Sådan foregår en brystkræftscreening
Video: Sådan foregår mammografi
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Før undersøgelsen
Vi har sendt et spørgeskema til dig sammen med indkaldelsen. Hvis du ikke har mulighed for at printe og udfylde det hjemmefra, får du det udleveret, når du ankommer. Kom derfor i god tid, så du kan nå at udfylde skemaet.
Har du fået lavet en mammografi indenfor de seneste 6 måneder, skal du kontakte screeningssekretariatet på tlf. 47 32 08 20.
Der er ingen yderligere forberedelse til undersøgelsen.
Selve undersøgelsen
Undersøgelsen varer ca. 15 minutter.
Du skal stå eller sidde til undersøgelsen. Brystet bliver presset sammen mellem to plader i nogle sekunder, på den måde bliver kirtelvævet spredt ud, så det bliver lettere at se detaljer. Det kan være lidt ubehageligt, at brystet bliver klemt, men det skader ikke brystet.
Implantater
Hvis du har brystimplantater er det vigtigt, at du ved undersøgelsen informerer personalet. Hvis implantatet ligger bagved brystmusklen, kan screeningen ofte gennemføres alligevel, idet personalet forsøger at skubbe implantatet, så det ikke skjuler brystvævet og heller ikke, eller kun i ringe grad bliver komprimeret under mammografien.
Hvis implantatet ligger foran brystmuskulaturen, kan implantatet ikke skubbes væk og vil derfor skygge for noget af brystvævet, men meget af brystvævet vil stadig kunne vurderes.
Efter undersøgelsen
Der er ingen forholdsregler efter undersøgelsen.
Svar på undersøgelsen
Vi sender dig et brev med svar senest 10 hverdage efter undersøgelsen.
Supplerende undersøgelser
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med supplerende undersøgelser for at afklare, om dit brystvæv er normalt. De supplerende undersøgelser foregår på Afsnit for Brystundersøgelser, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
De supplerende undersøgelser bliver udført, fordi der kan være mistanke om kræft, og derfor har du ret til udredning i kræftpakkeforløb. Det betyder, at du får en ny tid indenfor
14 dage
Du får lavet en ny mammografi og en ultralydsskanning af brystet. I nogle tilfælde tager vi også en prøve af brystvævet.
Hvis de nye undersøgelser viser, at der fortsat er mistanke om kræft, henviser vi dig til Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, som vil undersøge dig yderligere.
Få flere informationer
Læs mere om:
Generel information om røntgenundersøgelser
Sundhedsstyrelsen- Screening for brystkræft
Du kan få mere information om mammografiscreening i Patienthåndbogen:
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Afsnit for Brystundersøgelser
Brystkræftscreening
Ny Østergade 16A
4000 Roskilde
Se kort
Find vej til Sjællands Universitetshospital, RoskildeRing til os
Mandag til fredag. 9.00-12.00
Mandag til fredag 13.00-14.00
Skriv til os
Opdateret mandag den 24. nov. 2025