Gå til indhold

Ultralydsskanning med dyb vævsprøve

Ultralydsskanning med dyb vævsprøve (biopsi inkl. leverbiopsi) foregår i røntgenafsnittet. Læs informationer om undersøgelsen her.

​​Før undersøgelsen

Efter aftale med din afdeling møder du enten dagen før undersøgelsen, eller fastende samme dag som undersøgelsen. Du skal faste i fire timer inden undersøgelsen. Det giver det bedste resultat. Du må ikke ryge, tygge tyggegummi, drikke eller spise. Du må gerne tage din morgenmedicin med lidt vand.

Vigtigt for dig, der får blodfortyndende medicin eller hjertemagnyl 

Du skal holde pause med medicinen nogle dage før undersøgelsen. Lægen, som har henvist dig til undersøgelsen, fortæller dig, hvor mange dage før undersøgelsen, du skal holde pause, og hvornår du må starte med medicinen igen. 

Blodprøver inden undersøgelsen 

Du skal have taget blodprøve dagen før undersøgelsen eller tidligt om morgenen på selv undersøgelsesdagen. Blodprøverne viser, hvor godt dit blod størkner. Lægen eller personalet fra den afdeling eller det ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen, vil informere dig om dette samt sørge for at bestille blodprøverne. 

Selve undersøgelsen

Undersøgelsen varer ca. 30 min.

Du skal ligge i din seng under hele undersøgelsen.

Området, du skal have ultralydsskannet, bliver smurt med vandopløselig gelé. Lægen skanner området og ser samtidig billederne på en skærm.

Når lægen har fundet det sted, hvor du skal have taget vævsprøven, bliver du lokalbedøvet. Lægen sikrer sig, at lokalbedøvelsen virker og fører derefter en speciel nål ind i det valgte område. Selvom området er blevet bedøvet, kan du mærke, når nålen bliver stukket ind.

Når nålen bliver taget ud igen, vil der komme et lille stykke væv med ud. Lægen tager som regel flere prøver. Prøverne bliver sendt til analyse.

Efterfølgende bliver geléen tørret af.

Efter undersøgelsen

Personalet på afdelingen fortæller dig, hvad du må spise. De fortæller dig også, hvor længe du skal blive i sengen efter undersøgelsen. Det er meget vigtigt at overholde for at undgå komplikationer, fx blødninger.

Du kan blive lidt øm på det sted, hvor du er blevet stukket.

På din afdeling vil du blive observeret i timerne efter undersøgelsen og du skal evt. være indlagt til næste dag.

Svar på undersøgelsen?

Røntgen og Skanning (Billeddiagnostisk Afdeling) sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.

Yderligere information

Du kan læse mere på Patienthåndbogen.​

Kontakt Køge

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Billeddiagnostisk Afdeling (Røntgen og skanning)

Orange Fløj C

Lykkebækvej 1

4600 Køge

Se kort

Kort over Sjællands Universitetshospital, Køge

Ring til os

Tlf. 47 32 54 00
Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00
Fredag kl. 9.00-14.00.

Skriv til os

Øvrig information

24-25-26 december og 1 januar
Lukket for planlagte undersøgelser og drop in røntgen.
31. december
Åben til kl. 12.00

Kontakt Roskilde

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Billeddiagnostisk Afdeling (Røntgen og skanning)

Sygehusvej 6

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Åbningstider

​​Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.00-15.00
Onsdag kl. 9-15.00.

Drop-in hverdage Kl. 8.00-13.00.
Onsdag dog fra kl. 9.00-13.00.

Ring til os

Tlf: 47 32 53 00
Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00
Fredag 9.00-14.00

Skriv til os

Øvrig information

24-25-26 december og 1 januar
Lukket for planlagte undersøgelser og drop in røntgen.
31. december
Åben til kl. 12.00