SkipToMain.AriaLabel

Analyse af sædprøve

Se kontaktoplysninger
Læs om henvisning, tidsbestilling og udfyldelse af blanket, som du skal aflevere sammen med sædprøven på fertilitetsklinikken, når du skal have undersøgt kvaliteten af din sæd.

Henvisning

Det er vigtigt, at du er blevet henvist fra din egen læge eller en speciallæge. Henvisningen skal være hos os, inden du ringer og bestiller tid til aflevering af sædprøve.

Tidsbestilling

Hvis du skal have lavet en sædprøve for at få undersøgt din sædkvalitet, skal du ringe til fertilitetsklinikkens laboratorium for at aftale en tid.

Vejledning i opsamling af sædprøve

  • Køb et sterilt prøveglas på apoteket.
  • Undgå sædudtømning i de sidste tre døgn inden prøven opsamles.
  • Husk at aftale tid om aflevering telefonisk med klinikken.
  • Opsaml sæden ved masturbation i et prøveglas fra apotek eller fertilitetsklinikken.
  • Vask hænder og penis med vand og sæbe, skyl sæben grundigt af og tør efter.
  • Prøveglasset mærkes med mandens navn og CPR-nummer
  • Prøveglasset opbevares tæt på kroppen, indtil den afleveres på klinikken.
  • Prøven må højst være to timer gammel ved aflevering i klinikken:
    • Ved sædprøve til fertilitetsbehandling afleveres som aftalt med sygeplejerske.
    • Ved sædprøve til at stille en diagnose afleveres i klinikken efter telefonisk aftale. Svaret sendes til lægen, der har bedt om analysen, senest dagen efter afleveringen.

Husk på forhånd at aftale tid for aflevering med klinikken.

Aflevering af prøve

Vi skal modtage prøven mellem 8.00 og 8.30 på den aftalte dag.

Du skal udfylde en blanket, som skal afleveres sammen med sædprøven. Du kan udfylde og printe den hjemme, eller udfylde en i forbindelse med, at du afleverer prøven på klinikken.

Blanketten indeholder også en vejledning til håndtering af sædprøven.

Download Sædprøvesedlen som pdf

Svar på prøven

Svaret på prøven bliver sendt senest den efterfølgende dag ​​til den læge, der har henvist dig. ​​​Svaret kan også ses på sundhed.dk.​

Svaret vi sender består af en diagnose, værdier og en konklussion.

Øverst i svaret ses diagnosen.

Under diagnosen ses værdierne, som er opdelt i total antal sædceller (bevægelige sædceller og ubevægelige sædceller), antal motile (bevægelige) sædceller og antal progressive motile (målrettede) sædceller.

Til sidst ses en konklusion. Hvis første sædprøve falder udenfor normalområdet, beder vi om en prøve mere, da sædkvaliteten kan være meget varierende. Efter anden prøve gives en endelig konklussion.

 

Har man været syg med høj feber, kan det, i 3 måneder efter, have negativ indflydelse på sædkvaliteten i form af nedsat antal sædceller.

Visitkort Fertilitetsklinikken