Neonatalafsnit C74

Hvis jeres barn indlægges akut fra fødestuen eller direkte efter et kejsersnit, vil lægerne og i de fleste tilfælde også en sygeplejerske fra Neonatalafsnittet være til stede ved fødslen. De følger også barnet under transporten til afsnittet.

Ofte vil det være den ikke-fødende forælder, som følger barnet til Neonatalafsnittet. Vi gør altid vores bedste for, at I bliver samlet som familie så hurtigt som muligt. Den fødende forælder skal som regel kort forbi barselsafsnittet, inden vedkommende kommer til Neonatalafsnittet.

Når barnet ankommer, vurderer vi dets tilstand. Afhængigt af behov kan det være nødvendigt med:

•    Overvågning af puls og vejrtrækning
•    Hjælp til vejrtrækning
•    Blodprøver eller røntgen
•    Anlæggelse af sonde.

I bliver løbende informeret og inddraget i det, der sker omkring jeres barn.

Nogle børn får først behov for behandling på Neonatalafsnittet i dagene efter fødslen. 

Hvis I stadig er indlagt på barselsafsnittet, bestræber vi os på at samle hele familien på Neonatalafsnittet, når det er muligt og forsvarligt.

Indlæggelse kan også ske planlagt eller uden indlæggelse (ambulant). I vil altid blive modtaget af en sygeplejerske, som sammen med jer skaber overblik og planlægger det videre forløb i tæt samarbejde med en læge.

De fleste børn på Neonatalafsnittet er født for tidligt - og for tidligt fødte børn kan have brug for ekstra støtte i den første tid. 

I Danmark fødes omkring 3.500 børn for tidligt hvert år. 

CPAP er en skånsom vejrtrækningsstøtte, hvor barnet får opvarmet og fugtet luft med et let overtryk gennem næsen via en maske. 

Det hjælper barnet med lettere at folde lungerne ud og er særligt relevant, hvis barnet har umodne lunger.

Blodsukker er vigtigt brændstof for kroppen. Nogle børn kan have svært ved selv at holde det stabilt, f.eks. hvis de:

•    Er født for tidligt
•    Er født meget over termin
•    Vejer mindre end forventet
•    Har været påvirket under fødslen.

Behandling kan være ekstra ernæring på kop eller via sonde. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at give drop eller medicinsk behandling. 

Barnet kan få en infektion af flere årsager, og symptomerne kan vise sig ved at barnet:

•    Er mere stille eller mindre vågent
•    Spiser mindre
•    Har skinger gråd eller er pylret
•    Har ændret hudfarve, f.eks. bleghed eller marmorering.

Gulsot er meget almindeligt hos nyfødte – især hos for tidligt fødte. Det skyldes ophobning af bilirubin i blodet og viser sig som gulfarvning af huden. 

De fleste tilfælde forsvinder af sig selv.

Hvis behandling er nødvendig, får barnet lysbehandling i et lystæppe. Lyset hjælper kroppen med at udskille bilirubin. Barnet får beskyttelsesbriller på under behandlingen.

Nogle børn kan have været udsat for iltmangel før, under eller efter fødslen. 

Der kan være meget stor forskel på hvor påvirket barnet bliver af iltmangel.

Symptomer kan være:

•    Lavt blodsukker
•    Stivhed eller slaphed
•    Vejrtrækningsproblemer
•    Pylrethed og gråd.

Hvis barnet har været udsat for svær iltmangel, kan overflytning til Rigshospitalet til videre behandling være nødvendigt.

Hvis et barn taber sig mere end 11% af fødselsvægten, anbefaler vi ofte indlæggelse for at støtte ernæring og trivsel.

Tegn kan være:

•    Koncentreret urin (urater i bleen)
•    Træthed
•    Skinger gråd eller pylrethed 
•    Manglende lyst til at spise
•    Gulsot.

Vi hjælper jer med at etablere amning eller flaskeernæring i et trygt tempo.

Nogle nyfødte kan have symptomer på abstinenser, hvis de under graviditeten har været påvirket af medicin eller andre stoffer.

Symptomerne kan vise sig ved:

•    Uro
•    Spændt muskulatur
•    Problemer med at finde ro
•    Ændret søvn
•    Besvær med at spise.

