

Få adgang til jeres barns journal

Forældre til et barn under 15 år, kan få adgang til barnets journal ved at udfylde en aftaleerklæring og aflevere den fysisk eller sende den med digital post til afdelingen.

Send aftaleerklæringen til vores digitale postkasse via dette link.

(Obs! Brug en anden browser end Explorer).

Eklæringen, som skal udfyldes og afleveres eller indscannes og sendes til os, ligger på Min SP.

Hygiejne

Vask og afsprit hænder

De nyfødte børn er meget modtagelige for infektioner. Bakterier og virus spreder sig via hænderne og god håndhygiejne er derfor meget vigtig. Både forældre og gæster skal tage armbånd og ure af, vaske hænderne grundigt og spritte dem af bagefter, før de rører barnet. På den måde er risikoen for at sprede bakterier til de nyfødte mindre.

Blomster

For at opretholde den gode hygiejne, må du ikke medbringe planter med jord på afdelingen. Du må dog gerne have afskårne blomster med, men vær opmærksom på, at dufte kan virke sanseovervældende på det lille nyfødte barn. 

Video: Håndhygiejne

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Børne- og Ungeafdelingen

Neonatalafsnit C74

Sygehusvej 10, 4. etage

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Besøgstider

Se information om 'Besøgstid og gæster' længere oppe på siden.

Skriv til os

Digital post

Øvrig information

På Neonatalafsnit C74 yder vi intensiv pleje og behandling af for tidligt fødte og syge nyfødte født efter 28. graviditetsuge.

Hvis du kontakter os, og din henvendelse ikke indeholder fortrolige og personfølsomme oplysninger som CPR-nummer og sygdomsinformation, kan du skrive til os på mail, ellers brug venligst Digital post.

Du kan også kontakte os via Min Sundhedsplatform, hvis barnet allerede har kontakt til afsnittet.