Gå til indhold

Åbent Hospital: Besøg byggeriet af Region Sjællands største hospital

Kom til Åbent Hospital i byggeriet af Sjællands Universitetshospital, hvor du har mulighed for at komme ind på byggepladsen til Region Sjællands største hospital.

DATO
søndag den 3. september 2023
TID
Kl. 10:00 - 13:00
STED
Sjællands Universitetshospital Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Pris: Gratis

Du kan besøge en senge- og behandlingsbygning på syv etager og det kommende Steno Diabetes Center Sjælland Køge og Lægeuddannelsen, hvor der er planlagt et inspirerende læringsmiljø for de studerende.

Du får svar på, hvordan man bygger en stråleterapi, og hvor fødeafdelingen kommer til at ligge. Vi zoomer også ind på naturen omkring hospitalet, og hvordan vi arbejder med bæredygtighed i byggeprojektet.

Der er mulighed for gratis kaffe og tid til snak om de igangværende byggerier.

Arrangementet er åbnet for alle, men tilmelder du dig, har du sikret dig en plads på rundvisningerne.

Rundvisninger:

• Senge- og behandlingsbygningen og stråleterapi

• Steno Diabetes Center Sjælland og Lægeuddannelsen  

• 360 grader rundt om byggeriet

Foredrag:

  • De udendørs arealer er en del af den større strategi for hospitalet og patientens sundhed – hør mere om bæredygtighed i byggeriet og arealerne, der omgiver hospitalet
  • Hvordan kommer de nye rammer til at understøtte kræftbehandlingen på Sjællands Universitetshospital i fremtiden?
  • Hvad gør vi for at kontrollere byggeprocessen? Hør nærmere om alle de styringsredskaber, der anvendes i byggeprojekterne.

 

Tilmelding:

Projekt Universitetshospital Køge (nemtilmeld.dk)