Vi skaber ro, støtter hud-mod-hud-kontakt og tilpasser plejen nøje. 
Nogle børn får behov for medicinsk behandling i en periode.

Nogle børn fødes med medfødte tilstande eller handicap. Ikke alle har behov for indlæggelse, men alle tilses af en børnelæge. 

Handicap hos nyfødte kan bl.a. være:

•    Fysiske handicap, f.eks. læbe-ganespalte
•    Kromosomfejl/syndrom
•    Kroniske sygdomme. 

Vi arbejder tæt sammen med fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Vi har derudover tilknyttet en psykolog og en socialrådgiver, som kan bidrage i samarbejdet med hjemkommunen, hvis der bliver brug for hjælp i hjemmet. 

Som forældre er I de vigtigste omsorgspersoner for jeres barns trivsel og velvære. Under indlæggelsen lægger vi derfor stor vægt på et trygt og respektfuldt samarbejde, hvor I inddrages aktivt i plejen af jeres barn.

Personalet vil støtte og vejlede jer i de forhold, der ligger til grund for, at jeres barn er indlagt på Neonatalafsnittet.

Vi ved at en indlæggelse påvirker hele familien. I nogle familier er der større søskende, som også har behov for omsorg og opmærksomhed. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt, at den ene forælder er hjemme hos søskende, mens den anden er på afsnittet. I sådanne situationer kan en anden person fra familiens netværk om nødvendigt være støtteperson for moderen under indlæggelsen.

Hvis det passer for familien, kan større søskende i nogle tilfælde besøge eller overnatte på afsnittet. Det sker altid med hensyn til både søskende og de øvrige sårbare indlagte børn.

At ligge hud mod hud er en vigtig del af barnets behandling under hele indlæggelsen, da det øger forældre/barn relationen og forældrefølelsen.

Når det er muligt, er det vigtigt, at barnet får lov til at ligge hud mod hud inden for de første 6 timer efter fødslen. Hud mod hud skaber en bedre kontakt og et roligt miljø omkring barnet. Det har en positiv indvirkning på barnets tilstand - bl.a. temperaturregulering, stabilisering af vitale værdier, blodsukker, stressreduktion, smertelindring, tilknytning og tryghed. Derudover stimulerer hud mod hud mælkeproduktionen, hvis mor ønsker at amme barnet.

Alle børn/familier, som har været indlagt mere end 48 timer, får tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson for at sikre en god dialog om barnets pleje og behandling.

Mødre bliver tilmeldt tre måltider om dagen. Anden forælder og søskende har mulighed for at købe måtider med MobilePay. Et måltid mad koster 50 kr. (30 kr. for morgenmad). Det er også muligt at købe både kolde og varme retter samt drikkevarer i caféen i hallen. Caféen er åben fra 8-18.30 på hverdage og 8-16 i weekenden.

Neonatalafsnittet har et forældrekøkken, som kan benyttes til opbevaring af egen mad, til at opvarme mad, lave medbragt te og kaffe til sig selv og gæster, rengøring af sutter m.m.

Hos os er der ingen faste besøgstider. Som forældre er I de vigtigste personer i jeres barns liv, og I vurderer bedst, hvornår jeres barn – og I som familie – har overskud til besøg.

Vi anbefaler dog at besøg planlægges ud fra barnets signaler og behov for ro. Nyfødte kan let blive overstimulerede, og mange familier oplever, at barnet har mest overskud til besøg sidst på eftermiddagen eller tidligt på aftenen, da der ofte er undersøgelser, stuegang og samtaler i formiddagstimerne. Det vigtigste er dog, hvad jeres barn kan rumme, og hvad der passer jer som familie.

Vi støtter jer løbende i at aflæse barnets adfærd – fx hvis barnet virker uroligt, trækker sig, har svært ved at finde ro eller spiser mindre. I mange tilfælde vil kortere besøg derfor være mest hensigtsmæssige. 

Vores fælles mål er, at jeres barn oplever et trygt miljø med afpasset stimuli – og at I som familie kan invitere til besøg på tidspunkter, der støtter jer som familie og samtidig tager hensyn til barnets behov for ro, udvikling og trivsel.

Selvom I som forældre selv vurderer, hvornår besøg passer bedst for jer, er det vigtigt, at alle gæster følger afsnittets retningslinjer, så vi sammen kan sikre et roligt og udviklingsstøttende miljø for alle børn på afsnittet. Derfor beder vi om, at gæster:

•    Er fyldt 15 år, medmindre det er søskende
•    Kun besøger barnet, når mindst én forælder er til stede
•    Kun kommer, hvis de er helt raske
•    Hænger overtøj udenfor afsnittet
•    Afspritter hænder ved indgangen
•    Henvender sig til personalet ved ankomst
•    Kommer højst to ad gangen
•    Holder besøgene korte, så barnet forstyrres mindst muligt
•    Taler stille og hvisker omkring barnet – øvrig samtale kan foregå i opholdsrummet
•    Følger personalets anvisninger, som altid gives med barnets bedste for øje.

Det er vigtigt, at I er trygge, når I skal hjem. Stil derfor endelig spørgsmål, hvis I er i tvivl. I skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:

• Hvilken medicin skal der gives/tages?
• Er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på?
• Hvilke aftaler er der om opfølgning?

Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at ringe til os det første døgn efter I er kommet hjem, eller efter aftale med personalet. Derefter skal I kontakte egen læge.​​​

Den første tid hjemme med et nyfødt barn kan være både særlig og overvældende, og det tager ofte lidt tid at lande i nye rutiner. Vi hjælper jer godt på vej og giver jer den støtte og vejledning, I har brug for, så overgangen fra hospital til hjem bliver så tryg og rolig som muligt.

I får desuden udleveret patientinformationen ”Udskrivelse af det for tidligt fødte barn”, hvor I finder gode råd og praktisk information til hverdagen derhjemme. 

Tidlig hjemmebehandling (THB) er et tilbud, som kan være relevant for nogle familier. Det tilbydes i visse tilfælde, fra barnet er fulde 34 uger, stabilt og godt i gang med at lære at spise, men ikke er helt klar til at undvære sonden. Når barnet er på THB, er det indlagt i hjemmet med sonde, og tilknyttet et team i afdelingen. THB tilpasses hver enkelt familie og aftales derfor individuelt.

Alle familier som sendes på tidlig hjemme behandling (THB) vil få et førstehjælpskursus af afdelingens THB-team. 

I Informationen er der opstillet standere, hvor det er muligt at lave 12-timers parkeringslicens. 

Ender I med at skulle være indlagt længere tid end det, kan I henvende jer i Informationen og få en længerevarende parkeringslicens. 

Bioanalytikerne tager blodprøver på de indlagte børn, mens forældrene og personalet beroliger barnet.

Børnefysio- og ergoterapeuter tilser rutinemæssigt børn, som er født før 32. graviditetsuge, samt børn med særlige behov. 

Øjenlæger udfører rutinekontroller hos børn, som er født før 32. graviditetsuge og med en fødselsvægt under 1600g. 

Røntgenlæger og radiografer udfører ultralydsundersøgelser og tager røntgenbilleder, hvis det er nødvendigt ifm. behandlingen.

Vi har en socialrådgiver tilknyttet afdelingen. Socialrådgiveren kan kontaktes ved behov for rådgivning udover det udleverede materiale om §, ift. afholdelse af barsel - eller andre problematikker med udgangspunkt i familieforøgelsen.

Der kommer en psykolog på afsnittet én gang om ugen. Psykologen kan også bookes til private sessioner ved behov. 

Hospitalspræsten er en god ressource, dels som præst, dels som samtalepartner - og står til rådighed ved behov. 

Særligt i de første dage efter fødslen vil I kunne møde sygeplejersker 
fra barselsgangen.

Sundhedsplejersker kontaktes med forældrenes samtykke og informeres om barnets forløb. Det giver en lettere overgang for forældrene ved udskrivelsen.

Vi kan være behjælpelige med at skabe kontakt til jeres jordemoder og fødselslæge, hvis I har behov for at tale om fødselsforløbet.

I vil også kunne møde sygeplejerske- og jordemoderstuderende, samt uddannelseslæger, da afsnittet fungerer som uddannelsesafsnit.